Advertisement
Published: March 29th 2007
Edit Blog Post
SARUMAN
AKA NYNNE... Hejsan...
Saa er det soerme allerede ved at vaere tid til, at Nete og jeg pakker sydfrugterne og flakker mod lidt mere nordlige himmelstroeg. Men foerst tager vi liige en mindre detour til Puerto Viejo for at sige farvel til Costa Rica med maner...
Planerne er som foelger: fredag-mandag i Puerto Viejo, mandag tilbage til San Jose og tirsdag med en meget tidlig bus til Los Chiles, som er en af graensebyerne mellem Costa Rica og Nicaragua. Fra Los Chiles tager vi til San Carlos i Nicaragua, hvorfra vi efter en mindre flodtur, sejler over Lago de Nicaragua(maaske med stop paa en oe?) til Granada, som siges at vaere en ret smuk og behagelig by ved soens bred. Det var planerne, men alt dette foregaar midt i Paaskeugen Semana Santa, saa meget kan -mere eller mindre frivilligt- naa at aendre sig, maaske bliver vi sygt forsinkede og ender med at tilbringe en uge paa foeromtalte oede oe...we'll see. 😊
Sidste weekend besluttede vi os for at blive i Alajuela for at slappe af og slippe for de der uendelige busture. Amerikanerne havde fortalt hoejt og laenge om en "absolutely amazing!", "unbelievably crazy!" og "totally awesome!" club ved navn
Beverly Hills 90210
ALL AMERICAN DUDES plus Islaender..ing. "La Rumba", som de havde inviteret os med paa fredag aften. Vi moedtes foerst med dem paa "La Fiesta", som vi troede var et slags dansested, men som viste sig at vaere Costa Ricas svar paa Las Vegas... Vi undrede os ogsaa rimelig meget, da doermanden granskede vores paskopier, men saasnart han aabnede for de sloerede doere, stod vi i Mekka for ludomaner...komplet med kunstigt sky-loft + inka-agtigt tema, enarmede tyveknaegte, black-jack, poker und so weiter... Meget...saert? Opdagede hurtigt, at der ikke ligefrem er gaaet den store gambler tabt i nogen af os. I mylderet mistede vi amerikanerne, saa vi tog en beslutning og bad en taxa om at koere os til dette naesten mytiske sted...: "La Rrrrrumba!"
- Og "La Rumba" var da ogsaa en ubeskrivelig...skuffelse. Som Nete beskrev det(med naermest desperation i stemmen...): "Jamen...det er jo ligesom at vaere i et Mall By Night..." Meget rammende beskrivelse af stedet...stort, oede, med noget, der kunne vaere Burger King eller ethvert storcenter-cafeteria i hjoernet og to tussegamle DJ's, der naegtede at spille andet end salsa-sjaelere... Tico'erne var vilde med det, Nete og jeg? Not so much. Vi fandt amerikanerne igen, og skuffelsen i Lukes ansigt var stor, da vi stilfaerdigt
Ted
Endnu et pletskud af en laekker steg... Fantastisk haar, som en af Rafaels engle...(men det er vist ogsaa det eneste de har tilfaelles) sagde, at det maaske var det kedeligste sted, vi havde vaeret i vores liv... (De skulle en tur med til Esvenburgo, sku' de...)
Men saa igen, der skal ikke saa meget til at imponere vores kaere allierede... Sidste tirsdag var vi (igen) paa Club Leones, hvor amerikanerne med aerefrygt i stemmen fortalte os, at de var blevet buddies med Alajuelas naeste senator! Mr. Next Senator 2008 El Señor Bernal... Vores skepsis var stor, maaske er det noget skandinavisk, i hvert fald sad vi 3 danskere og en islaender(hehe, en islaending selvf, sorry Disa...det andet er jo en hest, ikk? - eller hvad Nete? Og hvad er det nu med de der islaendere og deres 4 gangarter...? But why?) og var rimelig uforstaaende overfor hurlumhejet. Starfuckers hele bundtet.
Anyway, saa moedte vi Mr. Next Senator samme aften, som tog os 6(Miles, Luke, Fred, Zenia, Nete og jeg) med paa jazzklub i San Jose, hvor et ganske cool Boston-band spillede.
Turen var dog mere eller mindre ubehagelig: paa turen dertil havde jeg kaempe-neger Miles paa skoedet, mens Nete fik lov at sidde paa syrehoved-Fred...paa hjemturen byttede Miles og jeg plads, men min hoejde og vejenes generelle daarlige stand = mindre hjernerystelse.
I loerdags lavede vi ingenting...absolut ingenting. Og derfor besluttede vi os soendag for at vaere aktive - og...se en vulkan! Valget faldt paa Poas, som ligger ca 35 km vaek. Turen derop var ret fantastisk og vi ventede os meget af vulkanen...som -desvaerre- viste sig at vaere usynlig. I hvert fald stod vi 50 mennesker ved et raekvaerk og stirrede ud i meget taet, hvid dis og taage... Hehe. Vi proevede fra flere vinkler og steder, men man kunne vitterlig ikke se noget. Pyt, vi gik en rask tur i den omkringliggende skov, (meget a la Ringenes Herre, der hvor de der traeer er levende) fik en cola og smuttede hjem.
Soendag aften-onsdag var Nete daarlig med maerkelige mavekramper(vi har en utrolig klam burger som hovedmistaenkt), men hun er naesten paa toppen igen, saa det er super.
Nu glaeder vi os rigtig meget til at komme videre. Costa Rica har vaeret skoent, men det bliver rart at komme ud paa egen haand og se noget andet end Ticos.
Glaedelig Paaske...naar I naar dertil.
Kh Nete & Nynne
PS.
Min frisoertid endte, som man kunne have ventet... Jeg blev platinblond... Kridhvidt haar. Oh grumme skaebne... Nete doebte mig straks: "Saruman"...
Det var ikke til at leve med, saa fik lige farvet lokkerne endnu engang og har stort set samme farve, som foer en Tica-hairdresser fik sine lange falske negle i mine lokker. Dvs er nu saadan lidt brun-blond-haaret. Hehe. (Maa leve med, at jeg foerst bliver blondine igen, naar en kvalificeret DANSK frisoer er indenfor raekkevidde. Tager frisoerer paa hjemmebesoeg? I fx Nicaragua?)
PPS. Ja, Soeren, jeg har et billede af mig som platinblond... og ja, du skal nok faa det... 😊
PPPS. Nete spoerger lige, om jeg har skrevet, at vi saa en blotter i dag...det har jeg nu, og det var ikke en fornoejelse. En lidt voldsom start paa en ellers fredelig morgen...
Advertisement
Tot: 0.115s; Tpl: 0.016s; cc: 13; qc: 56; dbt: 0.0505s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Anne
non-member comment
yrk!
He HE... en blotter!! hvad er et med de blottere?? kan de spotte små uskyldige danske piger på kilometers afstand?!? men veninde Ane og jeg havde en ligende oplevelse da vi var i barcelone.. vi var på vej op på toppen af et mindre bjerg for at nyde udsigten over byen, middelhavet og den gamle ol-by. vi kommer stilfærdigt gående af fortorvet (ja det er et usædvandligt civiliceret bjerg), i vejkanten holder der en sølvgrå mercedes... i det øjeblik vi uskyldige sjæle går forbi bilen, kigger vi begge instinktivt ind gennem den ÅBNE rude i føresiden, og hvilket syn venter os der?!? en mand der wanker!!! i kan nok tro vi fik fart på!! puha og som om der ikke var nok, lå han gud hjælpe mig og kørte rundt på bjerget, så vi fik følesen af at han fulgte efter os! tak wanker, tak for foreviget at ha tilsmudset mit uskyldige sind!!! vi kunne efter denne oplevelse sige, med dybeste alvor i stemmen: we saw his head, but not his face........