Nordøen af New Zealand

---

Vi ankom til New Zealand den 1. klokken 2 om natten. Vi havde kun en adresse at gå efter og skulle derfor bruge en transportmulighed ind til byen. Vi fandt hurtigt en Airport shuttlebus, som for en ekstra skilling satte os af ved vores hostel i Auckland. Jeg havde hverken overskud eller kræfter til at finde vejen selv, da jeg desværre absolut ikke havde fået det bedre. Faktisk havde jeg kun fået det værre, hvilket resulterede i at vi blev i Auckland næsten en uge uden at lave noget. Så vi tjekkede ind og tilbragte desværre næsten en hel uge på det samme hostel. Jeg lå i sengen og Camilla lavede hvad hun nu kunne i Auckland. Da jeg næsten var rask igen besluttede vi os for at tage videre. Vi havde besluttet os for at bruge et busselvskab, som faktisk planlagde resten af New Zealand for os. Selvskabet hedder Stray og fungerer således at man kan hoppe af og på bussen, som man vil. Men hver enkel dag er ligesom at tage en guidet tur gennem et område. Så hver dag fortæller Chaufføren hvilke aktiviteter man kan vælge og hvor man kan sove. Derefter booker de det hele for os og så er det bare at opleve. Mens man kører mod dagens aktiviteter fungerer Chaufføren som en guide og stopper ved aktraktioner og flotte steder. Det er lidt svært at forklare, men vi købte et buskort fra Auckland til Christchurch som faktisk passede nøjagtigt med de antal dage vi havde tilbage.
Så den 5. november steg vi på bussen og begyndte vores rejse gennem New Zealand. Vores buschauffør hed Seagul og hans trainee hed Christen. De er 2 dejlige og skøre mennesker som lige giver det ekstra på sådan en tur. De er altid med til festerne og altid klar på noget sjov under turen.
Første dag på turen krævede lidt tilvænning, da vores første hostel i byen Hahei, mere var en spejderlejr end et hostel. Men fælles barbeque og bål ved en af New Zealands bedste strande, var bestemt ikke dårligt! Vi sov dog 4 mennesker i et rum på størrelse med et klædeskab, så vi kom hinanden ved. Det hele virkede meget spejderagtigt, hvilket vil sige intet privatliv.
Næste dag fortsatte vi mod Raglan som har en af verdens bedste surfstrande. Så derfor meldte jeg til en surflektion. På vej derover så vi en masse flotte bjergudsigter og fandt ud af hvor smuk New Zealand virkelig er. Det kan godt være billederne på bloggen giver en idé, men det er slet ikke det samme. Jo længere vi kom mod Raglan, jo dårligere blev vejret. Da vi ankom til Raglan regnede det kraftigt og min surflektion blev en sjov affære. Vi blev undevist i at komme op på boardet og læse bøglerne og blev derefter smidt ud i hvad jeg ville kalde stormvejr. Men dårligt vejr gør jo ingenting når man alligevel skal i vandet og det gav bare flere bølger. Og sikke nogle bølger det var! Det ene øjeblik havde man vand til knæene og det næste kunne man ikke bunde. Heldigvis var jeg ikke uden evner og jeg kom op og ride på en bølge på mit andet forsøg, YES! I resten af lektionen blev vandet bare vildere og vildere. Man kunne næsten ikke bevæge sig pga. strøm og bølger. Men helt klart noget jeg skal prøve igen.
Selv efter kun et par dage på bussen var folk allerede velkendt med hinanden og alle snakkede med hinanden. Det er fantastisk når alle er indstillet på at møde nye mennesker, det gør det hele meget nemmere og meget sjovere. Det kombineret med forskellige aktiviteter og steder at se HVER dag, giver utroligt mange oplevelser at skrive om. Derfor kommer der lidt forskelligt, så det giver et godt samlet billede af turen.
Dagen efter Raglan skulle vi besøge Waitomo Caves som var en samling underjordiske grotter man kunne gå igennem. Jeg havde meldt mig til TumoTumo rafting som bestod i et guidet tur gennem en grotte under jorden med naturlavede rutcshebaner. Det var virkeligt unikt og man fik alt fra klatring, svømning, kravling og rutcsheture. Bestemt heller ikke en tur for svage sjæle eller klaustrofobiske mennesker, da jeg nogen gange ikke skulle have været meget større, ellers havde jeg siddet fast!
Den nat skulle vi sove hos hos en gammel Maui indfødt som lærte os de lokale danse, skikke og alt hvad der hører dertil. Det blev en rigtig sjov aften med dans, underlige ansigter og indblik i New Zealands kultur. Om natten sov vi alle i samme rum og endnu en gang følte sig som en spejder på tur.
Dagen derpå bestod af ren afslapning. Efter at have brugt penge på både underjordiske grotter og en kulturel aften, ville vi gerne spare lidt penge. Lidt ærgeligt da man den dag kunne riverrafte og skydive. Men dagen blev dog ganske udmærket alligevel. Vi befandt os på det tidspunkt, i et område med meget thermisk aktivitet fra undergrunden og vulkaner. Derfor var der mulighed for at prøve spabade og hotpools i området. Det kostede kun få dollors og blev derfor min aktivitet den dag. Camilla ville gerne spare pengene og gik derfor rundt i byen Rotorua sammen med de andre. Der var 2 tyske piger på bussen, Anette og Jasmin, som også gerne ville i spa og derfor gik jeg med dem. Selvom det var billigt, var det et fantastisk sted. Vi havde 40 grader varme pools lige ud til en stor vulkanformet sø. Det var vildt dejligt og hvis det før havde føltes lidt spejderagtigt, så forsvandt det helt efter en dag i den spa. Men billedet siger faktisk det hele. Efter spa gik turen til der hvor vi skulle sove om natten. Men vi fik ikke rigtig sovet, da alle gik i byen og først kom hjem sent om natten.
Den næste dag blev noget af en køretur. Vi skulle sove i The blue Duck Lodge, som lå HELT ude på landet. Stedet var ejet af landmænd og naturelskere. Det var så afskåret som det kunne blive. Vi var omringet og grønne bakker og floder hvor end vi så hen. Aktiviteterne dag bestod af Ridning, kayaking, målskydning eller muligheden for at skyde en ged og få kød til aftensmaden. Jeg gjorde ingen af tingene pga. penge. Men det gjorde ikke noget. Tilfældigvis havde hytten som de fleste skulle sove i, ikke plads til os alle. Derfor endte jeg sammen med 5 andre piger i en hytte ned til en flod. Jeg har svært ved at beskrive hvor fredfyldt stedet var, men jeg skal da prøve. Det var et lille sommerhus med altan ned til en flod. Alt var gammeldags. Selv køleskabet larmede mere end en traktor, når det startede. Der var ikke fjernsyn, internet eller andet elektronik. Der var en pejs og en fantastisk udsigt ned til floden. Her tilbragte jeg dagen i en lænestol med en bog. Om aftenen gik Camilla og 2 af pigerne tilbage til de andre fra bussen, mens Anette, Jasmin og jeg tændte op i pejsen og snakkede indtil de andre kom tilbage. Mere afstressende dag kan jeg ikke forestille mig og det var lige hvad jeg havde brug for!
Dagen derpå skulle vi hike i 7 timer over et bjerg i Tongariro. Vi havde glædet os meget til turen, da den befinder på listen over de 10 bedste éndagsture i verden. Da vi ankom, var vejret desværre ikke enige med os og det ville være direkte livsfarligt at bevæge sig derop. Skuffede og lidt mukne, lavede vores buschaffør turen om. Vi kom til at gå nogle flotte ture alligevel og vi så Mount Doom fra Ringenes Herre filmene, så dagen var ikke helt spildt. Vi overnattede på et rigtig lækkert hostel med hottubs og flotte værelser med separate badeværelser. Her skal det siges at separate badeværelser er overdådig luksus.
Sidste stop på Nordøen var Wellington. Wellington er havnebyen som forbinder de 2 øer og har masser af byde på, hvis man har penge. Der var ca. 2 ting man kunne uden penge. Se det verdensberømte museum Te Papa eller gå rundt i byen. Jeg valgte nr. 2 da jeg desperat havde brug for en jakke. For New Zealand er ikke et varmt sted i november og vejret er meget skiftende. Da vi skulle tidligt op næste dag og med færgen havde vi brug for søvn, så vi gik da selvfølgelig tidligt i seng. Øh nej, vi skulle jo liiige se baren ved siden af hostellet, hovsa!

---