Cirkus Brendstrup

Så er vi landet i Filippinerne. Tilbragte de første døgn i på samme tid hektiske og kaotiske Manila. Stilen var ligesom lagt, da taxachaufføren på vej fra lufthavnen spurgte, om vi vidste hvor vores hotel lå, og da vi svarede benægtede, var næste spørgsmål om vi havde et kort?! Han fandt dog hotellet efter at have spurgt om vej nogle gange. Og det virker til at være meget symptomatisk for Filippinerne: Tingene går nok alligevel. Manilla repræsenterer den mest kaotiske trafik vi har oplevet til dato. Der er ingen lyskryds, og det kan nok også være det samme. Biler og jeepney's (minibus lignende offentlig transport) møver i ordets bogstavligste forstand på for at komme frem, og skifter vejbane i et væk. Det er med hjertet i halsen, at man som fodgænger forsøger at krydse vejen. Ingen ... read more

Så kom vi tilbage til civilisationen og nærmere bestemt Adelaide på Sydkysten. Boede de første par dage midt inde i Adelaide, hvor den stod på sightseeing, men også en sporvognstur til en lækker strand ved kysten. Vi er efterhånden blevet lidt trætte af restaurant-mad, og børnene gider heller ikke at spise pommes frites mere. I Adelaide havde vi en hotellejlighed, så vi benyttede lejligheden til dels at få vasket tøj, dels tage det take-away mad med hjem, som vi hver især havde lyst til. I Adelaide fik vi også det mobilhome, der skal bringe os til Sydney. Det er ikke af samme luksus kategori, som det vi havde i New Zealand, men ganske fint alligevel. Carsten mener nu, at den store og væsentligste forskel er, at der mangler vinglas!! Den første dag i mobilhomet var en ... read more

Den seneste uge har været tilbragt i Brisbane og omegn. Nærmere bestemt hos Annas veninde, Sophia og hendes familie, der gæstfrit har åbnet deres hjem for os. Og det har vi udnyttet på det groveste og er blevet opvartet på fornemste vis bla. med Joys hjemmebag hver morgen. Vi har været her en uge, så mon ikke de trænger til ferie nu?! Håber vi en dag kan gøre bare lidt gengæld.... Anna og Sophia har hygget sig big time og været uadskillelige. Det bliver hårdt nu, hvor der nok er et år til de ses, men juhu for Skype og Face time?. De er dog ikke de eneste der har nydt det - det har vi alle. Alle børnene hygget sig alle sammen, og vi voksne har også fået "vendt verdenssituationen" over god mad og en ... read more

Så har vi været tilbage på Østkysten af Sydøen. Nærmere bestemt i en lille flække ved vandet, Kaikoura, hvor folk kommer for at nyde det rige dyreliv, og i særdeleshed for at se hvaler. Tæt på kysten er en ”væg” i havet, hvor havets dybde stiger til 1.600m. Ideelle forhold for især kaskelothvalen. Vi tog en bådtur. Der er selvfølgelig ingen sikkerhed for at se hvaler, men dem der arrangerer båturene (og i øvrigt har monoplo - så kan man jo selv gætte prisen) lover 95%'s sikkerhed for at se hvaler, ellers får man en stor del af pengene tilbage. Hvad de glemmer at fortælle i deres reklamefremstød er, at mange bliver søsyge. Det fortalte de først, da vi sad på båden, og blev instrueret om både lagerbeholdningen af brækposer og vigtigst, hvordan man slap af ... read more

Så er vi på Syd-øen på New Zealand. Ja, det vil sige vi har efterhånden været her en uge. Tiden flyver. Vi startede med et par dage i Christchurch, hvor vi forsøgte at afklimatisere os lidt, inden vi begav os ud i den autocamper, der skal være vores "hjem" de næste tre uger. Christchurch er stadigt stærkt præget af jordskælvet for to år siden, som forårsagede store ødelæggelser i Centrum og kostede næsten 200 mennesker livet. Da vi havde fået overdraget vores kæmpe køretøj begav vi os med venstrekørsel (gæt selv, hvem der er chauffør!) op mod det højeste bjerg i NZ: Mount Cook. Fandt en campingplads ved bredden af den smukkeste turkise sø omgivet af bjerge. Campinglivets "fornøjelser" med fællesbad er vi efterhånden ved at vende os til, og alle de steder vi har været ... read more