Advertisement
Published: August 27th 2014
Edit Blog Post
Overnattede hos min veninde Maria som havde været rigtig sød og smurt en kæmpe madpakke til mig og givet mig et par Anders And-blade med som souvenir fra Danmark. Lang flyvetur. Fik efter et par timer på flyet ondt, nærmest krampe, i benene som varede ved selv efter vi var landet. Så to ligegyldige film, læste og blundede lidt. Fik to måltider og snacks indimellem i flyet fra Paris, hvor jeg mellemlandede, og til L.A., men var alligevel glad for Marias madpakke, selvom jeg godt kunne have ventet med gulerødderne, men tænkte at jeg hellere måtte spise dem før jeg gik igennem grænsekontrollen i lufthavnen da det egentlig ikke er tilladt at bringe grøntsager ind i landet, og skulle ikke risikere at rage uklar med grænsekontrollen, selvom der nok var lille chance for at de opdagede det.
Disa, som mor og mig besøgte i L.A. for 9 år siden, hentede mig i lufthavnen. Hendes mor, Margaret, som hun bor i huset bagved, ligger mest i sengen, og virker ok frisk, selvom det kniber med hukommelsen, og hun gentog et par spørgsmål i den relativt korte tid vi snakkede. Hun sagde på et tidspunkt ”I remember you,” som i at det
havde hun nok ikke gjort lige med det samme, og det hjalp sikkert også lidt af jeg havde billeder med fra for 9 år siden da mor og jeg var på besøg. Fik af Greg, Disas mand, et kabel til min computer og en oplader til mobilen med amerikanske stik, så havde jeg ikke behøvet at købe to (!) adaptere/convertere, til hhv. mobil- og computeroplader, men det kunne jeg jo ikke vide, men så må jeg tage på ferie uden for Europa engang så jeg kan få dem brugt.
Disa var ked af at haven så forfærdelig ud, der var en slem tørke, og desuden havde de besluttet at de ikke ville bruge penge på at vande. Disa og jeg gik en tur hen til noget der hedder The Lookout, som er en sti og nogle meget store og klodsede trapper op ad en stor bakke, med flot udsigt over L.A. og masser af folk der går tur og løber op og ned ad især trapperne. Der var rimelig crowded, for trapperne var rimelig smalle og egentlig ikke særlig velegnede til at løbe på. Bagefter kørte Disa, Greg og jeg ud for at spise, og endte med at køre
rundt noget tid mens de mundhuggedes, men ikke på en sur måde, om hvor vi skulle spise. Vi var kommet frem til at jeg gerne ville spise mexicansk mad. Det gjorde nu ikke noget at køre lidt rundt, så fik jeg set lidt af L.A., selvom det mest var Culver City som Disa sagde. Jeg synes ikke L.A. var lige så pæn som jeg husker den, men for 9 år siden var det jo nok ligeså meget det at det var nyt og spændende, og måske kørte vi rundt i nogle bedre områder dengang, nu var det jo bare for at finde et sted tæt på at spise (selvom det område Disa og co. bor i et pænt område, med velholdte huse og mange store træer, og måske var der bare flere blomster dengang fordi de ikke havde så slem en tørke som nu.) Vi fandt et sted de ikke havde været før, men som viste sig at være rigtig godt, og vi fik lækre, bløde tacos - og vandmelonjuice som smagte dejligt frisk. Tog et bad da vi kom hjem, og gik tidligt i seng, der havde jeg næsten været vågen i knap 30 timer, havde kun blundet lidt
ad to omgange i flyet.
Advertisement
Tot: 0.085s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 50; dbt: 0.0572s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb