Airlie Beach, Whitsunday Island, Scooteroo og Hervey Bay

---

Vi ankom tirsdag den 11. til Airlie Beach kl. 18. Vi blev sat af tæt på stranden og kunne hurtigt se at stedet var en lille by tæt på havet med én gennemgående gade. Som sædvandlig havde vi ikke booket noget hostel og gik derfor igennem hovedgaden og valgte et sted at være. Vi valgte Beaches Backpackers som lå midt i Airlie Beach og derfor havde direkte adgang til lagunen. Selve hostellet var ikke noget at prale af. Store dormrooms med 8 sovepladser som generelt var lidt snuskede og upersonlige. Men hvis det ikke havde været for vores roommates, havde vi måske valgt et andet sted. Da vi kom ind af døren kl. 18.30 var der fuld gang i værelset. Vi boede sammen med 4 drenge og 2 piger, som bestemt ikke var kedelige. Som sagt var det tirsdag aften, men efter af have præsenteret os selv, blev vi med det samme spurgt om vi dog ikke skulle i byen med dem. Trætte og sultne var vi lidt i tvivl, men det endte dog alligevel med at vi kun lige fik sat taskerne, fik noget af spise og var ude af døren kl. 21. Selv på en tirsdag var der godt gang i Airlie Beach og vi så først dyner sent på natten igen. Næste dag blev brugt på Lagunen tæt på hostelet. Lagunen var et gigantisk pool område der lå tæt på stranden. Det kan bedst forklares som et luksus poolområde som var åbent for offentligheden. Det var blevet bygget fordi at strandende omkring Airlie Beach bestemt ikke var badevenlige pga. meget farlige brændmænd der bliver kaldt stingers. Stingers gift er så kraftigt at det kan give hjertestop og man byggede derfor lagunen for at undgå at dumme turister og fulde mennesker blev dræbt. Hovedårsagen til at vi skulle til Airlie Beach, var Whitsunday Island som vi var blevet anbefalet lige meget hvor vi kom. Derfor havde vi på 3. dagen booket en tur ud på øen. Normalt bruger man flere dage ude på øerne, men det river altså mere i budgettet end hvad vi lige havde lyst til og én endagstur blev valgt. Vi havde valgt selvskabet Ocean Rafting hvis transportmidler ud til øen bestod af speedbåde med 500 hk. Trætte og lidt sure over det grå vejr over os, blev vi hentet på vores hostel og kørt ned til havnen hvor vi skulle selje fra. Vi vågnede dog hurtigt efter at de begyndte at sejle os derud. Vi fik hurtigt lige af vide hvor redningsvestene var og så sagde de at vi skulle holde fast, for nu skulle de lige lave en styringstest. Så trådte de klampen i bund, mildest talt. Vi gik fra 0 til 90 km/t meget hurtigt og så begyndte de ellers at rive i roret, så vi nærmest fløj sidelæns over bølgerne, FEDT! Lidt efter stoppede testen og vi fortsætte med 80+ rolige km/t forbi alle de andre selvskabers både som også skulle til Whitsunday. Vores guider var 2 friske fyre som virkelig nød deres job og det smittede af på gæsterne. Dagen gik med at sejle det meste af tiden, men vi så selvfølig den fantastiske Whitehaven Beach med helt hvidt sand og krystalklart blåt vand. Desværre var det lidt gråt vejr og det gjorde sejlturen en smule kold når vi sejlede 80+ det meste af tiden. De næste dage blev brugt på Laguen og i lokalområdet. Det var et dyrt sted at være turist, men bestemt et sted jeg gerne vil tilbage til.
Vores næste stop på turen var The Town of 1770. Vi havde kun én ting vi skulle der, nemlig Scootero. Endnu en gang skulle vi med bussen og 8 timer efter ankom vi til destinationen, en lille af kørsel midt i ingenting 30 km fra den by vi skulle være i. Vi havde set at ankomsttiden var kl. 2 om natten og havde derfot booket et hostel fra Airlie Beach af. Det var meget heldigt, for ellers havde vi skulle gå 30 km kl. 2 om natten, hvilket ikke er muligt med vores oppakning. Vi havde booket og derfor stod der en og ventede på os som kørte os til hostellet. Stedet hed Southern Cross backpackers og lå 2 km uden for byen = På landet!. Vi havde kun mulighed for at komme nogen steder når de kørte ind til byen og vi kedede os ærligt talt. Stedet var sådan et godt hostel, men ledelsen var vi ikke imponeret over. Om morgenen kl. 7 begyndte arbejdet for rengøringen på stedet. Så derfor satte de høj musik på. Jeg ved ikke om de bare troede vi kunne sove for det, men det var bare dårlig service generelt. Anden nat på stedet var heller ikke for god. En af de lokale spillede meget høj musik fra sin bil og holdte os vågne. Det gjorde ledelsen heller ikke noget ved, for de var sikkert med til festen. Jeg var ikke negativt indstillet, men når ledelsen ikke kan overholde de regler de selv har skrevet, så er der noget galt. Men nok om det dårlige. Det eneste positive vi kan sige om byen var Scooteroo. Scooteroo var en rundvisning i lokalområdet hvor vi så kænguruer og en flot strandudsigt. Men det fede var arrangementet. Vi skulle nemlig selv køre turen på scootere. Scooterne lignede motercykler og var små 50cc bikes der kunne køre 90+ km/t. Vi blev iført læderjakker med mærker og kørte i samlet flok 40+ personer gennem lokalområdet som en motorcykelbande. Det lyder plat, men det var utroligt underholdende. Der var lidt meget ventetid fordi pga. personer der aldrig havde kørt scooter før, men udover det, var det en super sjov og alternativ måde at se ting på. Desuden synes jeg det var utroligt flot at dem som aldrig havde kørt scooter før, turde køre 70-80 km/t i en flok på 40 personer. Camilla nævnte også at det var noget af et adrenalinrus at køre så hurtigt.
Efter en kort bustur på 4 timer ankom vi til Hervey Bay kl. 6 om morgenen. Her var det meningen at vi skulle se Fraser Island. Vi havde ikke booket noget hostel og da kl. var 6 om morgenen, var der ingen til at hente os på busstationen. Derfor blev vi nødt til at gå et par kilometer med hele oppakningen, men det er jo også en del af backpacker-livet ikke? Efter en times tid, fandt vi et hostel og skulle bare vente på at receptionen åbnede så vi kunne komme ind. Vi var ret ødelagte efter at have kørt scooter i 3-4 timer, ventet til kl. 2 om natten, taget bussen i 4 timer og gået et par kilometer. Så dagen og dagen efter blev brugt på INGENTING, hvilket var tiltrængt. Vi handlede ind og så byen. Sammenlignet med Airlie Beach var der næsten ingen turister i byen og der var meget fredeligt. Selvom vi gerne ville snakke med andre rejsende, var byen og hostellet næsten dødt . Så udover Fraser Island er der ikke meget at skrive om Hervey Bay. Tilgengæld var Fraser Island en rigtig god oplevelse. Vi havde booket én endagstur til øen og blev hentet kl. 7.30 af vores guide Dave. Vi havde taget en af de dyerere dagsture ,fordi at grupperne på de billige ture var meget mindre. Istedet for at køre i bus, skulle vi køre i en 4wd truck med plads til 8. Vi havde lidt håbet på at der skulle andre unge med på turen, men igen var den yngste 43 år gammel. Det gjorde dog ikke noget, da de alle var hyggelige og venlige personer at være sammen med og tilsammen udgjorde vi en god gruppe ifølge Dave. Fraser Island er én stor sandbunke på størrelse med Langeland. Det er en fredet ø med masser af vildtliv som Dingoer, ørne og livsfarlige edderkopper. Endnu en gang blev vi smidt rundt i en bil på de masse offraod stier og strande. Grundet at man selv kunne leje en bil og køre derover, havde der været en del uheld på øen. Derfor var der faktisk hastishedsbegræsning på strandene! Man måtte kun køre 80 km/t og det var egentlig også rigeligt da vi var der. Vi så fantastiske strande, regnskov og varieret landskab som kun Fraser Island kunne vise. Det ene øjeblik kunne vi køre igennem regnskov og inden for en meter kunne det skifte til almindelig skov, for så næste gang skifte til afbrændt område med efterårsfarver på træerne. Et virkelig fantastisk syn! Vi kom hjem kl. 6 om aftenen og gik tidligt i seng. Vi skulle op næste morgen kl. 4 og gå tilbage til busstationen, for at køre mod Noosa. Vi var lidt trætte kl. 4 da vækkeuret ringede!

---