Skisport...Nej


Advertisement
Published: July 23rd 2008
Edit Blog Post

Skisport...Nej


I dag var den store dag. Det skulle vise sig om der lå sne på løjperne i Bariloche, eller om vi måtte opgive vores håb om at få lov til at stå på ski i Andesbjergene. Vi startede nu morgenen i vores lille bjælkehytte i El Bolson hvor vi stod op til en morgenmad der på alle måder levede op til den hyggelige stemning stedet gav. Brødet såvel som marmeladen var hjemmelavet, og vi fandt endda noget grovbrød liggende imellem skiverne, hvilket var ganske fantastisk efter mange dage med kedeligt hvidt brød som de tilmed nogle gange skærer kanterne af. Bussen kørte kl. 8, og efter to timers kørsel ankom vi kl. 10 for anden gang på denne tur til Bariloche. Som sædvanligt står der udenfor busstationen en række taxaer, hvori en vi får os selv og bagage pakket i, og afsted til vores Hostel. Hostellet er 5 stjernet, og giver os for den nette sum af 37 pesos (60,-) pr. mand, både logi, aftensmad og morgenmad næste dag.
Vi bestlutter os for ikke at spilde tiden, men straks at leje en bil og køre op til skisportsstedet Le Catedral. Hvis der vitterligt er noget sne at stå på, så
Udsigt fra CatedralUdsigt fra CatedralUdsigt fra Catedral

Skiløbet i Catedral byder på udsigter som disse. Desværre var der ikke nok sne til at vi kunne stå på ski.
skal vi ikke spilde tiden. Efter en halv times kørsel må vi dog græmmes over at se grønne løjper der vitterligt er grønne, og at håbet om at stå på ski er brast. Skiløberene er skiftet ud med turister på 4-hjulede motorcykler som fræser op og ned ad bjerget. Af og til ser man nogle skiløbere med ski og støvler, som har taget op til den øverste top for at få et par sving. Men at dømme ud fra den sorbet der stadig ligger på toppen af støvlerne, er det ikke nogle sving der er mange penge værd.
At sneen mangler har dog ikke stoppet stedets lifter der stadig kører for at bringe folk til toppen. Det er nu alt for dyrt til at det er noget vi gider bruge penge på, så vi vælger bare at få et par empanadas, og så ellers køre videre.
Da vi kom til El Catedral havde vi godt lagt mærke til at der ud over den store hovedvej var en lille grusvej som kørte den anden vej om bjerget. Naturligvis valgte vi den lille bjergvej, og selvom biludlejeren nok ikke ville være enig, så kunne vi sagtens se fornuften i det. Det viste sig også at være et glimrende valg. Vejen ned var lidt ufarbarlig, men der var nogle pragtfulde udkigssteder, og på hele vejen ned stødte vi ikke på nogle andre turister. Ved bunden parkerede vi ved en sø, som vi slog smut på, og herefter gik turen videre til området omkring luksushotellet Llao Llao.

Llao llao var lidt for luxuriøst for vores smag, men vejen tilbage bød på nogle af de flotteste udsigter nogensinde. Desværre fik vi det i modlys så det var svært at tage nogle ordentlige billeder.

Om aftenen fik vi aftensmad på hostellet, hvor vi faldt i snak med nogle piger der var taget fra Brasilien til Bariloche for at stå på ski. De håbede på at der ville falde sne i løbet af de næste to uger.




Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement

Udsigt på vej tilbage fra Llao LlaoUdsigt på vej tilbage fra Llao Llao
Udsigt på vej tilbage fra Llao Llao

På billedet kan man se hvor luxuriøst hotellet Llao Llao er placeret


Tot: 0.091s; Tpl: 0.014s; cc: 9; qc: 47; dbt: 0.0507s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb