Laos

---

Tidligt næste morgen kom vi igennem kontrollen og blev læsset ned i en longbaot og 2 min efter var vi i Laos. Der var dog lidt ventetid i Laos, da de ikke var specielt organiserede når det kom til papirarbejde. Igennem kom vi dog og på den anden side, stod den velkendte orange straybus og ventede på os. Vi følte os næsten hjemme. Vi skulle sove i Luang Namtha og havde derfor endnu en lang køretur foran os. På vej derhen besøgte vi en landsby og så hvor primitivt folk stadigvæk boede og hvor fattige de var. Det var små træbygninger pakket med familiemedlemmer og det hele virkede meget sørgeligt. Heldigvis tror jeg ikke de kendte til bedre og de virkede glade og smilende. Et underligt billede som faktisk er generelt gennem hele landet, er de sørgelige huse men med en kæmpe parabol udenpå. Samtadig har alle generelt en mobil og en scooter, så de må åbenbart prioritere anderledes end hvad jeg ville. Besynderligt!
Da vi endelig ankom til Luang Namtha, anbefalede vores guide, at vi skulle prøve den lokale sauna. Den var virkelig også lokal! En træhus med små mørke rum hvor rør var blevet ført ind i. Under huset (bygget oven på træstolper) kogte de vand og urter i tønder og førte dampen op i rummet til os. Så kunne man ellers sidde og gætte på hvilken urt de nu kogte. Inden man gik ind, skulle man skylle sig med koldt vand, så man rigtig kunne mærke dampen. Meget speciel og interessant oplevelse! Den 15/12 var endnu en lang køretur. Som nævnt tidligere var vi faktisk vænnet til de her lange ture, men vi var dog ikke vant til de veje som Laos havde. Jo længere sydpå vi kørte, jo dårligere blev de. Grunden til det, var at Kina i mange år havde (og stadig gør) prøvet at overtage Laos ved hjælp af politik indflydelse og økonimisk hjælp. Hvis de prøver at overtage ved magt, så går andre nationer ind i kampen. Men hvis de bare donerer penge til eksempelvis veje og offentlige bygninger, så vinder de stille og roligt folkets tillid. Der var derfor også et normalt syn at se nye huse skyde op overalt i den nordlige del. Destinationen den dag var Nong Khiaw og vi ankom sen eftermiddag, efter en dag på de værste veje jeg nogensinde har oplevet. De mindede mig næsten om min quadbiketur i Chiang Mai. Det blev dog hurtigt glemt, da vi så solnedgangen og den udsigt vi havde fra vores hotel. Fantastisk! Da vi stod på broen og kiggede på solnedgangen, kom et par lokale folk hen iført arbejdstøj og spurge om de måtte få et billede sammen med os. Lidt forvirrede sagde vi dog ja og så blev der ellers knipset. Vi fandt senere ud af, at der egentlig ikke kom så mange turister i den del af landet og de derfor nok aldrig havde set blond hår og lys hud. En guide vi mødte fortalte at de faktisk ville printe billederne ud og hænge dem op hjemme. Så jeg hænger måske i et hjem i Laos! Vi boede i små træhytter ned til floden og det hele havde en meget primitiv stemning. Jeg havde desværre en lidt dårlig nat. Hovedårsagen var søvnproblemer, men jeg kunne samtidig høre husdyrene (kakkerlakker) kravle rundt på gulvet. Lettere træt, stod vi op tidligt næste morgen. Vi skulle nemlig ikke med bus, men sejle 6 timer ned af floden i en longboat. Vi blev læsset ned i en meget aflang båd med et styr i fronten og en bilmoter bag ved. Der var desværre ikke nogen sol den morgen, så det var rigtig koldt. Heldigvis opvejede den smukke natur, at vi havde det koldt og det blev en dejlig tur. Da vi endelig ankom, var der ingen tid til afslapning. Vi skulle ud til et bjørnerersavat. Der var egentlig ikke meget ved reservatet, men det var godt at se nogle bjørne have det godt og ikke blive mishandlet, som vi havde hørt så meget om. Efter at have kigget på bjørne et par minutter, gik vi videre op i skoven. Her var Kuang Si Water Fall som man kunne bade i. Det var rigtig koldt, men vi legede dog alligevel tarzan og svingede os ud i det. Om aftenen gik vi ud og spiste med gruppen, da det var sidste aften sammen. De andre ville nemlig blive der i et par dage og ville derfor ikke stige på bussen næste morgen. Vi havde en dejlig aften og fik sagt farvel inden vi skulle afsted mod Vang Vieng.
Vang Vieng bliver også kaldt Vang Vegas. Det skyldes at hele byen er et trækpunkt for unge der vil feste og smide om sig med deres penge. En af hovedattaktionerne, var TUBING! Vi ankom efter 7 timer på flere forfærdelige veje, men vi smed bare voes tasker og tog badetøjet på! Vi skulle nemlig direkte ud og tube! Tubing er et koncept hvor der er bygget barer på begge sider af en flod. Man lejer derfor en badering og starter ved første bar. Så drikker man en øl eller 4 og sætter sig ned i sin badering og flyder videre til næste bar! Der var fyldt med mennesker og intet var under kontrol, men nøj det var sjovt. Vi startede med at drikke en lille spand (malerspand med whiskey og lidt sodavand) og så var der ellers erklæret fest! Man kan roligt sige, at alt der skete, ikke på nogen måde ville være lovligt i EU. Ren abefest altså! Efter 6 timer på floden var der ikke flere barer og vi kæmpede os ind til kanten hvor en tuk tuk (for høj pris) kørte os tilbage. Det var lettere lavvandet da vi var der, så jeg vågnede med blå mærker på ben, skylder og ryg. Det er selvfølgelig også nemt at komme til skade sådan et sted. Men hvis man bare har lidt fornuft, så sker der ikke mere end et par blå mærker!
Den næste og sidste dag i Laos blev brugt i hovedstaden Vientiane, som desværre ikke er noget skrive det store om. Meget kedelig storby med en dårlig kopi af den franske triumfbue. Dagen efter havde vi den sidste bustur mod Bangkok og det blev endnu en halvdagstur. Fik jeg sagt jeg elsker at køre bus? ….

---