Jeg havde forestillet mig Kashgar, tæt på den kirgisiske grænse, som en kaotisk Centralasiatisk handelsby, isoleret som byen er i et støvet og afsides hjørne af Kina. Men da vi rullede ned fra bjergene og ind i byen på det nybyggede motorvejsanlæg, begyndte glimtende højhuse og store butikker og supermarkeder med kinesiske tegn at dukke op alle vegne. Vi var i den uafhængige Xinjiang-provins, beboet af uyghurere, et folk af tyrkisk oprindelse, men ved første øjekast lignede det en kinesisk by. Senere opdagede vi mellem de nye beboelseskomplekser amputerede stumper af den gamle bymur, bevaret [View Full Entry]

---

---

Da vi krydsede ind i Kirgisistans del af Fergana-dalen, tænkte vi kun på én ting; at komme op i højderne og væk fra Usbekistans støv, sved og varme. Første stop var Song Köl, en bjergsø i 3530 meters højde, men for at nå den var vi nødt til at tage den form for transport der nu besluttede sig for at dukke op, for der var ingen busser på den side af søen. Vi brugte det meste af den første formiddag i Kirgisistan på at finde et forholdsvist billigt lift til Karzaman, en by cirka halvvejs mod søen. Nurlan, en ung [View Full Entry]

---

---

Vores første møde med Tashkent var desværre ikke så positivt som det kunne have været. Vi tog metroen ind mod centrum, straks efter vi havde tjekket ind på vores hotel, og i togvognen sad en ældre lokal mand overfor os og nedstirrede os i lang tid. Til sidst begyndte han at snakke vredt til Jason på russisk. Jason forstod selvfølgelig ingenting, og smilede bare tilbage, og det blev hurtigt tydeligt for de andre passagerer, der nu alle stirrede på os, at vi ikke var russere. En kvinde der sad ved siden af os, forsøgte at hjælpe os ved at fortælle ham, [View Full Entry]

---

---

Da vi satte os ind i flyet på vej mod Usbekistan, føltes det som om vi brød en uskreven rejseregel. Vi har aldrig fløjet mellem lande på vores tidligere rejser, kun til og fra, og det virkede på en eller anden måde som om vi snød lidt. Landene, mente vi dengang, skal opleves som de sammenhængende områder de er, ændringerne i natur og folkeslag skal tages ind i et moderat tempo, så vi kan nå at følge med. Men da vi landede i Tashkent og kiggede os omkring, var det fedt at opleve, at vi lige pludselig, i løbet af et [View Full Entry]

---

---

Det sidste jeg havde forestillet mig ved mit besøg i Aserbaijan var, at jeg ville komme på sporet af mine forfædre. Skandinavere, eller i hvert fald de nordiske Vikinger stammer muligvis fra Aserbaijan, fandt jeg ud af efter blot et par dage i landet… Der var ikke rigtigt noget der pegede i den retning da bussen bumpede over grænsen til Aserbaijan, hvor skiftet mellem et kristent og muslimsk land kom næsten umærkeligt. Spredte moskeer og the-saloner i stedet for barer begyndte at dukke op i de små landsbyer vi passerede, og vi så enkelte ældre kvinder med sorte tørklæder. Me [View Full Entry]

---

---

Efter Svaneti’s øde bjerge var det fedt at komme tilbage til storbyens cafeer, restauranter, biografer og internetcafeer igen. Tbilisi er Georgiens hovedstad (stammer fra ”tbili”, det georgiske ord for ”varm”, for der er masser af varme kilder i undergrunden), og på trods af, at den er blevet smadret og bygget op igen mange gange over de sidste par tusinde år, er det stadig et smukt og spændende sted. Mtkvari floden løber lige midt gennem byen og deler synagoger fra armeniske og katolske kirker, sunnimuslimske moskeer og georgiske ortodokse kirker. Midt i det h [View Full Entry]

---

---

Vi var i Georgien i en måned, og det var en helt speciel oplevelse. Jeg kan ikke påstå det var kærlighed ved første blik - mere som et af den slags forhold der starter med en uforklarlig fascination og måske en smule afsky, som udvikler sig til forståelse og venskab, og som ender med at trænge dybt ind i sjælen, uden du helt er klar over hvordan det er sket. Vi fik lidt af et kulturchok da vi krydsede grænsen til Georgien fra Tyrkiet. Grænsen har været helt lukket i omkring 70 år, under det sovjetiske styre, som Georgien først blev [View Full Entry]

---

---