Her kan I få et lille kig ind i livet for vores familie på den nordligste breddegrad hidtil. Vi har for en stund slået os ned i Sisimiut, Grønland. Her bor ca 6.000 indbyggere og husene i byen er i gule, røde, blå og grønne farver. Hunde er en naturlig del af bylivet, ligesom masser af børn, snescootere og en strid vestenvind.
Bloggen har vi lavet fordi vi håber at kunne give jer en lille bid af hvad der byder sig for os i de næste par år. Kommunens slogan er rough, real and remote. Og det er helt sikkert kendetegnende for vores nye platform.
Rigtig god læselyst og vi håber I også skriver tilbage - det er mega hyggeligt med nyt fra DK både stort som småt.
Hej alle... Så er det tid for en lille spøjs historie her fra det circumpolare område... Det hele starter på Facebook, hvor vi spørger på en lokal "opslagstavle", om nogen har rensdyrskind til salg (vi skal bruge det til scooterens sæde). Der kommer sparsomt med bud, men en skriver: Kontakt Søren Sommer Bjørn på tlf ..." 14 dage senere tager vi os sammen, jeg (Per) ringer til Søren, som er en frisk fyr. "Ja, du kommer bare - Anytime...!" Så kl. lidt efter 21, op på scooteren, ud at finde Sørens lejlighed. Her bliver jeg budt på kaffe, og Sørens viv er i fuld sving med at rydde op efter gårsdagens fest for deres datters forlovelse. Søren fortæller og fortæller alle mulige gode røverhistorier (vi har på nuværende tidspunkt været sammen i 20 min. eller mere,
... read moreWeekenden stod i vinterens tegn med forventet skitur, scooterræs, langrendsløb og slædebyg. Super hyggelig weekend med familien og dejlige folk her oppe nordpå hvor træer er ikkeeksisterende og solen kræver polarbriller. Sidder her i sofaen efter en weekend spækket med gode oplevelser. Sisimiut står denne weekend i ACR tegn - og starten gik fredag formiddag i det smukkeste solskinsvejr. Forude venter 3 dages 160 km langrend for de seje deltagere med kuperet terræn, tilsat rigelig stejle nedkørsler. Lørdag inviterede Kristoffer på en tur med hundene, så Sebbi og jeg iførte os så mange lag på lag, at det var en kunst vi overhovedet kunne bevæge os. Efter at have rigget slæden til og klargjort hundene startede turen på et par timer i behagelige -10 gr. Sebbi var en mønster-medkører, og gjorde helt som han fik besked
... read moreSå er familien blevet motoriseret. Og med køb af snescooter sætter vi helt sikkert tålmodigheden på prøve. Det er nemlig ikke altid at skidtet starter. og så må man jo bare sige 'pyt', så skal vi altså ingen steder i dag. Det fungerer ikke helt så logisk for en 5 årig som for os. Sebbi spørger hver morgen om vi skal tage snescooteren i bh, men indtil videre har den altså ikke været så pålidelig, så vi kan satse på Polaris indy touring som foretrukne transportmiddel. Det er iflg. kendere en helt normal kultur. Så skal man hive lidt i den, skrue lidt på motoren, spænde tændrørene lidt, sørge for den er helt kold og trukket fri for is - og så kan det være at den starter. Og hvis ikke, ja så er det fordi
... read moreHej "alle" læsere... Så er det på tide, med en ny melding herfra. Der er mere kultur i vores liv nu, end jeg havde anet - og vi har endda fået DR Kultur på TV'et. Men det er store sager, - der er jævnligt musik i det lokale kulturhus ( www.taseralik.gl ), ligesom Sebastian er begyndt at øve Cello hos min kollega Ida. Det er så fint, selvom han sidste gang (søndag) var så træt at han næsten faldt i søvn imens han øvede. Det var også en lang gåtur fra hotellet hvor vi fik brunch og hjem til Ida. Begge drengene er stadig vilde med musik - Kim Larsen er især et hit, men også grønlandske sange går rent ind. Det er altså lidt underligt at høre sine unger på 2 og 5 år stå
... read moreVinteren har sit tag i Sisimiut, men det er et smukt tag. Fjeldene rundt om byen er dækket af sne, det bider i kinderne, ungerne har en fest med at kælke og lege i sneen og nordlyset laver kunst på himlen. Siden sidst har hverdag virkelig haft sit indtog på os. Derfor prøver vi at lave nogle aktiviteter i weekenden. Der er flere legekammerater for Silas og Sebastian, og de vil også meget gerne have venner på besøg. Og sebbi er begyndt at spille cello hos en af Pers kolleger. Så han øver og øver og øver i løbet af ugen og så er han til 'time' i weekenden. Jeg tror virkelig, det har fanget ham. Han tager det meget alvorligt og glæder sig til han skal til Ida, og vise hvad han kan. Hjemme er
... read moreAaaahhhh at suse ned ad fjeldet på mit nyanskaffede super seje burton-board med nordlys over hovedet er vist en oplevelse man skal lagre i hukommelsen. Den kan jo tages frem igen og igen til de dage hvor alt kan føles besværligt og meget meget grl. Har lige overlevet 12 dage hvor Per var på kursus i et ’sweatting armpit-hole’(Kangerslussuaq). Læs hans beretning om det spændende spændende sted her på bloggen. Billederne forestiller Per og holdet på moskus-safari. Den lille bitte uldne prik er en moskus! Dejligt at han er hjemme igen. Puha, det er godt at det ikke er vores hverdag – at være aleneforælder med fuldtidsjob – for det er f…. hårdt. Drengene og jeg blev lidt mere udfordret af, at om natten ca. 4-6 gange vågnede vi ved at radiatorerne gav en MEGET høj
... read moreHej Jeg skal bare lige se, om jeg kan finde ud af at uploade et billede.
... read moreVi er ved at være landet heroppe blandt de smukke fjelde og den friske luft. Naturen, det billige skidt, ligger jo lige udenfor døren og her er meget meget smukt og byen er omgivet af høje sneklædte fjelde som vi kigger på hver dag, når vi går hjem fra job. Vi er heldigvis meget udenfor, og så koldt er det heller ikke endnu, selv om sneen ligger der. Ungerne har været i naja aleqa som er deres nye børnehave og vg. De var rigtig søde og de har en fast plan for hvordan de kører ind, så det er dejligt, for de snakker heller ikke så meget dansk. Ungerne virkede glade for stedet. Turene rundt i byen går MEEEGET langsomt for hver en lille sten/telefonboks og skilt skal børstes rene for sne og så skal ungerne
... read moreGrønland, Sisimiut Så er vi ankommet til Sisimiut. Den hårdeste tur var op ad trappen og med ryggen mod familien hen mod paskontrollen med tårerne silende ned ad kinderne og et stort ? der hobede sig op i hele kroppen. Hvorfor gør vi det her? Men vi ved jo godt inderst inde hvorfor. Fordi vi ikke kan lade være. Fordi verden ligger derude, lidt udenfor Tisvilde og venter på at blive indtaget. Fordi vi har valgt at give vores unger en gave, som er med til at forme dem som mennesker, og som de vil opdage værdien af om mange mange år fra nu. Fordi vi trænger til at være sammen som familie og 'stemple ud en gang' og være sammen om de skønne oplevelser, og nå ja fordi vi vælger køen på motorvejen fra tilfordel
... read moreKære alle, Lidt nyt herfra det høje og kolde nord. Her er sne MASSER af sne. Vi er ved at falde til men det er svært for ungerne at vende sig til tiden. De vågner 03.30!! eller sover længe til lidt før 5…! Da vi ankom til Sisimiut fik Sebbi den store forklaring og visning af cockpittet så han kom ind med rødmossede kinder og strålede som en lille sol i ’ankomsthallen’. Ja det er sådan set bare en bygning, hvor de smider kufferterne på gulvet, og så kan man så tage sit grej med sig. Min kollega Signe kom og tog imod os i lufthavnen. Og Pedros chef Knud troppede også op, så der var kortege på vej tilbage til byen. Der var ikke lige planlagt noget velkomst for os (jeg fik senere af vide
... read more