Advertisement
Published: August 8th 2009
Edit Blog Post
det svaereste er altid at komme igang..men jaja..hvor kom vi fra..na ja- La Paz.
som sagt saa var det meningen at vi skulle moede vores gode ven Takuya. Vi sad og ventede i lang tid paa en cafe, spaendte paa vores lille japanske fest..men ak..ingen Takuya, saa det endte med at vi troeste drak lidt, og gik saa halv berusede i seng.
Den naeste dag, for vi en mail fra Takuya, og det viser sig at han er blevet beroevet. Senere moedes vi med ham foran katedralen i La Paz og for hele historien at vide.
"Lille Takuya, staar af bussen midt i La Paz, der staar en taxa klar og venter paa ham, og han stiger paa. 200m laengere nede af vejen staar der en anden "turist", en kvinde fra Chile som ogsaa stiger paa taxaen. Dette er ret normalt hernede, isaer hvis man er paa vej i samme retning. Na men der sidder Takuya og den Chilienske kvinde saa, og efter at have koert nogle 100 m mere, "broed taxaen sammen", og de maatte skifte taxa, for igen at koere nogle faa 100 m for saa at blive stoppet af en "politimand".
Politimanden sagde at han skulle undersoege
Takuya og den Chilienseke kvinde for stoffer og faalske penge. Passet skal femvises, men da ogsaa visakort og pinkode skal oplyses, begynder det at blive maerkeligt. Paa en eller anden maade, faar baade chauffoeren, den chilenske kvinde og "politimanden" lokket pinkoden ud af Takuya. Chauffoeren tager hand baggage ud af bagagerummet, hvorfor Takuya ogsaa stiger ud af taxaen. Foer han ved af det, er "taxaen" med Chauffoeren, kvinden og "politimanden" koert med Visakort, pinkode og hans kamera, der var vristet ud af ham under alt staahejet. Selv om Takuya ret hurtigt fik spaeret sit kort, indsaa han dagen efter, at han var et kamera og 1700$ fattigere.
Efter at have snakket med turistpolitiet, viser det sig, at denne maade at blive beroevet paa ike er enestaaende i La Paz."
Naa efter at have ventet en dag eller to ekstra i La Paz, saa Takuya kunne faa orden i pengesagerne igen, drog vi alle tre videre mod den Bovilianske oerken, hvor der skulle vaere en udtoerret saltsoe i over 4000m´s hoejde. Vi tog en bus om aftenen fra La Paz, saa vi kunne komme udvilede frem naeste morgen til byen Uyuni, hvorfra vi straks ville tage afsted paa en tur
til den maerkvaerdige oerken og de omtalte saltsoeer. Man skulle tro, at vi snart havde laert, at det er koldt i Bolivia, naar man befinder sig mellem 4 og 5 km hoejde i disse egne, bliver det let ned til 10graders frost om natten, og uden nogen som helst varme i bussen blev det endnu en temmelig kold nat uden soevn, og med is indvendig i hele bussen.
Vi havde dog medbragt soveposer, det havde vi laert fra vores sidste bustur, men dette overgik alligevel vores hidtidige kuldeoplevelser.
Vi kommer frem kl. 7 om morgenen, og solen er ved at staa op, mens vi proever at finde en turaarangoer, der kan lave os en tur der ikke er alt for dyr, og som lyder trovaerdig og har varme og kaffe i forretningen. Vi bliver enige om en pris, og hvad turen skal indeholde, imens saelgeren forsikrer om, at vi kommer til at koere igennem den hoejtliggende oerken i en ny Toyota Land Cruiser, faar pandekager til morgenmad og en engelstalnde guide, der kan fortaelle os lidt om hvad vi ser paa vejen. Turen kommer til at vare 3 dage og 2 naetter. Vi skal dog ikke regne med varmt bad,
og det bliver temmelig koldt om natten, saa det er godt at medbringe en ekstra sovepose ud over alle de taepper der i forvejen vil vaere de steder vi skal overnatte.
Tjuhej og saa afsted. Vi var meget heldige igen at komme i en super gruppe, og ja bilen var som lovet i god stand om end ikke helt ny. Vores guide talte ikke et ord engelsk, men ok, vi kan saa meget spansk nu, at det nok skulle gaa😊 Vi ankommer til saltsoen, som er heeelt fantastisk flot, faktist gik hele dagen med at koere fra det ene flotte sted til det naeste, for saa at afslutte i et hostel lavet af salt. Vi var alle meget tilfredse med hvad vi havde set, om end det ikke vari overensstemelse med hvad vi havde faaet oplyst. Det vi ikke var saa tilfredse med, var vores "guide", han viste sig at vaere en meget gnaven ung mand, med en forfaerdelig musik smag. Men som sagt, gruppen var helt fantastik, og vi var gode til at faa det bedste ud af situationen, saa vi lavede et hyggeligt baal, og sad hele aftenen og drak vin og sludrede.
Dag to var ogsaa flot,
med masser af lyseroede flamingoer, men det er nu dag tre der er den mest interesante.
Vi skulle op kl 4.30 om morgenen for at koere hen til en geyser, og se solopgangen. Vi var alle meget
spaendte, og var foers oppe af alle turisterne, paa hostellet. Efter at have vaekket vores "guide" og faaet bilen pakket, var vi paa vej afsted..wee..i 10 gradewrs frost og moerke...
Vi havde maaske koert i 5 min, da vi maatte stoppe fordi bilen ikke ville koere. Der sad vi saa; midt i ingenting, kl 5 om morgenen, og ja..bare sad...hvad skulle vi dog goere, der var ca 4-5 timer til at solen begyndte at varme, og guiden, insisterede paa at bilen nok skulle "faa det bedre" saa snart solen kom op.
Vi proevede at holde modet oppe, med daarlige faellessange, og stampen i gulvet, og det gik sku ogsaa, paa trods af den vaerste fodkulde vi nogensinde har proevet, formaaede vi at holde smilet koerende frem til solens stod op. Naesten alle biler der koerte forbi standsede for at se hvad der var sket, og for at komme med sin forklaring paa hvad bilen fejlede, men ak.. der var intet er hjalp.
Vi
endte rent faktist med at sidde ude i den skide oerken i 9-10 timer, men heldigvis havde vi et gasblus i bilen, saa vi fik lavet noget kaffe, og Takuya, lavede morgenmad til os (aeg, mais og champignon). Til al held og lykke, kom der en bil forbi, der kunne tage dem af os der skulle tilbage til Uyuni, med. Men vi ved stadig ikke hvad der skete med dem der skulle til den Chilienske graense. Paa det tidspunkt vi koerte, var deres eneste tilbud, at betale 100$ for et lift, som bare er absurt, taget i betragtning at hele trae dages turen var 80$.
Pt. er vi i Uyuni, hvor vi har sovet en nat. Vi sidder og vaenter paa at vores tog koerer ved 22 tiden, og tager os ned til den Argentinske graense, som vi regner med at krydse i morgen tidligt. Shit det bliver godt at komme ned fra hoejderne igen, og faa varmen igen.
Naa ja- ellers saa er Hanne blevet vegetar..for de hun foeler at det er hendes pligt som dyrlaege, at beskytte dyrene...plllssss...no never...men hun er blevet vegetar, fordi hun vil proeve at forstaa alle de maerkelige graesaedere vi moeder paa vores tur..
naeste stop bliver Iguazu, et kaempe vandfald paa graensen mellem Argentina og Brasilien, saa de naeste 2 dage bruges paa bus og tog transport, stakkels Christians magre roev. (han har ikke taget paa igen efter al gallop-kukken).
For at vaere lidt sukker soede. Saa er vi faktist begyndte at laenges ret meget efter jer alle sammen, saa ja- man laerer virkelig at saette pris paa det man har der hjemme paa saadan en tur.
myss myss til dem der kan taale det 😉
Advertisement
Tot: 0.103s; Tpl: 0.016s; cc: 11; qc: 25; dbt: 0.0547s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb