Bøvledag på hospitalet

---

D. 18. april 2008
De sidste par dage har jeg haft rigtig ondt i maven. Så i morges besluttede jeg for at tage til lægen for at se om der er noget galt. Vi (Sara) og jeg tog hen til hospitalet, som Lin Hong (Guideren på universitetet) anbefalede. Hospitalet lå ikke så tæt på så vi gik et stykke, men det var heller ikke langt nok til at tage en taxa. Men det var ikke særlig svært at finde. Så var jeg så glad for jeg havde min Golden Ticket (Sara med hendes guldfarvede hår og udseende som en vestlænding) med på hospitalet, så vi sprang al kø over og fik desuden en flink ung dame til at guide og hele hospitalet rundt. Vi tossede op og ned, og det var virkelig forvirrende. Jeg er sikker på jeg stadig ville være der hvis ikke jeg tog Sara med, hvor vi dermed fik os en personlig guide. På hospitalet blev der konstateret blindtarmsbetændelse og at jeg kunne vælge mellem en operation, hvor jeg så selvfølgelig være fri for det resten af livet, eller om jeg ville tage nogle dråber (stik en nål i min hånd, hvor der så fiser noget væske i mig). Da jeg synes at hospitalet ikke så tip top ud, at lægen ikke snakkede så godt engelsk, hygiejnen på hospitalet heller ikke var tip top var jeg lidt nervøs for at sige ja til operationen. Det endte så med nogle drops, hvor vi sad i to timer for at jeg kunne få de tro poser væske inden i mig. Da vi kom hjem prøvede vi at undersøge det selv bl.a. gennem netdoktor.dk, og Saras storesøster - Louises opringning til lægevagten. Vi fandt ud af at jeg altså ikke havde blindtarmsbetændelse, da jeg ikke har konstant smerte, men smerter der kommer i bølger. Så det var rigtig heldigt at jeg sagde nej til operationen!! Senere på aftenen fik jeg besøg af Emma og hendes mand (som Sara var ude og spise sammen med). Kan ikke huske om jeg nåede at nævne dem, men de er i hvert fald Helen og Jerrys venner. De sagde, at hospitalet jeg tog hen til ikke var det bedste, så det var virkelig heldigt. Hen imod aftenen har jeg heldigvis fået det meget bedre, så de der drops, som bare var noget universal saltvandshalløj, må have virket. Jeg skal hen på hospitalet igen i morgen og overmorgen, og det tager ca. 2 timer ad gangen. Hvis jeg ikke får det bedre, så tager jeg hen til et hospital, som Emma har anbefalet, og hvis det skulle gå rigtig gal, tager jeg da bare tilbage til Danmark igen. Men umiddelbart føles det ikke som om, at det vil bliver tilfældet. Vi fandt heldigvis ud af, at skolen betaler al udgifterne, så det er rart at jeg ikke behøver at bøvle med det med min forsikringsselskab i Danmark! Så alt i alt en ordentlig omgang bøvl hele dagen.

---