Advertisement
Published: December 7th 2009
Edit Blog Post
Søndag 6.dec.2009
Dagen i dag er gået med megen kørsel - i aftes gik det op for os, at der var mindst 459 km fra hvor vi overnattede og til Rotorua, og da vi havde en aftale ved Matai Village søndag aften, ja så måtte vi bare afsted!
Det sted vi overnattede natten til i dag, var forresten helt ude i skoven :-) Vi ville egentlig gerne prøve at overnatte uden for en campingplads, men det er ikke helt så nemt at finde, for på de fleste rastepladser er det ikke lovligt at overnatte, og bilen er alligevel så stor at det er begrænset hvilke veje vi kan køre på. Så det må vi se om vi kan gøre senere på turen.
Nå, men det helt ude i skoven var nu ganske vist da vi måtte køre mere end en km ud af en meget smal grusvej, for til sidst at ende helt ude i skoven, Waipua Forest - på en plads hvor der var nogle få hytter, der lignede noget fra en svunden tid. Der var ingen betjening, så vi skulle bare putte nogle penge i en kuvert og smide dem ind gennem en brevsprække til kontoret. Området
er vestkysten af nordøen, hvor alle de store Kauitræer vokser. Inden vi kom til campingpladsen så vi også lige det største og ældste af alle kauitræer, Tane Mahuta (51,5 meter højt, 14 m. i omkreds og ca 1200 år gammelt) - et imponerende syn.
Selvom man er så langt ude i skoven, kan der sagtens ske noget usædvanligt!
Bertil er fx god til at opstøve pudsige situationer, så da han efter en tur i fælleskøkkenet, kommer tilbage og siger at nu er han lige blevet interviewet af Radio New Zealand, ja så er det ikke engang bare en historie!!
Det var helt tilfældigt 2 journalister på denne meget afsidesliggende plads, som gerne ville snakke med de få turister som var på pladsen og der var Bertil og så en englænder og hans kæreste som var på en et år lang cykeltur rundt i New Zealand. Vestkysten er nemlig ikke særlig besøgt af turister, og så ville de gerne lige høre hvorfor vi havde valgt at lægge vejen forbi.
Ellers er der ikke meget at sige om køreturen i dag, den skulle bare overståes med et par hold undervejs, hvor der blev tanket mad og kaffe, så vi fik energi
til de mange timers køretur.
Men også her kan man blive overrasket, for efter et par timers kørsel valgte vi at holde ind i byen Wellsford for at få den første kop kaffe, men det blev nu til lidt mere end det, for vi endte på Peppers Cafe, hvor vi blev præsenteret for et meget indbydende menukort med alt hvad man kan ønske sig til morgenmad - og egnetlig skulle vi bare have en kop kaffe, men vi kunne ikke modstå det meget indbydende menukort, og dertil en meget smilende og venlig indehaver, som straks var klar med frisk vand og 3 afkølede vandglas.
Ida fik en stabel af pandekager med stegt banan, sirup og friske blåbær, dertil en smoothie med banan, Bertil ville have sine elskede hasbrowns med æg og pølser, mens jeg fik nok verdens bedste omelet med mozzarella ost, bacon og skinke, hertil en frisk salat og en underskøn dressing, som jeg må prøve om jeg kan gøre efter der hjemme. Jeg fik af indehaveren oplyst 2 af ingredienserne, resten var en hemmelighed! Maden det kunne bestemt måle sig med noget af det bedste jeg længe har fået.
Så kommer du forbi Wellford engang, så stop op ved Peppers Cafe - det er værd at prøve.
Vel ankommet til campingpladsen i Rotorua, gør vi os klar til at blive hentet og kørt ud til Mitai Village for at spise hangi ( mad stegt i mange timer vha varme sten i jorden), se deres show, hvor de viste flere af deres traditionelle danse og sange samt den berømte Haka, en krigsdans som har til formål at skræmme fjender væk - den samme som Bertil prøvede kræfter med lørdag i Pahia, hvilket han så ud til at føle sig helt tilpas med.
Efter middagen og showet fik vi også mulighed for at gå på en lille bush-walk, hvor vi så nogle kiwi-fugle, som i et redningsprojekt bliver passet og plejet for dernæst at blive genudsat i naturen, da bestanden for øjeblikket er meget truet.
Godt trætte af både oplevelser og den lange køretur, var vi helt parart til at gå i seng lige efter vi kom ude fra Mitai Village. Det var alt for nu, vi skriver snart igen / Hella
Advertisement
Tot: 0.082s; Tpl: 0.01s; cc: 11; qc: 45; dbt: 0.0521s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb