Advertisement
Published: February 26th 2013
Edit Blog Post
Så har de sidste dage stået i gletschernes tegn. Efter en meget smuk og bjergrig tur nåede vi Vestkysten af New Zealand. Hårnålesving og store stigninger er ingen hindring for chaufføren, og vi er efterhånden også ved at vænne os til venstrekørsel (læs: holdt op med at minde os selv om, hvorvidt vi skal foretage store eller små sving, når vi skal dreje til hhv. højre og venstre). På Vestkysten ligger to gletschere, Fox og Franz Josef, derbegge gør sig bemærket ved, at de ender i regnskoven og i øvrigt ikke specielt langt fra kysten (ca. 10km). Vi var mest tændt på at booke en helikoptertur med en vandretur højt oppe på en af gletscherne. Marcus og Laura var dog ikke helt gamle nok, men vi overvejede at snyde dem lidt ældre, indtil vi så nogle billeder, hvor man går tæt på kanten af nogle kæmpe gletscherspalter. Ja, så trak hønemoderen følehornene til sig. Vi bookede i stedet en gletschertur nede fra bunden, hvor aldersgrænsen var 7 år. En del af tiden på gletscheren er, hvor den er lidt snavset pga stenskred, men det ødelagde dog på ingen måde oplevelsen. Det var en fantastisk tur i højt solskin (super heldigt, da
det regner 200 dage om året!). Børnene synes det var sjovt at gå rundt på isen med pigge på støvlerne, og de klarede i øvrigt stabadserne rigtigt fint, og uden vi måtte bestikke dem med den chokolade, vi havde medbragt i store mængder J .
Vi synes dog ikke vi ville snydes for at se det hele fra oven, så vi opførte os som om kreditkortet er uudtømmeligt, og så bookede vi en helikoptertur dagen efter. Igen var vi vejrguderne med os, for solen skinnede igen fra en skyfri himmel. Helikopterturen var fantastisk. Det gav en helt anden fornemmelse af gletscheren, og så var det rigtigt sjovt at flyve i helikopter, hvilket ingen af os har prøvet før. Billederne nedenfor taler næsten for sig selv….
Efter gletscherne bevægede vi os et godt stykke op ad Vestkysten inden vi krydsede over til Østkysten tæt på, hvor vi startede vores tur. Vi lavede dog et stop på vejen i Hanmer Springs, der er kendt for sine varme kilder. I forbindelse med de varme kilder var også et mindre vandland. Noget Laura havde set frem til, lige siden hun havde set en brochure fra det i Lufthavnen,
da vi ankom til New Zealand. Vi tilbragte en hel del tid der – forældrene fortrinsvis i de varme kilder, mens børnene boltrede sig i rutschebanerne mv. Der var dog også et 25meters bassin, så Anna fik også svømmetrænet for første gang på ferien. Det lokale masterhold trænede samtidig, så vi forslog friskt at hun kunne følge deres program. Det ville hun dog ikke, men trænede i stedet på banen ved siden af. Deres træner kom dog over og spurgte hvor gammel hun var og kommenterede hendes svømning, så helt skævt er der åbenbart ikke.
Vi har nu måtte tage nogle valg (eller rettere fravalg), da tiden begynder at skride for os. Og det endda, selvom vi ikke har haft noget ”spildtid”. Vi kunne snildt bruge et par uger ekstra i New Zealand, men vi har jo lidt ladet os styre af, at vi gerne vil komme til Brisbane og Sophia en fredag, så Anna og hende får mest muligt tid sammen (hun har jo også en skole at passe). Vi trøster os selv med, at hvis ikke vejret have været så fantastisk her, havde tiden her sikkert passet fint, og i øvrigt kommer vi sikkert til
at tænke det samme, når vi er i Australien. Der er kun én ting at sige til det: Vi må tilbage hertil på et tidspunkt. Mest sandsynligt bliver det nok først, når vi bliver 70 og har tid nok J. Rent faktisk er her utroligt mange pensionister, der triller rundt i deres campervan….
Som altid, er der flere billeder aller nederst på siden…..
Advertisement
Tot: 0.593s; Tpl: 0.012s; cc: 15; qc: 57; dbt: 0.0716s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb