Advertisement
Published: October 6th 2011
Edit Blog Post
Besease Shrine.
Stedet består af 4 bygninger rundt om en gård, lidt som en gammel dansk bondegård. D. 1 oktober er Nigerias uafhængighedsdag, så fredag d. 31 september var der fest i gården på New Brunei, som ligger lige ved siden af Old Brunei hvor vi bor. Vi skulle selvfølgelig over og se hvad der skete og blev mødt af et noget vildt syn: 400 fulde nigerianere der lejede med ild - en dårlig kombination vil nogle måske mene. I et hjørne af gården var der et skuffende lille bål (de havde reklameret med bonfire) men rundt på svalegangene var der masser af ild i spraydåser med insektgift. Når spraydåserne så var tomme blev de smidt på bålet...
Der var også en DJ og nogle få dansede på basket banen. Klokken 23:03(!) var der nedtælling til midnat, tidspunktet skyldtes dels at Nigeria er en time foran Ghana og at en eller andens ur var lidt bagefter. Klokken 12 gik de fleste videre i byen og vi gik op i seng.
Dagen efter mødtes vi med Ali fra spring 2 holdet for at tage ud og leje turister. Vi tog en tro-tro til Ejisu (som udtaler Ædjuso!) som er fødebyen for den kvindelige leder af opstanden mod briterne i Kumasi. Her fra gik vil til Besease hvor vi
Fetish-præsten og mig med bast-skørt
Præsten var meget begejstret for at få taget billeder og viste glad billeder frem fra besøg af andre turister.
Besease Shrine. så et shrine som er en af de kun 10 tilbageværende traditionelle ashanti-bygninger. Et shrine er det sted man kommer for at tilbede de oprindelige guder og søger hjælp til ens problemer hvad end det er sygdom eller fjender.
Præsten som tog imod os talte ikke et ord engelsk, men var meget turist-minded og sørgede for at vi fik taget billeder sammen med ham og set hans skildpadder. Der var plancher på væggene, så det gjorde ikke så meget at han ikke talte engelsk. Bagefter gik vi tilbage af Accra Road til Hotel Anita for at spise frokost. Da vi tog fra hotellet mod Adanwomase så vi næsten præsidenten... Det viste sig at han var på vej mod det hotel vi netop havde forladt, så vi ærgrede os over at vi ikke lige var blevet 5 minutter ekstra.
Adanwomase er et af de steder hvor der bliver produceret kente. Kente er stof der væves i lange strimler. Det er utroligt smukt i flotte farver og mønstre. Adanwomase er også forholdvis turist-minded, så vi fik en fin guided rundtur i landsbyen og så de forskellige processer i produktionen af kente samt det lokale shrine og høvdingens hus. Vi fik også lov
Ali og Birgitte
Besease Shrine. til at prøve at væve. Det er kun mænd der væver, for kvinderne skal passe markerne og lave mad. Desuden tror de at kvinder der væver ikke kan få børn. Vi så også den lokale kakaofarm og smagte rå kakao direkte fra frugten, mmm det er godt!! Og så fik vi selvfølgelig købt lidt souvenirs. En strimmel kente svarende til en uges arbejde kostede under 100 kr, skal man have en hel kjole koster det 200-500 cedi (800-2000 kr) afhængigt af mønster mv.
På vej hjem formåede jeg så lige at falde i en rendesten i Kumasi - lidt dumt. Men slap heldigvis med en hudafskrabning og et stort blåt mærke på låret.
Onsdag d. 5 oktober var vi inde i Kumasi for at få forlænget vores tilladelse til at være i landet. Skiltning er ikke noget de går ind for, så vi havde lidt problemer med at finde immigrations, men det lykkedes.
Bagefter gik vi ned til Kejetia marked for at se på stof. Da vi var lige i udkanten af markedet begyndte det at regne kraftigt. Først gik vi bare videre, men nogle kvinder hev os ind i læ i et "skab". Der gik snakken så, først
Pip!
Har en svaghed for fugle...
Besease Shrine. om løst og fast, men ret hurtigt blev den drejet ind på sex! De ville vide om vi var gift og om vi var jomfruer mv. Det var ret underholdende, især da den ene (Lisbeth) forklarede hvorfor ghanesiske kvinder går med perlerne om livet i stedet for om halsen. Lisbeth var ikke særlig god til engelsk, men der var ingen tvivl om hvad hun mente da hun med voldsomme fagter forklarede hvilken effekt perlerne har på ens mand... og så får man mange børn - helst 10-20 stykker!
De blev noget forfærdede da de hørte at jeg er enebarn og spurgte straks om begge mine forældre er i live!
Da regnen var stilnet af fik vi hver en plastikpose til håret, som jo allerede var godt vådt, og gik videre ind på markedet efter at have lovet at tage nogle karameller med til kvinderne og deres børn næste gang vi kommer forbi.
Det var faktisk ret rart at gå rundt derinde i det vejr. En del af boderne var lukkede, men til gengæld var der ikke så mange mennesker og dermed var det ikke så stressende og trættende som det ellers kan være. Nogle af de smalle gader var oversvømmede
og vi blev møj beskidte på fødder og ben.
Bagefter gik vi på "kinesisk" restaurant og spiste rejer og fik en "mini-star".
Advertisement
Tot: 0.067s; Tpl: 0.011s; cc: 5; qc: 44; dbt: 0.0443s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb