Larm


Advertisement
China's flag
Asia » China » Shanghai
November 4th 2007
Published: November 4th 2007
Edit Blog Post

På trods af larmende stilhed fra nærværende blogs side, så er vi faktisk stadig i Shanghai og får lavet en masse gode interviews. Vi har dog nu opgivet at lære at forstå kineserne (og de har for længst opgivet at forstå hvad vi siger - de nikker bare og siger ja, uanset hvad man spørger om)

En af de ting der hele tiden slår os, er at kineserne elsker larm. Som i ÆÆÆÆLSKER. Vi har flere gange taget toget tidligt om morgenen for at komme ud til interviews i byer, der ligger et par timer fra Shanghai, og selv om klokken er seks om morgenen, som den var i går da vi tog afsted, så er der en afsindig larm i toget.

Folk taler ikke til hinanden, de råber. Højt. Og længe. Overalt er der MP3 afspillere der blæser kinesisk schlager musik ud, gameboys der bipper og larmer, mobiltelefoner der spiller musik og folk der lige skal råbe til deres venner nede i den anden ende af kupeen. Hovedtelefoner er tilsyneladende kun for egoister, for alle skal da have lov til at følge med, når man sidder og spiller tetris, pling, pling, pling, pling, pling, pling, pling, pling, pling, pling.

For et par morgen- og mavesure danskere, som os, der sætter stor pris på stilhed om morgenen, er det til at blive sindssyg af. Men kineserne ænser det åbenbart ikke. De få trætte folk, der måtte være med toget, sidder gladeligt og sover midt i dette kaos, der mest af alt minder om et psykotisk morgenværtshus/spillested for hørehæmmede.

Meget kan man sige om det, men underholdende det er det i hvert fald!



Advertisement



Tot: 0.11s; Tpl: 0.011s; cc: 5; qc: 44; dbt: 0.0729s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb