Min foerste storby. Mysore

---

Lidt omtumlet og forvirret, varm, traet og forvirret. Fik jeg sagt forvirret? Selvom denne by er meget stille og behagelig i forhold til alle mulige andre enorme storbyer, saa er det aabenbart nok til at goere min strand/landsby ramte hjerne kulret. Altsaa, tre uger uden et lyssignal ik?

Det er gaaet op for mig at jeg har vaeret lidt daarlig til at opdatere paa de ting jeg har snakket om i tidligere indlaeg, saa vaersgo:

- Min couch surfing vaert, Howard, endte med at hoste mig i 17 dage. Han skrev foelgende anmeldelse af mit besoeg paa couchsurfing.com: "What can I say. Pernille is a very sweet young woman. She broke my hosting record I think. 17 days. She came to me at a perfect time. First time in India. From the airport to me. It was meant to be I think. Sometimes I didn't even know she was here. Other times? Well....... We cooked. We did Yoga. I took her riding in the jungles, and showed her some of the local sights. We danced our butts off, and shared a few(lol) drinks on the beach. I think I miss having her around already. Big hugs
'Roomie'." - Det er da soedt. Vi havde det sjovt sammen, men efter 17 dage flyttede jg paa hotel de sidste par naetter inden jeg skulle videre til Hampi.



- Jeg snakkede om at skulle undervise i Hampi, hvilket desvaerre aldrig blev til noget. Jeg blev, som sagt, en uge laengere end planlagt i Goa, og da jeg har indset hvor enormt det her land er (jeg naar simpelthen ikke andet end en del af Syd Indien paa de her tre maaneder) havde jeg ikke tid til at bruge uger paa at undervise, desvaerre..



Den sidste hele dag vi havde i Hampi blev brugt paa at cykle rundt, sammen med min rejsekammerat Tom og fire af hans venner, han havde moedt da han cyklede fra England til Indien (skal vi lige lade den staa et oejeblik? England. Til Indien. Paa et halvt aar.. Jesus). Vi fik set ting man ellers ikke ville have set, som f.eks. en gammel elefantstald.

Vi cyklede bare rundt da vi opdagede et skilt der sagde "elephant" med en pil. Jamen, saa foelger man selvfoelgelig pilen! Vi trak cyklerne igennem noget sumpomraade, og fandt en gammel mand der sad i sit lille skur og mediterede. Han viste os op igennem nogle klipper, uden at sige et ord, og ind til en faldefaerdig bygning der vist engang var en elefantstald. Gaettede vi os frem til. Der var helt sindssygt smukt i omraadet, saa vi gik paa opdagelse i hver vores hjoerne, og jeg fandt frem til nogle klipper/sten som jeg kunne bestige, hvorefter jeg kom til den smukkeste udsigt . Selvfoelgelig havde jeg efterladt mit kamera, saa i maa tage mit ord for det.
Det var paent!

Efter et par timer cyklede vi tilbage, og drak kaffe paa vores yndlingscafe. Det foerste sted jeg har set hvor man kunne faa ordentlig, rigtig kaffe. (dvs. ikke Nescafe) Num.



Naa men som sagt er jeg i Mysore nu. Vi tog toget fra Hospet til Bangalore (9 timer, nattog) og saa derfra til Mysore. Jeg sov hele vejen i toget til Bangalore, men holdt mig heldigvis vaagen i de to timer fra Bangalore til Mysore, saa jeg kunne se Bangalore fra toget. En eller anden form for slum laa lige op til sporene, og vi saa mennesker der badede paa tagene af deres smaa huse, boern der samlede grus (noget jeg har set en del, jeg ved ikke helt hvad de skal bruge det til. Maaske saelger de det til bebyggelser?), raekke efter raekke af farverige skure, skrald alle vegne.. This is India, jeg har vaennet mig til tanken og synet, og jeg gaar ud fra at Ghana nok ogsaa har gjort sit, men det er en voldsom verden mange af disse mennesker lever i. Og jeg er sikker paa at det jeg saa fra toget ikke var den rigtige slum, for jeg saa en del murstensbygninger. Det findes ikke i den aegte indiske slum, den bestaar af blikskure og er langt langt stoerre.. Ikke noget jeg har noget behov for at opleve. Jeg har hoert om at der arrangeres turist rundvisninger i slummen i Mumbai.. Det er da syret!
Naa anyways!

Vi kom til Mysore igaar, og jeg er allerede traet af biler og rickshaws og busser og mennesker. Jeg har, som tidligere naevnt, intet behov for at se byer, men vi kunne ikke tage turen fra Hampi til Ooty (en bjergby som er vores naeste skridt) i et straek, og vi havde hoert en masse godt om Mysore - her er et smukt palads, gallerier og soede mennesker.

Desvaerre er Tom syg, saa vi ved ikke helt hvornaar vi kan komme herfra, men det gaar nok, for her er spaendende! Igaar bruge jeg min dag paa at spise den stoerste Thali jeg har set indtil videre (Thali er en stor tallerken med ris, to slags indisk broed, tomatsalat, to ( i dette tilfaelde tre) slags sovs, varm yougurt, her ogsaa en tomatsuppe og en soed lille klump dej i sirup. De kan bestaa af forskellige ting, alt efter hvor i Indien man befinder sig) og vandre rundt.

Jeg har fundet ud af at alle butikker her er placeret efter genre. Paa vores gade starter omraadet med toej og stofbutikker.. I uendelige maengder! lidt laengere henne kommer alle guldsmedene. Op og ned af hinanden. Saa kommer vi til byggemarkederne, der fylder en hel gade. Idag har jeg fundet alle papirbutikkerne. Det virker som en ret daarlig forretningsplan, men det maa jo fungere.

Jeg udforskede ogsaa det lokale marked igaar. Jeg startede hos slagterne, med blod over det hele paa gaden, levende og doede kyllinger i overflod, kyllingefoedder, kyllingehoveder, slagterknive, mennesker der prutter om prisen med en levende kylling i haanden. Ufatteligt underholdende, omend ikke et sted man skal besoege hvis man har kvalme.

Derfra, det almindelige marked. Igen, indordnet efter genre. Blomsterhandlerne, groentsagerne, roegelsesstandene, saebehandlerne, frugterne, knivmanden, alt hvad du skulle oenske dig. Duften af krydderier og blomster var saa overvaeldende at jeg var noedt til at snige mig ud efter en halv times tid, man faar nok opmaerksomhed ved at vaere hvid alene kvinde med blond haar, jeg havde ikke lyst til ogsaa at vaere hvid alene kvinde med blond haar der kastede op.

Da jeg gik alene rundt igaar aftes for at finde noget frugt til aftensmad foelte jeg mig lidt for fremmed til at det var rigtigt behageligt, selvom jeg havde musik i oerene og kunne faa de faa maend der proevede at komme i snak til at gaa vaek ved bare at saenke blikket og dreje hovedet. Jeg har ikke set mere end 5 andre turister her, 3 af dem paa denne internetcafe, saa jeg er overrasket over at man ikke faar mere opmaerksomhed faktisk. Men alligevel, gaa alene rundt om aftenen, ogsaa selvom klokken kun er 8, lad vaere.



Nu er det vist tid til frokost. Maaske snupper jeg mig lidt ananas fra en af boderne paa vejen.

Hav det godt saa laenge DK!

---