Advertisement
Published: November 30th 2011
Phuket Aquarium
Her tydeligt på skilt ved indgangen, med dobbelt pris for turister og udlændinge i for hold til thai'er. I starten er man forarget, men det er bare sådan over det hele, så man vænner sig lidt til det..Nå, jeg har ikke været så god til det her rejse-blog.
Jeg har ikke lige fået opdateret tit nok, og nu hvor jeg kiggede de andre ting igennem jeg har skrevet kan jeg se der er en masse huller i teksten. Forbindelsen hernede er ikke så god, så jeg tror den simpelthen er hoppet af en gang imellem og så har den ikke opfattet/gemt nogle enkelte afsnit. Det er ihvertfald noget rod noget af det, jeg undskylder og håber I har fået lidt ud af det alligevel 😊 Nu kommer der ihvertfald en ordentlig stak om de sidste 3 uger eller hvor meget det er.
Først var der Kims fødselsdag, hvor vi havde planlagt at tage i byen i Patong alle 4. Og så skulle der jo prøves lidt af det de var så kendt for, go-go bar og ping-pong show.
Det var lidt vildt! Patong er så fyldt med barer og hele byen er målrettet mod unge singlefyre, drengene blev råbt efter og revet i for hver 10 m vi gik, der er MANGE barer!
Vi startede på et par gogo-barer hvor der står en masse piger rundt omkring i minimalt tøj ( ofte
topløs ), og så engang i mellem kommer der lige nogen og sætter sig hos drengene (på skødet selvfølgelig) og snakker og er MEGET venlige. Efter 5 min vil de dog gerne have man giver dem en drink, og hvis man ikke gør det, hvilket drengene ikke gad, så går de meget hurtigt igen.
Jeg tror aldrig jeg har oplevet Kim så ivrig at holde mig i hånden, haha! :D
Det er så vildt at se hvordan fyre bare bliver overfaldet af en tusind unge piger hernede der vil have fat i dem, det er en helt anden verden, umiddelbart skulle man tro det var paradis og få så meget opmærksomhed for danske fyre, som jo oftest må arbejde for at score piger derhjemme, men de virker nu heller ikke helt tilpas i rampelyset. Det er en ordentlig selvtillidsbooster og jeg er da sikker på de også nød det lidt, men de virkede også ret træt af det i længden. Det bliver simpelthen for meget. Og mange af dem er bare ude efter penge. ( ikke alle dog, vi har faktisk mødt nogen der bare var rigtig søde og synes vesterlændinge bare ser bedre ud )
Den 9 november:
Kim og jeg tager til Koh Samui hvor vi lige vil se øen og overnatte inden vi dagen efter skal videre til Koh Phangan til den kæmpe store Full moon party - verdens største og mest kendte beach party. Vi glæder os meget!
Vi ankommer lidt sent til Koh samui og inden vi har fundet vores hotel på scooter, tjekket ind og fundet mad er der mørkt. Så vi går tidligt i seng for at stå tidligt op og køre hele øen rundt på vores scooter.
Vi er oppe omkring kl 7, et hurtigt bad og udcheckning og en mindre forsinkelse af hundehvalpe ude ved scooteren får vi suset ud på vejen og afsted. Luften er lækker om morgenen og særligt på de små øer hvor der er så meget vand så det er slet ikke den der tunge lumre temperatur vi har vænnet os til.
Vi får noget MEGET stærk morgenmad, jeg får noget fisk hvor jeg bare er ved at dø af chili 😞 Men jeg spiste det fordi jeg var så sulten. Så jeg havde bare smerter i et kvarter efter jeg var færdig fordi det bare
Scooter
på vej i shopping-center gjorde så ondt i min mund.
Vi havde planlagt vi skulle forbi noget rom-smagning, der ligger et distilleri der skulle være rigtig godt på øen, og jeg vil bare gerne nå at have en lur på en strand et par timer, for jeg har en knaldende hovedpine, har ikke sovet så godt og vi skal jo til kæmpe fest om aftenen.
Kim ser skilte til et stort vandfald ( 80 m langt), så der vil han rigtig gerne hen og der kører vi så hen.
Da vi kører af vejen derop, er der spærring for enden af bjerget og lavet kæmpe turistcamp. Man må ikke køre sin egen scooter eller bil op til foden af vandfaldet ( de siger det er for stejlt. Det er det ikke )
Dårligt har vi sat scooteren og besæget os lidt i retning af campen før vi bliver approachet af en mand der vil sælge os jeeptur, for det tager ihvertfald en halv time og gå derop siger han! Man kan også leje elefanttrek eller ATV derop, og så ligger der både jaguar og tiger kædet til en bænk inde i et skur man kan få taget billede
Sushido
Det ligner sushi, men det er altså slik :) med. Og der står selvfølgelig en kø af turister der vil til. Det knuser mit hjerte hvergang at se så smukke dyr blive mishandlet. Forstår ikke hverken hvordan en thai'er kan få sig selv til det, men endnu mindre at turister kan være så blinde! Jeg kan forstå deres fascination over dyret og de gerne vil tæt på, men et dyr der er lænket til en bænk i et halvskur en hel dag som bliver slået fordi den skal vågne og pose til billeder hele tiden, må de da kunne se ikke er ideelt? Og de bliver jo ved med at give manden penge så han fortsætter. Nå. Det er over det hele. Det er skræmmende hvor immun jeg føler jeg bliver mere og mere. Istedet havde jeg lyst til direkte og gå hen og stikke manden ned så han bare døde (=thai-fængsel, dårlig ide), skiftende til at løbe hen og forklare turisterne hvad de støtter (= kidnappet af turistmafia, så forsvinder man) til nu bare at kigge den anden vej og føle sig vildt frustreret.
Nå. Men Kim får slået vandfaldet op på tripadvisor hvor vi kan læse en bruger har skrevet man ikke skal tro på hvad
Koh samui
Vores lækre værelse på koh sahmui mændene i campen siger, det tager kun 10 min at gå derop af en lille sti, og IKKE en halv time. Jeg har dog stadig en knaldende hovedpine og er træt så jeg foreslår stadig jeepen. Vi er midt på dagen og det er kogende varmt, man sveder over HELE kroppen. Det ender dog med vi går derop og ender ved foden af vandfaldet, som er flot. Kim er dog ikke tilfreds, han vil se frit falds vandfald og vil op til toppen af vandfaldet. Det ender kort fortalt ud i en lang trekking tur hvor mine sandaler går i stykker efter 5 min så jeg trekker på klippe i bare tæer med en knaldende hovedpine! AV! Tror aldrig jeg har været så sur og haft det så dårligt, jeg var bare cranky hele turen :D Nå, vi kom igennem med vores naturguide og det var også flot. Som I kan se på billederne.
Men ja, det tager så rimelig meget den sidste tid vi har ( og min energi ) Så vi når desværre ikke rigtig mere.
Vi når den sidste færge til Koh Phangnan og finder vores hotel lige efter mørkets frembrud hvor vi skynder os
Koh Samui
MEGA lækker restaurant - rimelig upscale midt ude i rismarker, men vi var de eneste gæster og havde 10-15 personale til os selv at købe tur med deres taxi til fullmoonparty, det er dyrt, men nemmere og vi er glade da vi kommer afsted, vi finder nemlig ud af det er noget længere væk ( 20 km ) end vi lige troede og det er ikke sjovt på scooter i mørke når man ikke kender området.
Da vi ankommer får vi lige hurtigt smidt lidt pad thai, en nudel-ret, i maven og så er vi ellers klar!
Vi når faktisk at købe en bucket ( 50 cl sprut, cola light og red bull ) inden vi overhovedet når ud til selve festen.
Som I sikkert kan nå at se på billederne er der godt gang i den - det er en rigtig fed fest! En hel strand der bare er fyldt med glade ( .. og ja ok, ret fulde ) mennesker der er malet over det hele i selvlysende farver. Det var en rigtig fed oplevelse, tiden gik alt for hurtigt, og vi er begge to ærgelige over vi ikke kunne nå en fest mere 😊 tømmermændene kunne vi dog godt undværre.. Vi lå en hel dag bare på hotellet for at komme os ovenpå den hårde nat, og
Koh samui
Kim leger med hundehvalpe fik desværre ikke set Koh Phangnan, som ellers umiddelbart virkede mere øde og meget mere uspoleret end Koh Samui, Vores hotel havde sin egen lille bay med privat strand hvor der ikke var en sjæl hvor vi lige nåede at gå en lille aftentur i regnen inden solen forsvandt.
Da vi kommer tilbage til Phuket, har vi kun lige to dage tilbage i lejligheden inden vi endelig skal videre. Jeg vil jo meget gerne til Chiang Mai, men bliver overtalt til Krabi først da det koster under 100 kr og for en 6 timers busttur derop.
Så vi ender ved Aonang Beach, og her sker egentlig ikke så meget. Vi er der i en uges tid hvor der går et par dage med sygdom, en enkelt dag tager Kim og jeg i byen og får igen buckets, de slår lidt hårdt 😊 Her møder vi nogle tyskere som spiller thai-versionen af klodsmajor med, den er lidt vildere end den danske, man får bygget et ordentligt tårn !
Den 24 nov:
Så kom vi endelig til Chiang Mai - og sikke en forskel!
For
Koh samui
De kom løbende ud fra en busk da vi skulle til at afsted det første priserne, en taxa for en hel dag (10 timer) koster feks 600 baht, hvor vi på phuket gav 1800 for 6 timer, og maden koster feks. kun 20 baht for en pad thai her, hvor det allerlaveste vi har fået det til i gadekøkkener er 40 baht ved Krabi ( og endnu dyrere på phuket )
Vi har været ved noget der hedder The healing family foundation, som er en workshop for handicappede og folk med disabilities, det lød til på manden vi snakkede om derude at de ikke får noget "hjælp" fra staten men er overladt til sig selv, eller familien må tage sig af dem.
Her har de så lavet en workshop, hvor de har mulighed for at komme ind og "arbejde", de væver og laver forskellige småting som de så sælger og så får de mad og logi og pengene går til gode formål. Det virkede rigtig hyggeligt og godt, men fattigt derhenne.
Den 28 nov.
I går var vi på sunday night market inde i midtbyen, som var lavet om til en laaaang gågade med en masse små boder og alle mulige mærkelige ting man kunne
Koh samui
Så vi blev selvfølgelig lige 20 min mere :) købe. Det meste var virkelig noget lort, men vi fandt da et par enkelte julegaver i mængden 😊
Her fik vi også prøvet ristede insekter, noget vi havde aftalt uger i forvejen vi skulle nå inden vi kom hjem, jeg havde besluttet mig får en lille græshoppe og Kim ville prøve orm.
Jeg var meget glad for mit valg, det smagte bare af kylling og det var kun selve tanken der var ulækker, nårh ja og så de små ben man skulle stange ud af tænderne bagefter.
Kim var mindre heldig, hans silkeorm havde en meget speciel smag og han måtte faktisk give op og spytte det ud efter 5 sek tyggen og smagen, det var sjovt :D
I dag tog vi så ud for at the local tribe people, det var ikke så autentisk som håbet, der skal man vist oppe noget længere nordpå, tæt på grænsen til burma for at se de rigtige. Den vi var i var ligesom den fynske landsby med lidt mennesker som sidder og væver osv, og så sælger de stoffer de har lavet. Donationerne går generelt til uddannelse af de stammefolk og forbedre deres forhold så de kan få
Koh Samui
Den kan lige være i lommen! deres eget land osv, men det vi var inde og se virkede lige turistet nok med deres små shops uden for deres hytter over det hele. De solgte det samme i hvert lille hus 😊
I MORGEN SKAL JEG UD TIL ELEFANTERNE - JUUHUUUUU
Advertisement
Tot: 0.046s; Tpl: 0.014s; cc: 8; qc: 23; dbt: 0.0231s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2;
; mem: 1.1mb
