Advertisement
Published: October 26th 2011
Edit Blog Post
Ruten kan I se på kortet i sidste blog indlæg.
Som sagt besluttede vi os for at tage videre til Bocas del Toro. Vi måtte tilbage til Davíd og derfra videre med en bus til Alimirante, for så at tage en ’water taxi’ til Isla Colon, den største af øerne i Bocas. Busturen tog 4 timer og bådturen omkring 30 min. Vi ankom hen på eftermiddagen og besluttede os for at leje to cykler, så vi kunne komme rundt og se øen. Isla Colon er en rigtig hyggeligt ø, hvor stranden dog var lidt turist-smadret og havvandet lidt ulækkert. Dagen efter tog vi til en anden ø kaldet San Cristóbal, hvor et stammefolk kaldet Ngöbe-Buglé bor. Her bor de primitivt uden elektricitet og andre ’goder’ som vi nyder i hverdagen, bl.a. et ’ordentligt’ toilet. Børnene stod alle klar på kajen og tiggede os om at tage billeder af dem, da de selvfølgelig sjældent ser dem selv på en kameraskærm eller et billede for den sags skyld. Vi gik igennem deres lille by og videre ind i regnskoven, hvor vi vandrede lidt rundt inden vi tog båden tilbage til Isla Colón.
Allerede dagen efter tog vi bussen til Panama City,
P1000350
Bocas del Toro som tog omkring 10 timer.
Her ankom vi om aftenen, hvor vi blev mødt af synet af pulsende storby i udvikling, hvilket vi ikke rigtig havde set udover en smule af San Jose i Costa Rica. Overalt bliver der bygget og renoveret, specielt i Casco Viejo som er den gamle bydel, er de gamle ødelagte bygninger blevet forvandlet til smukke luksuslejligheder. Her fandt vi også et flot hostel i en gammel bygning, med højt til loftet og gamle antikke senge. Den første dag i Panama City var vi rundt og se byen, som mest af alt minder om Miami med sin flotte ’skyline’.
Dagen efter blev vi samlet op på vores hostel og kørt til Archipelago de San Blás¸ som består af en masse små øer, de fleste af dem beboet af et stammefolk kaldet Kuna Yala. Mere primitivt end Ngöbe-Buglé folket, bor Kunaerne i hele familier i små hytter sammen. Elektricitet har de hver aften fra 18.00 – 23.00, hvor alle samles om fjernsynet. De er flere større familier som deles et toilet, som ligger for enden af molen og egentligt bare er hul, hvor det hele ryger direkte i havet. Det toilet skulle vi selvfølgelig også bruge...
P1000353
Bocas del Toro Comarca de Kuna Yala samfundet er et fuldstændig selvstyret og selvstændigt samfund, uden indblanding fra den panamanske regering. De tillader heller ikke kystvagter at patruljere i havene omkring øerne - en guldgrube for colombianske narkosmuglere der smugler kokain op langs kysten fra Colombia, uden den mindste frygt for at blive ’taget’. Kvinderne er alle udsmykket i farverige kjoler de selv syer, pyntet med molas som kan ses på billederne. Om benene og armene har de perler og et rødt klæde rundt om hovedet. Da den panamanske regering for år tilbage forsøgte at modernisere Kunafolket, ved at forbyde dem at bære deres traditionelle dragter, blev molas et tegn på selvstændighed og stolthed, ligesom det er for Kuna folket i dag. Selv da deres skoler blev administreret af den panamanske regering, bar pigerne specielle molas som en form for stille protest.
Vi ankom til øen Cartí hen på eftermiddagen, hvor vi skulle videre med båd til en af de mindre øer, hvor vi skulle bo hos en Kuna familie. De lavede lidt mad til os, inden vi gik en tur rundt i den lille by. Om aftenen da vi lå og så film, kom der en rotte løbende på en bjælke over
P1000358
Bocas del Toro vores hoved og da vi vågnede om morgenen lå der rotte lort i sengen...
Efter vi havde spist morgenmad, skulle vi med båd ud til nogle af de mindre øer, hvor der kun bor et par familier i mindre huse. Strandene var helt fantastiske, med hvidt sand og turkisblå vand. Tæt på øen lå et vrag, som var fedt at snorkle på og omkring i det klare vand. Vi sejlede videre til en anden ø, hvor vi fik mad inden vi tog ’hjem’. Om aftenen hyggede vi hos familien, sammen med et hollandsk par som også boede der. Dagen efter tog vi tilbage til Panama City, hvor vi tog ud i et af de kæmpe indkøbscentre for at få en pause fra varmen og den skrappe sol. Dagen efter tog vi med bus til Miraflores Locks, som er én af de tre sluser langs Panama Kanalen. Det var en virkelig god og stor oplevelse at se de enorme containerskibe blive sluset igennem og der lå også et rigtig godt museum. Om aftenen drak vi et par øl på terrassen sammen med det hollandske par vi mødte i San Blás og nogle andre unge der også boede på vores hostel. Dagen
P1000366
Bocas del Toro, San Cristóbal efter fik vi ordnet lidt praktiske ting, såsom at printe flybilletter ud, få vasket tøj osv. De sidste par dage i Panama City nød vi i roligt tempo. Næste stop Peru 27/10 ...
Advertisement
Tot: 0.152s; Tpl: 0.015s; cc: 9; qc: 48; dbt: 0.077s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb