Advertisement
Published: March 1st 2006
Edit Blog Post
Hey allesammen.
Som vi fortalte sidst ankom vi til Wellington som er hovedstaden i NZ. Da vi var kommet os over det blaesende foerstehaandsindtryk udforskede vi byen. Vi provede den beromte "cable-car" som transporterede os til det hoejeste punkt i Wellington. Fantastisk udsigt. Saa nogle der spillede crocket (ikke cricket). Det var ogsaa heroppe, at man ku' vandre i deres botaniske have som endte ud i den prisvindende "Lady Norwood's Rose Garden". En rose bar navnet "Royal Dane" og det gav lidt patriotisk kriller.
Mens vi noed en Steinlager (lokal oel) i parken henvendte en New Zealandsk graeker sig til os. Han fortalte os om hvad der var godt og daarligt i Wellington (mest godt). Pludselig blev samtalen afbrudt af et par danske toeser, som paastod, at de kunne genkende os. Vi sad noget maaloese og befippede da vi ingen anelse havde om hvem de var. Det viste sig at en af dem havde gaaet paa Espergaerde Gymnasium (en aargang over Andreas). Stadig var der intet der klikkede.
Gik paa pub for at vente paa vores bus tilbage til MotorCamp'en.
Naeste dag skulle vi forlade nordoeen med "Interislander" faergen kl. 18.00. Inden dag havde vi vaeret noedt til at
skifte daek paa bilen. Et af daekkene havde tabt meget luft. Vi klarede det uden de store dikkedare.
Vi naaede ogsaa at lede forgaeves efter et Ringenes Herre scenarie. Disse scenarier har dog vist sig, at vaere meget svaere at opspore (hvis ikke umulige, med mindre man betaler for en meget entutiastisk guide i udklaedning).
Vi ankom sent om aftenen til faergebyen Picton paa sydoeen. Koerte straks videre til den noget stoerre by Nelson hvor vi overnattede. Efter gode raad fra adskillige lokale har vi erfaret at man snildt kan parkere og overnatte hvor man vil paa mindre sideveje. Det er godt for vores finanser.
Da solen stod op den naeste dag og ramte vores lettere brunede ansigter drog vi afsted til den meget omtalte "Abel Tasman National Park". Vi undersoegte en masse muligheder for udforskelse af parken og endte med at tage en af de mange vandtaxi'er der er i omraadet. Blev sat af paa en postkort-lignende, malerisk bugt med det fineste, pureste hvide sand og safirblaa vand. Herfra vandrede vi en lille halv time til en lidt mindre, men ligesaa herlig bugt hvor vi tog os en dukkert og slappede helt af.
Da tidspunktet for vores
Fra Lady Norwoods Rose Garden
Laeser kort...lad vaer med at tro andet afhentning naermede sig opstod der et mindre dilemma. Var det nu paa den ene eller den anden strand at vi skulle samles op. Vi valgte, efter mange overvejelser, at "nordic powerwalke"(uden stave) tilbage til den foerste strand. Her kom vi lige i sidste ojeblik og fik prajet vandtaxaen der bragte os hjem.
Traadte endnu engang speederen i bund og drog videre mod vestkysten. Efter et maaltid fish'n'chips overnattede vi igen gratis paa en oede resteplads i bjergene.
Der var stadig et godt stykke vej til kysten den naeste dag, saa vi rullede straks videre paa de snoede bjergveje. Pludselig anede Mads uraad. Den ellers saa paalidelige Murphy reagerede ikke paa hans hidsige trampen paa speederen. Vi var i vildrede og usikre paa hvad der fik Murphy til at saenke farten konstant paa vej ned af en stejl bjergvej. Andreas konkluderede: "Der er noget galt, Mads. Koer ind til siden og find ud af hvad det er". Det viste sig "heldigvis", at Murphy havde drukket alt sin braendevin (benzin,
red.). Hurtigt kreerede vi et simpelt "Need Petrol" skilt da der var langt til den naermeste benzintank. To minutter efter at Mads signalerede med skiltet, stoppede en bil med to israelske
backpackere som tilboed et lift til naermeste by. Mads drog afsted, mens Andreas blev tilbage og vogtede Murphy (og drak en oel). Smaa to timer senere steg Mads ud af en aeldre dames bil ved Murphy med en 5 liters benzindunk i haanden. Den flinke dame havde samlet ham op, efter at han havde vandret langt og tomlet forgaeves.
Saa har vi ogsaa provet det.
Foerste store by paa vestkysten var Westport hvor vi tankede for at komme videre ud mod kysten. Vi koerte ud til Cape Foulwind, hvor vi vandrede en god tur for at komme til en saelkoloni. Til trods for den store bestand af "fur seals" var der muligvis flere ivrige franske turister med alpehuer og meter lange telelinser.
Da vi havde ladet os underholde af saelerne (og franskmaendene) tog vi videre mod de beroemte, unikke "Pancake Rocks" som er bjergformationer der ligner store stakke af pandekager. Deraf navnet... Her havde fransken ogsaa overtaget stedet.
Vores overnatning denne dag skete lidt uden for vestkystens stoerste by Greymouth. Vi fandt et godt sted naer stranden (gratis). Da moerket havde lagt sig og vi havde spist saa vi at der var et baal paa stranden. Vi saa en
enkel person dernede og greb straks et par oel og vores stole for at deltage i hyggen. Baalmesteren viste sig at vaere en lokal ved navn Peter som glaedeligt inviterede os til at sidde ved baalet. Her var vi til kl. 03.00 om natten efter adskillige oel, national hymner og mundharmonikaspil. Peter viste sig, at vaere en herlig gut der dog havde haft lidt problemer med konen den aften. Det holdt ham dog ikke tilbage fra at aftale, at vise os rundt i Greymouth den foelgende dag.
Vi modtes med ham ved hans hjem kl. 10 og tog foerst ud til en gammel kulmine. Godt nok med lidt kulturelt men gaarsdagens strabadser havde sat sine spor. Vi spurgte om der var andet at se i byen men det var svaert for ham at komme paa noget. Han var dog saa venlig, at tage et lille kig paa Murphy motor, da vi havde haft lidt startproblemer den sidste tid.
Derefter aftalte vi at tage en guidet rundtur paa det lokale Monteiths bryggeri. Det var noget alle ku' lide.
Da klokken var 2 og rundturen startede dukkede Peter dog aldrig op. Konen havde nok kraevet hans tilstedevaerelse derhjemme saa ham saa vi
ikke mere til.
Anyways... fed tur paa bryggeriet - specielt oelsmagningen og den 10-15 min. frie bar.
Om aftenen tog vi paa stordruk i Greymouth. Her oplevede vi lidt af hvert. Livebands, streetfodbold og en mand med blod i ansigtet. Sidstnaevnte dukkede op paa vores camp med blodet stroemmende fra hans hoved. Meget kraevende, paatraengende og bankelam vroevlede han en masse. Der var ingen tvivl om at han skulle paa hospitalet da han bloedte ud fra en stor revne i oejenbrynet, saa vi fik straks fat i en ambulance.
Efter aftenens vilde oplevelser koerte vi afsted mod de to enorme gletsjere, Franz Josef og Fox. Vandrede helt ind og saa Franz Josef gletsjeren paa taetteste hold. Sikke en oplevelse paa trods af det lidt triste vejr. Ville se Fox gletsjeren den naeste dag men vejret var alt for daarligt. Koerte derimod til den ultimative adrenalinpumpende by Queenstown. Vi indlogerede os for en gang skyld paa et hostel, The Black Sheep, tog ud og spiste noget mad og gik i biografen. Vi saa den nye Quentin Tarantino instruerede film "Hostel" som var sindsygt fed og lidt skraemmende. Kunne dog sagtens falde i soevn paa vores eget hostel.
Den
naeste dag var det tid til at proeve nogle af de vilde forlystelser Queenstown tilbyder. Mads startede med at springe sit foerste bungyjump. AWESOME!!! Det foregik paa toppen at et bjerg i byen, hvorfra man kunne se hele Queenstown. Vi koerte ned i de smaa kaelke med hjul ("luge") i dertil anrettede baner.
Senere paa dagen tog en helt fantastisk tur med jetboat paa Shotover River. Syg tur og guiden var herre opperen.
Om aftenen proevede vi endnu engang vores viden af i en Quiz paa en bar. Endnu engang blev vi naestsidst. Damn those Kiwi questions!!!
Vi har desvaerre ikke vejret med os, saa vi maa nok droppe nogle adrenalin rushes.
Vi skriver snart igen.
Mvh Mads og Andreas
Advertisement
Tot: 0.099s; Tpl: 0.012s; cc: 11; qc: 55; dbt: 0.0461s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Lillian Nielsen
non-member comment
spændende læsning!
HejAndreas og Mads. Dejligt at høre fra jer igen.Der sker da noget,spændende,uhyggeligt,fantastisk og ting en mor kan blive nervøs af at læse.Sjovt at I har været nogle af de steder som Birte nævner.Bare Murphy holder til strabadserne.Sejt af Mads at han "sprang".Er der mon ikke en benzinmåler i bilen?Har lige nok engang været en tur på ski.Mange hilsner og ha´ det godt.K.H.Lillian