Advertisement
Published: August 7th 2007
Edit Blog Post
Vi stod meget tidligt op for at komme af sted, så vi kunne se solopgangen over Salar de Uyuni. Vi gjorde os klar, og pakkede vores ting i lyset af stearinlys og forlod salthotellet i mørke.
Efter den sædvanlige bumlen af grus- og stenveje var det en befrielse at komme ud på saltsøen. Den er fuldstændig flad og tør. Om sommeren er den dækket af et tyndt lag vand. Når vandet fordamper, størkner det i sekskantede felter, som dækker overfladen i et fascinerende mønster.
Mens vi kørte i mørket sad vi og puttede os med soveposerne. Vi stoppede da solen stod op og tog en masse billeder. Salaren er omkring 200 x 120 km, og 2-20m tyk. Store dele af området vi har kørt i, har været dækket af en saltholdig sø for omkring 20.000 år siden. Da klimaet blev mere tørt fordampede vandet og saltet samlede sig i Salar de Uyuni. På mange af bjergene har vi kunnet se hvor bredden på søen gik, med koralrev-sten op til hvor vandkanten stod.
Efter en times kørsel over saltet kom vi ud til Isla del Pescado (fiskeøen), som har været et koralrev midt på Salaren. Nu er øen dækket af høje
kaktus og koraler. Kaktuserne vokser 1cm om året og de højeste er over 10m høje, så de er meget gamle.
Efter en tur til toppen af øen serverede Milton morgenmad. Den stod på speglæg, brød, kage, syltet frugt og kaffe, te, kakao. Vi spiste med huer og vanter på. Det er utroligt hvad vores kok/guide Milton har kunnet præsterer under de primitive forhold.
Efter morgenmaden gik jeg en tur rundt om øen, det var som at gå på en frossen sø. Ind imellem, var det som 'isen' var usikker, hvor der flød vand ned fra øen.
Jeg tog mange billeder i håbet om at få det perfekte 'salt-ø-kaktus-himmel' billede. De er blevet til rigtig mange billeder - det lykkedes at fylde et 2GB memory kort på de 4 dages rundtur.
Vi kørte videre og stoppede midt på saltfladen for at tage de vist nok obligatoriske skøre billeder. Det var rigtigt sjovt, Milton viste lige hvad der skulle til.
Ved kanten af søen stoppede vi for at købe salt souvenirs, Cristina fik lejlighed til at kramme og fodre en ikke-spyttende turist-lama med kiks.
Vi kørte videre og kom til byen Uyuni, som er udgangspunkt for mange af turene på
Salaren. Byen er trafikknudepunkt, mellem de sydlige byer i Bolivia og Chile / Argentina, men ellers er det en kold, forblæst og støvet by. Vi spiste frokost, og fortsatte ud til en togkirkegård der ligger lidt uden for byen. Uvist af hvilken grund er det blevet sidste station for to lange rækker af damplokomotiver - flere af dem mere end 100 år gamle. Vi fik kravlet rundt på de gamle maskiner, men måtte hurtigt videre, da vi havde 5 timers kørsel tilbage til vort udgangspunkt i Tupiza. Vi havde nok forventet det ville være en forholdsvis let køretur, da det er hovedvejen mellem Uyuni og Villazon i Argentina. Det viste sig at (grus)vejen gik gennem ørken, flodlejer, minebyer og halsbrækkende ensporede bjergveje der bragte minder om vores tur på 'the world most dangerous road' til Coroico for 11 år siden. Chaufføren Marco og Milton var jo vandt til vejen, så de sad og grinede mens de tyggede en pose cocablade. For os var det en nervepirrende oplevelse i skismaet mellem, at vi syntes vi kørte for stærkt og at komme frem inden det blev mørkt.
Det skal siges, at det var en meget flot tur, med klipper i fantastiske
farver og flodlejer der var hvide og gule af mineraler og svovl. Da mørket fald på var vi heldigvis nået ned til et flodleje som vejen fulgte frem til Tupiza. Vi gjorde et stop 25 km før Tupiza for at købe nogen ting lavet af kaktustræ af Miltons famillie. Det viste sig at hans niece havde 7-års fødselsdag så vi blev inviteret inden for i Miltons mors hus til te og kage.
Vi var fremme i Tupiza ved otte-tiden. Efter tiltrængt bad gik vi ud og spiste pizza.
Det er Tupiza Tours der havde arrangeret turen for os, hvis der er nogen der skulle få brug for det.
I morgen skal vi bare slappe af i Tupiza inden Marco kører os til Tarija på søndag. Det bliver også en lang tur. Hvis man tager bussen, der kører om natten tager det 11 timer. Vi har bestemt ikke lyst til at køre bus om natten på små bjergveje, så vi har hyret Marco til at kører os.
Advertisement
Tot: 0.127s; Tpl: 0.012s; cc: 11; qc: 57; dbt: 0.0466s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
P S Thomsen
Peter Thomsen
8th July 2007 11:31 - Sofie M: tillykke med fødselsdagen
Hej Cristina det lyder som om du har haft en god tur. Det håber jeg i hvert fald også. I sidste uge var jeg idrætslejr med Mikkeline, sofia fra 1. klasse og Erik, albert og en hel masse andre. Torsdag og fredag sov vi i en hytte der hed dragehytten vi skulle løse nogle poster ude i skoven det var meget vådt. Næste uge skal vi på en familieidrætslejr det bliver sikkert også ret sjovt. jeg glæder mig til vi kan lege sammen igen kærlig. I den sidste uge af ferien skal vi rejse alene med tog over til vores faster i Aalborg. Vi skal i Fårup Sommerland, fordi vi har fået en gratis billet, fordi min fætter og min fætters kæreste arbejder der. Min Bedstemor skal også med. Kærlig hilsen Sofie M.