Sisimiut til vands

---

Med vand under kølen

Så er bådsæsonen så småt skudt i gang, og da vi har kigget på båden i 3-4 mdr som den tronede der på sin vinterplads på land, har vi været spændte på at få hende i vandet. Lige så snart det var muligt fik vi hende sat i vandet. Med vejret holdt og sommerfugle i maven, fulgte vi spændte med fra kajen da Henrik og Mikkel tjekkede om vinteren havde gjort større skader. Efter et par host og en røgsky var heldet med os og Uiloq hostede sig fri af vinterens frost og følte sig tilpas i sit rette element. Hun flød som en korkprop og spandt som en vildkat. Lige dér blev det virkeligt for os, vi har rent faktisk købt en båd, som skal ud i det der vand – gad vide om vi overhovedet kommer af sted og gad vide hvad ungerne siger til det.

Der var ingen grund til at udskyde generalprøven, så da de lagde til ved bådebroen og hele familien og to fra Lund steg ombord på den jomfrusejlads som vi har ventet på hele vinteren. Ungerne blev indenfor og fulgte spændte og forundrede med i sejladsen. Det var en fryd at følge med i hvordan de tog oplevelsen ind og ivrigt fulgte med i bådens bevægelser og udstrålede at det var deres eventyr. Siden er det blevet til flere små ture, hvor vi har været ude med båden og snøren. Der er masser masser af torsk i vandet, det er en surrealistisk oplevelse at det nærmest er uforståeligt – og så er det samtidig rigtig rigtig sjovt. Vi tager nogle mindre ture her i starten, så unger og voksne vænner sig til kulturen ombord. Drengene kan allerede en del 'adfærdsregler', som er gode at kunne ift sikkerhed om bord.

Vi har været ude igen her 2. pinsedag, og denne gang tog vi en lidt længere tur ind til et sted, hvor man KAN fange rødfisk på ca. 100-120 m. dybde, men uden held, desværre. Vi kom på vejen forbi en nedlagt bygd, det var faktisk meget flot, og senere på sommeren kan man vist komme i land, så man fx kan gå ind og se den kirke, der er der. Meget spændende at gå på opdagelse i den fortidige grønlandske kultur. Sebastian var ret meget med til at fiske, og fik også et par gode snakke med matros Kristoffer, en kammerat af vores vi havde med. Der var almen hygge om bord, og mens Silas tog en gevaldig lur indenskibs så hyggede vi ude med madder og fiskeri. Det er meget trygt med en ekstra voksen ombord, - og da Silas (igen) valgte at sove det meste af tiden - denne gang ret op og ned med en bamse i hånden nede i kabyssen - ja, så havde vi ret frie hænder allesammen. Selvom vi alle har redningsveste på, skal der jo holdes et vågent øje med børn på dæk, for vandet er piv-koldt.

På vejen tilbage mod Sisimiut slog vi lige kursen mod "det sikre fange torsk" sted, og da vi var der, kom en grønlænder i sin båd hen til os, og sagde vi lige skulle 150-200 m. længere ud. Og ja - dér var så mange torsk, at Lotte flere gange fik 2 torsk pr. kast og en enkelt gang var der hele 3 stk. på. Og de var ikke små... vi er nu ikke ligefrem i mangel på torsk, så Kristoffer fik de fleste til sine hunde - de er nemlig meget glade for lidt variation fra tør-kosten. Man skal bestemt vænne sig til det store store ta’selv bord der er lige under kølen.

Den positive problemstilling der opstår når man kommer hjem, er at der ligger 10-15 torsk klar til rens og filetering – og for nybegyndere som os tager det faktisk en rum tid. Henrik, som solgte os båden, kom lige forbi ude på vejen og i løbet af 2 min havde han renset og flået en torsk og fileteret den. Så vi fik et par fiduser og nu er gn.tid pr.fisk reduceret kraftigt! Ja man lærer så længe man lever. Heldigvis har vi alle fået det en del bedre med at sejle, og vi er heller ikke så sejlende, når vi kommer i land igen, så matroserne er vist ved at vænne sig til våd-elementet.

---