Advertisement
Published: February 6th 2020
Stort set vand hele tiden. Med mindre at man ser bort fra et par dage med skyer og to med sol.
Så siden sidste gang jeg skrev har jeg brugt fire dage på rent faktisk at gå, og resten af dem på enten at tage fra et sted til et andet eller være spærret inde i regnvejr eller lignende. Derfor er der ikke så meget at skrive om, så det kommer nok lidt løsere i dag.
Efter Franz Josef tog jeg til Haast, en lille landsby midt i ingenting. Det regnede, internettet var gået ud, og ligeledes med mobildækningen. Hvilket var et mindre problem da jeg skulle booke en af hytterne jeg skulle sove i på min planlagte tur. Dagen efter skulle jeg så videre, men som tidligere nævnt var jeg midt ude i ingenting, og der var ingen til at samle mig op. Da der endelig var en der var villig, var der gået så lang tid, og personen skulle stoppe så mange gange for at se noget, at jeg besluttede mig for at give op på den tur. Der var en 6-7 timers vandring fra vejen til den første hytte, og det syntes jeg var lidt for
sent kl. 12.
Så jeg endte i Wanaka. Her fik jeg anbefalet en anden tur, som også ville undgå alt den regn der var på radaren. Så jeg tog, dagen efter, ud på denne tur. Ruten går over tidligere græsningsarealer gennem privatejet land. Det betyder at den ikke går langs en dal som så mange andre ruter i New Zealand. I stedet kravler den op og ned af bjergsider. 500 meter op på dag et. 500 op og ned på dag to. (+300 op og ned da jeg lige skulle klatre op på en top.) 500 op og ned og op og ned på dag tre, og til sidst 500 op og 800 ned på dag fire. (Som også inkluderede en del vandring i en flod.) Og så var der lige 400 op og ned som jeg havde glemt alt om indtil deg startede med at gå en del op. Efter en lang dag endte jeg i Arrowtown, som er en tidligere gyldmineby. Herfra gik der en bus til Queenstown, hvorfra jeg tog til den lille by Glenorchy.
Her begyndte det så at regne, og jeg endte med at blive der i 4 nætter, før jeg gav op
(jeg havde hørt at stort set alle ruter og veje var lukkede) og tog tilbage til Queenstown. Her kunne DOC (Department Of Conservation) bekræfte at stort set alt syd for Queenstown var ude af spil. I bedste fald ville det tage en fire til fem dage før de var brugbare igen. I værste fald kunne det vare måneder. Men de vidste ikke meget, da de ikke havde haft mulighed for at se på ruterne, da vejene jo var lukkede. Derfor besluttede jeg mig for at tage nordpå igen, og jeg er lige nu på vej mod Lewis Pass. Jeg sidder i et Glamping telt i et hostel i Tekapo, og håber at jeg kan nå der op i morgen.
De tre dage med regn jeg havde i Glenorchy svarede vidst ril en cirka fire måneders regn. Så er det måske lidt mere forståeligt at så mange problemer opstod.
(Ja, jeg skrev det hele i går, me så forsvandt mit internet da jeg skulle uploade billeder, så derfor blev det hele lidt forsinket. Men jeg lader bare som om det hele blev lagt op i går. Dog kan jeg afsløre at jeg er nået frem til Hamner Springs.)
Advertisement
Tot: 0.118s; Tpl: 0.014s; cc: 5; qc: 44; dbt: 0.0649s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
