Livet begynder for familien på nordisk eventyr

---

Vi er ved at være landet heroppe blandt de smukke fjelde og den friske luft. Naturen, det billige skidt, ligger jo lige udenfor døren og her er meget meget smukt og byen er omgivet af høje sneklædte fjelde som vi kigger på hver dag, når vi går hjem fra job. Vi er heldigvis meget udenfor, og så koldt er det heller ikke endnu, selv om sneen ligger der.



Ungerne har været i naja aleqa som er deres nye børnehave og vg. De var rigtig søde og de har en fast plan for hvordan de kører ind, så det er dejligt, for de snakker heller ikke så meget dansk. Ungerne virkede glade for stedet. Turene rundt i byen går MEEEGET langsomt for hver en lille sten/telefonboks og skilt skal børstes rene for sne og så skal ungerne lige smage på sneen hele tiden. Vi ku rigtig godt bruge vores kælke, men de er forhåbentligt på vej.



Den grønlandske kultur har sgu ikke ændret sig meget. Og det er vist godt at vi har prøvet det før, for der er mange gange hvor vi siger …nå ja det er jo Grønland. Mange ting er lidt kaotiske og slidte heroppe, men det er ok på en eller anden mærkelig måde.



Nå frokost – hjemmerøget hellefisk fra Brættet (altså en hel side og ikke sådan en fesen pakke som man køber i REMA). Idet hele taget skal vi vist se at blive selvforsynede i en fart, for priserne er hampre heroppe, men det er som vi forventede 2 poser i brugseni(den store brugs) 1000 kr.



Pedro har været her på mit arbejde i går med ungerne, for de skulle på biblo, og det ligger lige her bag kommunen. Det var hyggeligt at se dem og høre Silas råbe på gangen :moooar hvor er du? Heeeeiiii moar! Ungerne er kommet godt fra start, selvom hverdagen har meldt sig nu, og Sebbi siger tit at han gerne vil hjem og lege med sine fætre, og at han ikke vil i bh. Det er klart at sprøget volder ham problemer ligenu, og det er faktisk først i skolen at grl børn lærer dansk, så de kan ikke tale med ham, men vi lærer hurtigt nogen danskere at kende, og der er mange der har unger med herop i nogenlunde samme alder som vores. Tror Silas er den yngste, som ikke er baby, men han er jo en vaks lille fætter så han skal nok følge med. Jeg har en kollega, Kristoffer, som har hunde og han vil rigtig gerne vise os dem. En ung fyr som har været her i et år og har 11 hunde – det er sejt. Og ungerne vil rigtig gerne ud for at se dem, så det skal vi helt sikkert snart.



Signe, min kollega, har inviteret mig til at være med i en sy/nørkleklub hvor der er flere piger med og også kage. Det er jo et fantastisk koncept! Og jeg har lige fundet ud af at der er YOGA heroppe og det er pissefedt. så jeg skal nok overleve, for jeg har virkelig savnet det!

---