Monas fødselsdag

---

I dag er det Monas fødselsdag, hurra hurra hurra...
Vi vågnede inden vækkeuret havde ringet, da Anton kom ned til os (kl. 5.30) med meget kolde hænder og fødder. Det var endnu en kold morgen, hvor vi skyndte os at sætte varme på. Det er helt vildt som gulvet i camperen er iskoldt, når det har været en kold nat.
Vi kørte afsted kl. 6.50 og var egentlig lidt overraskede over, hvor meget trafik, der allerede var. Tæt på færgen rundede vi lige en tankstation og fik fyldt bilen op, så skulle vi ikke tænke på det, på den anden side. Der var allerede kommet mange biler til færgeterminalen, da vi kom og de var også allerede i gang med at pakke den, vi kom til at holde på et åbent dæk efter at have kørt op af nogle MEGET smalle ramper.
Vi gik op på dækket for at se udsejlingen, solen skinnede fra en skyfri himmel og den var efterhånden også begyndt at give noget varme fra sig. Børnene havde ikke rigtig tålmodighed til at blive stående, så vi gik på legepladsdækket, hvor de havde et stort legerum. Det var dog lidt ubehageligt at være der, da båden gyngede lidt. Børnene klagede snart over svimmelhed, så de fik hver ½ søsygepille. Der blev annonceret et trylleshow, som de kiggede påi lang tid, før de blev enige om, at det var for kedeligt, når de ikke kunne forstå, hvad tryllekunstneren sagde. Kl. 10.30 fik de nuggets og pomfritter til frokost, da de var sultne. Så skulle vi heller ikke tænke på det som det første, når vi kom i land. Vi gik på dækket for at se indsejlingen, der var utrolig smuk. Høje grønne bjerge langs siderne af fjorden og turkisgrønt vand, virkelig smukt!
Vi kom i land som nogle af de sidste ca. kl. 12. Vi havde besluttet os for at tage den smukke vej, der dog også skulle byde på en masse hårnålesving. Den ene sving afløste andet og vi var således 1 time om at køre de første 35 km., men blev belønnet med de skønneste udsigter over blågrønne laguner omgivet af grønne bjergsider, det var faktisk turen værd!
Kl. 15.15 ankom vi til campingpladsen i Motueka, vi havde kørt ca. 150 km i alt her på Sydøen. Solen skinnede stadig fra en skyfri himmel, så et par vaske blev smidt over og så gik hele familien i poolen. Mona gik først op igen for at få hængt tøjet til tørre. Da alle var blevet badet og efter Annas instrukser havde fået pænt tøj på (hun havde dog lidt problemer med Thomas, som hun ikke synes, har noget pænt tøj med!) skulle vi lige have handlet, før vi skulle ud at spise. Det viste sig dog, at den restaurant (nærmest den eneste i byen) som vi havde regnet med at skulle på, slet ikke havde åbent. Vi fandt et alternativ, men en større gourmet oplevelse var det nu ikke, men mætte blev vi da. Mona blev overrasket med en gave under middagen; en halskæde og to talis mænd, det havde hun alligevel ikke regnet med!
Vi var ikke sikre på, at børnene kunne lide den italienske is, de havde på restauranten, så vi valgte at gå et andet sted hen for at købe en is til dessert. Anton og Thomas valgte deres sædvanlige ”Colossum Cone”, en vaffelis, hvor man har chancen for at vinde en gratis is (står på bagsiden af låget). Nu har vi købt rigtig mange af dem efterhånden,men aldrig vundet, men sørme om de så ikke begge to vinder i dag, det er det da ret utroligt!
Dagen lakker så småt mod enden for os, men fuglene kvidrer stadig lystigt og solen er endnu ikke gået ned. Så godt vejr oplever Mona nu alligevel sjældent på sin fødselsdag!

---