Bjergmagi

---

Hey hey!

Det her bliver en hurtig update, bare saadan for at befrie mig selv for at vaere haabloest bagud.

Lige nu er jeg i Madurai, stadig Sydindien, saadan lidt midt i det hele i staten Tamil Nadu (se kort, hvis jeg kan finde ud af at tiilfoeje det). Madurai er endnu en storby, langt mere kaotisk end Mysore og langt varmere. Men vi bevaeger os snart videre, heldigvis. Indtil da har vi valgt at gaa helt bananas og bruge 200 (!!!) kroner paa et hotelvaerelse med A/C, varmt vand, et toilet med skyl, et rigtigt bad, en bloed seng, en dyne og inkl morgenmad.. Det er helt skoert, og tre gange hvad vi normalt ville bruge paa et hotel, men det er bare saa dejligt!

Mit budget er ikke glad for at jeg rejser rundt med min ven Tom, man bruger mange flere penge naar man er to. Man minder hinanden om hvor rart en skaal med pasta ville vaere, og pludselig befinder man sig paa helt aandssvag dyr vestlig restaurant. Hm.

Naa men anyways! Sidst jeg forlod jer svar jeg paa vej til Ooty, som vi tog fra igaar. Ooty var koldt! Som i fire taepper hver nat, alle butikker fulde af sweatre, man tager sokker paa nar man skal op og tisse om natten - koldt.

Det var skoent at fryse lidt igen, og da det var i bjergene har jeg brugt den sidste uge paa at vandre, bestige bjerge og faa vabler.

Vi fandt en hyggeligt lille hotel med udsigt over the plantaerne, ejet af et aeldre par der mindede mig om en hyggelig onkel og tante eller saadan noget. Vildt soede, villige til at hjaelpe med hvad det skulle vaere. Og de havde denne her kaere lille gamle mand ansat, uden en ploek i munden, han var maaske 1.45 hoej og gik bare rundt og grinede til alle.

Vi kunne ikke lade vaere med at blive der i fem dage, det var bare for rart til at lade vaere.

Men da vi efterhaanden havd set alt hvad der var vard at se, koebt alle de gyselige sweatre vi kunne finde. (Jeg fandt en med en snemand. Jeg aner ikke hvornaar jeg nogensinde vil tage den paa igen, men den var bare saa dejlig at jeg nu slaeber rundt paa den) og shoppet boeger i massevis (igen, hvornaar laerer jeg at jeg ligesom skal baere de her ting og jeg snart ikke kan frasortere mere af mit toej uden at gaa noegen rundt?) syntes vi at det var paa tide at komme videre.

Vi forsoegte os foerst med togstationen. Manden bag disken var ikke glad for at vi saadan skulle komme og stille spoergsmaal midt i hans arbejdstid, saa det fik vi ikke meget ud af. Vi tror vist nok der ikke var plads paa nogle toge.. Maaske. Vi gav i hvert fald op.

Istedet fik vi den brilliante ide at give os i kast med de doedsfaelder man kalder "government busses" heromkring. Jasaa.. Ti timer. Paa bjergveje der er placeret som om man taenkte "Hvordan kan vi goere disse veje mest latterligt smalle og faa presset saa mange blinde vinkler og blinde kurver og blinde turns ind som muligt?"

Heldigvis tog vi dagsbussen i stedet for natbussen, for som vores chauffoer sagde "I drive bus back to Ooty tonight, no problem!" og da vi spurgte hvornaar han sov grinede han bare. Naaja, hvem behoever ogsaa soevn? Pf, toesedrenge!

Jeg sad paa forsaedet. Bare saadan at hvis nu vi ramte noget saa ville jeg i det mindste bare ryge ud, det syntes jeg var en beroligende tanke. Og saa kunne jeg straekke benene. Fordel.

Jeg vil ikke give for mange detaljer, lad mig bare sige at jeg var glad for at vi have koebt snacks i massevis og at vi kom ud derfra i live.



Imorgen aften tager vi nattoget til den aller sydligste spids af Indien, hvor tre have moedes: Det arabiske hav, det Indiske ocean og Bay of Bengal (hvad kalder vi det paa dansk?).. Vi kan naa at fange solopgangen da vi ankommer meget tidligt om morgenen. Jeg glaeder mig, det er fantastisk smukt siger folk.

Foerst skal vi lige naa at se Madurai dog. Her i Madurai finder man det kaemplestore tempel Meenakshi Temple for den fiskeoejede, gudinde med tre bryster som jeg ikke lige kan huske navnet paa lige nu. Hun blev foedt med tre bryster, og proffetien sagde at det tredje bryst ville smelte naar hun moedte hendeskommende mand. Det skete da hun moedte Shiva, den hinduistiske gud der er ansvarlig for alt hvad de sker paa jorden, en af de vigtigste guder i Hindu religionen.

Jeg maa sige, jeg er paa mange maader fascineret af hvor komplet meningsloest dette land er. Altsaa, enorme paladser, moskeer og templer. Enorme! Men lige ved siden af disse fantastiske bygninger ligger der mennesker og sover i deres egen affoerring, uden at nogen tager notits af det.

En ting er at det er en del af deres kultur osv osv. Men helt aerligt, det haenger ikke sammen at nogle ting fungerer fuldstaendigt flydende, imens andre ting simpelthen er ved at falde fra hinanden. Naa men nok om det, lad mig slutte af med en lille festivals historie:



En aften i Mysore gik vi en tur, og hoerte musik fra en sidegade. Vi gik derned, og moeder en flok mennesker der staar og stirrer paa to smaa drenge der bliver holdt oppe ved skuldrene af to voksne maend. De to drenge har en form for tavle omkring deres hals med nogle hindu guder afbilledet.

Der bliver trommet helt vildt, og de her to drenge hopper op og ned i total ekstase og ligner nogen der er ved at besvime. Naar de bliver for traette til at hoppe loefter maendene dem bare indtil de kan selv igen.

Bagved deer der en lang raekke religioease maend i en form for hellig dragt der bestaar af et roedt kleade. Det lader til at en af kravene for at kunne baere dette er at vaere lidt for tyk til at det rigtigt kan daekke, men de er vist meget vigtige mennesker.

Saa foelger der en kaempe vogn fuld af blomster og offergaver til en gud (er ikke sikker paa hvilken, det var en meget lille figur i stolen oppe paa vognen) med nogle enorme trae hjul, der bliver hevet frem af diverse frivillige ved hjaelp af kaempe reb. Hjulene saa hele tiden ud til at vaere ved at falde af. Nogle af de anatte i templet begyndte saa at smadre kokosnoedder ned i jorden saa maelk og kokosnoed sproejtede til alle sider, hvilket alle boernene loeber hen for at faa fat paa. Derefter loeber de alle sammen efter en eller anden fyr med en kurv af banener paa hovedet som han kaster efter dem.. Alle griner, vi er totalt maaloese. En hel del kvinder graeder naar vognen kommer taet paa, og de giver deres lille kurv med frugt osv til at ofre til den lille figur af en gud.

Vognen triller forbi (ikke i flyvende fart som man nok kan forestille sig) og efterlader ikke andet end lidt blomsterblade og sinddsygt meget kokos over det hele paa gaden.

Tom og jeg kiggede paa hinanden. trak paa skuldrene og gik ud for at finde noget mad. Hvad kan man sige, this is India.

---