Advertisement
Published: August 7th 2007
Edit Blog Post
Vi stod tidligt op for at tage af sted på vores 4-dages rundtur i det sydlige Bolivia. I går aftes fik vi besked på at vi skulle af sted kl. 05 for at undgå en blokade af byen Tupiza. Det er universitetet der kæmper for mere selvbestemmelse, og derfor havde besluttet at blokere alle veje ind og ud af Tupiza for at gøre opmærksom på deres sag (det er vist den mest almindelige måde at protestere på i Bolivia). Så vi måtte tidligt af sted og køre gennem et flodleje i mørke med slukkede lygter for at undgå blokaden. Det lykkedes, men det var en ret speciel oplevelse.
Nu gik turen op ad bjergene i mørke. Vi var faktisk i tvivl om det var en vej vi kørte på - men det var det. Det var et en meget bulet, hullet sæt hjulspor fyldt med store sten og klipper der skulle undgås. De første timer kørte vi efter nogle lastbiler der skulle op til nogle minebyer, så luften var tyk af støv efter dem.
Efter 3 times kørsel fandt vores chauffør Marco og vores guide/kok Milton et sted hvor vi kunne spise morgenmad.
Det var skyfrit, stille og
sikkert adskillige graders frost.
Vi fik udpeget vejen til San Vincent, hvor Butch Cassidy and the Sundance Kid endte deres dage i en kamp med den Bolivianske hær, efter at have boet i Tupiza. Man er meget begejstret for historien så den måtte også lige med her.
Vi begyndte at se lamaer i store grupper. Senere så vi også flokke af vicunaer, som er en fredet vild lama. Vi mødte også nogle Sydamerikanske strudse - 'nandu', ikke så store som de afrikanske men alligevel nogle hurtigløbere.
Vi besøgte den forladte by San Antonio del Nuevo Mundo, oprindeligt en inkaby. Indbyggerne havde gravet guld og sølv, og da der ikke var nok offergaver til djævlen, blev de nødt til at forlade byen. Der havde boet 1500 mennesker i byen og den havde 27 kirker. Vores guide fortalte at folk blev gift hver 14 dag, så det har sikkert været muntert. Byen var oversået med potteskår og der lå også en del knogler. Det var spændende at gå rundt og lede i resterne. Vi så de forladte indgange til minerne, men det var ikke sikkert at gå ind. Der sprang nogle sjove Sydamerikanske bjergharer (Vizcacha) med haler rundt på
de gamle mure.
Vi kom forbi en lille landsby hvor vi stoppede ved kirkegården. Den var fyldt med små kors, guiden fortalte at byen har en ufattelig børnedødelighed på 35%.
Vi gjorde holdt ved en stor dynge knogler og skeletter. Det var en blanding af lamaer og æsler. Dyrene var blevet slagtet oppe i i højden og solgt som tørret kød i La Paz. Selv æslerne bliver solgt som lamaer hvilket indbringer ca. 4 gange prisen.
Jeg tror vi har mødt mindst 1000 (levende)lamaer i løbet af dagen.
Landskabet er tørt som i en ørken, med spredte sneklatter og floder med is som vi har skullet passere. Det har været rimeligt varmt i solen i løbet af dagen, men det ser ikke ud til at sneen og isen smelter.
Da vi kom så tidligt af sted, sprang vi de første sovested over, så det blev en meget lang køretur. Men det skulle give os mulighed for at holde nogle længere pauser i morgen. Vores knogler er fuldstændig gennemrystede og vi er totalt støvede. Tania og Cristina har klaret turen rigtigt flot og har sovet en del undervejs.
De højeste pas vi passerede var i
4900m. Vi har heldigvis nået at vænne os til højden. Sidst på dagen kom vi til at par flotte vulkaner. Måske kan vi se dem med røg i morgen tidlig.
Sidst på dagen kørte vi ind i en national park der støder op til Chile og Argentina.
Vi skal overnatte i et kommunalt herberg der ligger i godt 4200 m. Det skulle blive ned til -20 graders frost i nat - og der er ikke varme på værelserne, så vi er spændt på hvad vi og vores soveposer kan klare.
Vi har fået et rum med fire senge, så vi må krybe sammen hvis det bliver for koldt.
Vores guide/kok Milton lige serveret te og småkager og nu står han og laver aftensmad.
Der er strøm fra en generator der står og knurre udenfor, ind imellem stopper den og så bliver her meget mørkt.
Måske skal jeg nævne at vi kørte i Toyota Landcruiser, med oppakning, ekstra reservehjul og dunke med diesel på taget. Man må sige den klarede dagen flot. Jeg tror ikke en personbil ville have klaret 100m af de veje. Med pauser, var vi undervejs i 12timer. Vi har kørt omkring 300km og har mødt
3 modkørende biler.
Advertisement
Tot: 0.125s; Tpl: 0.021s; cc: 7; qc: 51; dbt: 0.0773s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb