Advertisement
Published: February 25th 2013
Edit Blog Post
Så er vi på Syd-øen på New Zealand. Ja, det vil sige vi har efterhånden været her en uge. Tiden flyver. Vi startede med et par dage i Christchurch, hvor vi forsøgte at afklimatisere os lidt, inden vi begav os ud i den autocamper, der skal være vores "hjem" de næste tre uger. Christchurch er stadigt stærkt præget af jordskælvet for to år siden, som forårsagede store ødelæggelser i Centrum og kostede næsten 200 mennesker livet. Da vi havde fået overdraget vores kæmpe køretøj begav vi os med venstrekørsel (gæt selv, hvem der er chauffør!) op mod det højeste bjerg i NZ: Mount Cook. Fandt en campingplads ved bredden af den smukkeste turkise sø omgivet af bjerge. Campinglivets "fornøjelser" med fællesbad er vi efterhånden ved at vende os til, og alle de steder vi har været indtil videre, har heldigvis haft et højt niveau hvad rengøring mv angår. Men nu er der jo heller ingen i familien Brendstrup, der er sippede?. Naturen her i NZ er helt fantastisk. Vi har allerede taget et hav af billeder. Landskabet er meget afvekslende, men fantastisk smukt på hver sin måde. Efter bjergene tog vi ud til Østkysten, hvor vi tilbragte nogle dage i en
mget hyggelig by efter skotsk forbillede. Kørte den ene dag ud på en halvø med et unikt dyreliv. Marcus var meget forhippet på at se de meget sjældne og sky guløjede pingviner, om lever her. Vi gik en tur ved den mest fantastik og øde strand. Så ingen pingviner, men pludselig kom en stor søløve hoppende/løbende mod os inde fra klitterne. Mor og sønnike var ikke så stolte ved situationen, så de tog benene på nakken, mens resten af familien fik nogle billeder i kassen. Senere samme dag tog vi ud til det eneste sted i Verden, hvor Konge albatrosen yngler. Interessant at se dem i reden med deres unger, men fik at vide at vi ikke skulle vente at se dem flyve den dag, da det var for varmt og der var for lidt vind til at de kunne lette ( de vejer ca 9 kg). Dagen blev dog reddet alligevel, da vi på vej til bilen igen så vi 2 albatroser komme "sejlende" over os. Kæmpe imponerende fugle
Har også tilbragt et par dage ved Milford Sounds, som vel bedst kan beskrives som de norske fjorde. Man kommer dertil af en 120km lang blind vej! Der er
ingen byer, benzinstationer eller andet undervejs, så det er ikke lige der man skal få motorroblemer! I bunden af Milford Sounds steg vi på en lille båd, der sejlede os rundt på den imponerende og smalle fjord, der er omgivet af høje klipper.
Herefter tog vi tilbage til civilisationen i form af Queenstown, der er en hyggelig og smukt beliggende by ved bredden af en stor sø. Der er mange turister og især unge mennesker i Queenstown, der er kendt som New Zealands adventure by nr 1. Der er masser af muligheder for vovehalse - bl.a et bungyjump på 154m! Vi er glade for, at Laura ikke er 10 år ældre, for hun var meget fascineret af "alt det ekstreme"og så havde hun sikkert været frisk på at prøve! Resten af familien,der er højdeskræk i varierende grad, var ikke lige frem tiltrukket af at kaste sig ud fra en klippeside eller bro. Vi boede så vi kunne se op af en klippeside, hvor man kunne "bungy jumpe" - godt nok kun 43m, men skrigene fra og synet af dem der hoppede fejlede ikke noget. Vi har taget det en del mere roligt på aktivitetsfronten, så den har bl.a. stået
på luge (en kunstig kælkebakke ned ad bjerget) og jet boats (ekstremt hurtig speedbåd, der bl.a. kan lave 360 graders spin).
Indtil videre må vi konstatere, at vi sagtens kunne have brugt et par uger ekstra i New Zealand. Her er sindssygt smukt, og utroligt meget at se. Nu bliver det jo selvfølgelig heller ikke værre af, at vi har haft rigtigt godt vejr indtil videre. Det har været 20-25 grader og sol evt blandet med lidt skyer. Nu krydser vi bare fingre for, at det fortsætter.....
Advertisement
Tot: 0.07s; Tpl: 0.011s; cc: 14; qc: 32; dbt: 0.0393s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb