Bizar weekend ved Playa Tamarindo


Advertisement
Published: March 20th 2007
Edit Blog Post

Hej allesammen!
Saa er vi hjemvendt efter en rimelig maerkelig weekend ved Playa Tamarindo.
Hele denne weekend begyndte med, at vi tog paa den lokale club torsdag aften. Amerikanerne fra skolen havde tryglet os i flere dage om at joine dem, da de aabenbart drak sig en kaep i oeret paa denne club hver aften. Vi har ikke det store behov for at haenge med dem mere end hoejst noedvendigt, men tog os sammen og tog afsted lige efter aftensmaden.
Clubben var ganske hyggelig med levende musik, desvaerre sang han helt af helvede til men efter et par oel lyder det hele alligevel ens. Vi placerede os i baren, laengst vaek fra amerikanerne og forsikrede hinanden om, at vi baare liiige skulle have en oel foer vi tog os sammen og var sociale. En oel blev til 4 og vi havde absolut ikke bevaeget os det mindste vaek fra de trygge barstole. Paa det tidspunkt var vi naaet frem til, at hvis de ville noget maatte de komme til os.
Ej, de er jo soede nok. Man bliver bare saa utrolig traet af foelgende udtryk:
"Oh really?!" (til dette er Nynne begyndt at svare "no, just kidding", hvilket forvirrer dem ret meget), "awesome!!" (den typiske respons paa "jeg er fra Danmark", "vi skal rejse til Nicaragua", "jeg gaar op og koeber en flaske vand" osv.) og "and I was like..".

Fredag tog vi i skole men pjaekkede fra de sidste timer, fordi vi bare var helt utrolig traette. Laererne fik en anden version om, at vi lige havde fundet ud af at bussen til Tamarindo koerte kl 12.
Kl halv 4 tog vi bussen til Playa Tamarindo fra San Jose. En tur som vores Lonely Planet bog havde forsikret os om kun tog 4 timer. Maerkeligt nok endte vi med at sidde i bussen i 7 stive timer og landede foerst i Tamarindo ved halv 11 tiden. Temmelig gnavne, sultne og traette skulle vi nu forsoege og finde et hostel, som hed noget saa aandsvagt som "Botella de Leche" (frit oversat, flaske maelk). Rebelske som vi er, havde vi selvfoelgelig ikke ringet i forvejen saa alt var optaget. Bare skoent!
Vi vandrede lidt hvileloese rundt og endte til sidst paa et lidt dyrere sted (dyrt og dyrt, vi gav 110 kr. pr mand pr. nat). Til gengaeld var det super laekkert, rent og paent, eget toilet og bad, en dobbeltseng til hver og det bedste af det hele: VARMT VAND!! Det var nok til, at faa os til at juble igen.
Citat Nynne: "Nete, det er RIGTIG varmt! Rigtig varmt vand, av av det er faktisk alt for varmt.."
Vores humoer faldt hurtigt et par grader igen, da vi fik fortalt at alle restauranter lukkede kl 10. Alletiders, kl er 11. Men til alt held fandt vi et lille snusket sted, hvor vi fik stillet den vaerste sult med et par fesne kyllingesandwiches.
Herefter sluttede Nynne aftenen af med, at faa rimelig voldsom diarre og jeg fulgte trop lidt senere. Vi endte med at saette RIGTIG stor pris paa at vi havde vores eget toilet. Vi dopede os selv med diverse mavetabletter og loerdag gik det allerede meget bedre.

Det skal lige siges, at vi havde en meget ubehagelig oplevelse fredag aften (ud over diarreen). Da vi kom tilbage til vores hostel, lagde vi maerke til en moerk bil, som holdt i den modsatte side af vejen med motoren koerende og lygterne taendt. Lige da vi var ud for hvor vi boede, koerte den over paa vores side, op over fortorvet, saa de spaerrede vejen for os. Vi proevede at gaa uden om, men de blev ved med at koere frem og tilbage og spaerre vejen for os. Til sidst loeb vi og de tog flugten i fuld fart. Meget maerkelig opfoersel og det var egentlig foerst bagefter vi blev chokerede. Vi havde tidligere paa aftenen proevet det samme, hvor en bil koerte op over fortorvet foran os. Men forskellen var, at de foerste fyre lirede diverse pick-up lines af og spurgte om vi ikke skulle med alle mulige steder hen. De andre sagde ikke et ord, stirrede bare paa os og forsoegte lidt halvhjerte at koere os ned.

Loerdag tilbragte vi paa stranden, helt utrolig smukt! Til dels ogsaa ret underholdende takket vaere diverse surf-elever, som oevede sig lige ud for os. Om aftenen spiste vi paa hotellet (vi turde ikke andet) og fandt bagefter en lille bar med livemusik hvor vi fik et par oel. Soendag tog vi allerede bussen kl 9, da vi ikke havde faaet det bedste indtryk af byen og i det hele taget ikke foelte os ret velkomne. Mens vi ventede paa bussen sad jeg og drak en cola. Pludselig kom der en kaempe leguan vandrende paa jorden. Den havde ikke synderligt travlt og opfoerte sig lidt som de lokale katte. Paa et tidspunkt blev jeg sgu helt nervoes for, om den ville komme over for at blive kloet paa maven. Efter den havde set sig lidt om, klatrede den op i toppen af et trae. Det er fandeme et maerkeligt dyr..

Vi har ikke rigtig nogen faste planer mht. naeste weekend. Vi ved bare, at vi ikke gider tage for langt vaek. Saa maaske en vulkan? Vi vil rigtig gerne ud i en af nationalparkerne, men det er simpelthen saa skide dyrt saa vi overvejer at gemme den til Nicaragua.
Den sidste weekend vi er her, skydes Semana Santa i gang (paaske). Nynne plager om at tage til Puerto Viejo i den uge inden vi forlader landet. Det kan vaere jeg giver mig, who knows? Efter oplevelserne i Tamarindo, blev man ihvertfald endnu mere bevist om hvilket fantastisk sted det var.

Ellers intet nyt fra fronten. Haaber I har det rigtig dejligt derhjemme. Vi nyder ihvertfald tilvaerelsen og undrer os over, at vi allerede har vaeret her saa lang tid.

Knus og tanker fra Nynne og Nete

Advertisement



21st March 2007

Hej Ynglings-Nynne! Det er bare så dejligt at høre om jeres oplevelser og at I har en god tur! Jeg bliver lidt misundelig når jeg hører om jeres små eventyr, men glæder mig også helt vildt på jeres vegne:-) Bliv endelig ved med at skrive så meget -så er du ikke så langt væk.... Store knus fra Mette og Banjomand!

Tot: 0.102s; Tpl: 0.009s; cc: 11; qc: 59; dbt: 0.0477s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb