Så blev det hverdag i Sisimiut


Advertisement
Greenland's flag
North America » Greenland » West Greenland
February 3rd 2011
Published: February 3rd 2011
Edit Blog Post

Så blev det hverdag i Sisimiut



Heroppe nord for Polarcirklen går det stødt og roligt fremad.
Jeg (Signe) er ved, at have overstået min første arbejdsuge. En smule forvirrende og meget anderledes, men det er jo altid lidt svært, at starte et nyt sted. Mine kollegaer er søde og rare og meget lattermilde. De er allesammen grønlændere, så jeg bliver rigtig introduceret til den ægte grønlandske mentalitet og sprog.

Jeg har været ude og købe langrendsski i går, så nu skal jeg prøve, om jeg kan finde ud af det. Sisimiut skulle være et ret godt skiområde, så det skal vi da næsten prøve. Lars' ski komme i løbet af weekenden - sammen med resten af vores ting.

Her er egentlig mange ting, man kan lave, og vi er allerede hyppige gæster i fitnessrummet, hvor man på løbebåndet har en fantastisk udsigt ud over vandet. Derudover er vi begyndt til både boksning og grønlandsk - og hold nu fast...i morgen skal vi til foredrag med selveste BS Christiansen...Ja, ham bliver man åbenbart ikke fri for - heller ikke heroppe. Efter foredraget skal vi ud at spise og efterfølgende til quizaften hos nogle af Lars' kollegaer, så der er nok at bedrive tiden med.

Hvis vejret tillader det, så skal vi på vores første snescootertur på lørdag - glæder os til at se, hvad der findes uden for Sisimiut by bag fjeldende. Søndag er der brunch på hotellet - og det skulle vist være et tilløbstykke - så der skal vi selvfølgelig ned, det gælder om, at være med hvor det sker:-)

Vi har fået tilbudt et kuld slædehundehvalpe - som en af Lars' chefs tæver har produceret, men vi er blevet enige om, at vi ikke pt. har lyst til, at investere den tid og energi der skal til, for at have slædehunde - vi håber dog på, at vi snart får muligheden for, at komme afsted med nogen på en slædehundetur.

Så har vi netop fået tildelt vores permanente bolig. Den er i 2 etager med stue og soveværelse på 1. sal og dermed en smuk udsigt ud over havet og snedækkede fjelde til den ene siden og hen over Sisimiut by til den anden side. Den ligger i et lille rækkehusområde - og stemningen leder hen til barndommens fortællinger om børnene i Bullerby. Vi glæder os til, at vise billeder af vores nye hjem på bloggen.

Så blev det min (Lars') tur til at fortælle lidt om min arbejdsuge. Min anden uge er forløbet helt efter planen, og det er sjovt sådan at skulle kloge rundt i hjemmesideopsætning, pressemeddelelser og 'snescooter forbudt'-skilte. Det er spændende at få lov at berøre så mange forskellige aspekter af kommunikationsprocessen. Det er vist ikke mange steder, man får lov til at være med i alle dele af kommunikationen i en virksomhed.

Så skal jeg snart på min første tjenesterejse. Den går til Maniitsoq - Sukkertoppen - der ligger mellem Nuuk og Sisimiut. Jeg skal ned og se på de boliger, vi administrerer og så skal jeg skrive en historie til vores beboermagasin om nedlukningen af to kæmpe boligblokke. Det bliver interessant og se, om jeg kan kommunikere med grønlændere, der ikke nødvendigvis kan dansk.

Det er også noget andet, jeg skal vænne mig til. Alt hvad jeg laver skal tænkes i to spor. Et spor med hensyn til indhold og læsbarhed. Samtidigt skal jeg tænke på, at det skal kunne fungere på både dansk og grønlandsk. Så er der jo også det aspekt, at der skal indberegnes tid til at al tekst skal forbi en oversætter.

Nå, men nu vil vi også have hold i det, så I også har lyst til at læse med næste gang :-) Ajungilaq?




Advertisement



Tot: 0.104s; Tpl: 0.013s; cc: 8; qc: 49; dbt: 0.0646s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb