Naturhistorisk museum

---

I renæssancen begyndte man at udforske vor verden mere end kirken hidtil tilladte. Forskellige individer begyndte at udforske astronomi, zoologi, anatomi samt meget andet. På naturhistorisk museum findes utallige rum med blot udstoppede dyr, for at give samtidens befolkning en større indsigt i Jordens mangfoldighed blandt dyrarter. I andre af museets rum finder voksfigurer sted. Disse voksfigurer beskriver menneskets anatomi, og blev i samtiden benyttet til at uddanne bl.a. læger. Ved brug af voksfigurer havde lægerne mulighed for at danne fascinationer for menneskekroppens forskellige organer. Et helt rum er desuden dedikeret til fremvisning af både det mandelige og kvindelige kønslegeme samt fosterudvikling. På museets øverste etager, formidles i vor dage datids apparatur til astronomiske observationer. Heriblandt kikkerter til selve observationer af rummet, en meridian til bestemmelse af bl.a. årstiden/måneden mf.

Alt det overstående samt meget mere, blev muligt gennem det nye menneskesyn, hvor man satte individet i centrum på en helt ny måde. Desuden fik man øjnene op for, at Jorden ikke var universets urokkelige centrum, men derimod at det var solen der var i centrum for vor solsystem. Man begyndte at anse mennesket som værende bestående af forskellige organer, der var sammenkoblet af blodåre. Alt dette blev dog ikke vel modtaget af de gejstlige. Galilei der observerede at Jorden ikke var I centrum kom i husarrest for hans teori ang. solen og Jorden, og blev først længde efter hans død begravet et respektabelt sted. Desuden blev flere af hans knogler gravrøvet, og i dag kan man se et par af hans fingre på et andet museum.

---