Så blev det tid til et semester væk fra diskursanalyser, kausalsammenhænge og demokratiseringsteorier. Statskundskab er sat på pause, og turen går d. 13. september til Argentina.
Jeg rejser sammen med Hans - en gæv forhenværende århusianer og tidligere med-statskundskaber. Så det bliver super hyggeligt!
Vi rejser onsdag d. 13. september kl. 16.00 fra Kastrup. Turen går over Madrid og vi lander torsdag morgen i Ezeiza i Buenos Aires, hvor min fantastiske tidligere værtsbror Manuel har lovet at hente os.
Planen er, at de første 10 dage bruges i BsAs, hvor vi skal se os lidt omkring, Hans skal på intensiv-spanskkursus og jeg skal mødes med nogle gamle venner - det bliver hyggeligt. Derefter går turen til Las Cataratas de Iguazú og Rio de Janeiro. D. 10 oktober skal vi begynde et to måneders spanskkursus ved universitetet i BsAs og inden vi rejser hjem til Danmark igen går turen til Sydargentina samt Chile. Uha, det bliver fedt!
Jeg vil forsøge at holde den her blog opdateret med stort og småt og masser af billeder. Billedeupload-kapaciteten er dog begrænset, så jeg vil også uploade billeder på følgende side: www.23hq.com/argentina.
Jeg håber, at I synes det er spændende at læse og I er meget velkomne til at skrive en lille kommentar, så bliver jeg glad :-)
Så fik vi set "El Diego". Jep, ham med guds hånd! Selveste Maradona havde nemlig besluttet, sammen med os og 50.000 andre, at tage ind og se Boca vinde 4-1 over Colón fra Santa Fé. Pludselig begyndte alle omkring os at pege ned på den anden tribune, mens stadión brød ud i et spontant "Maradooo, Maradooo"-råb. Så fik vi ellers pudset brillerne og indstillet kameraerne - og ganske rigtigt, det var sgu ham! Jeg er jo fan af den rivaliserende klub River Plate, så jeg skulle anstrenge mig meget for ikke at bryde ud i spontan jubel, da Colón udlignede til 1-1. Dog var jeg glad for, at man ikke kan se hvorvidt man klapper fordi målmanden redder eller fordi det var et godt forsøg. Boca vandt også 4-1, så det var knap så godt. De
... read moreNu er der da for alvor ved at komme gang i min travelblog igen :-) Her er der lidt billeder fra en hyggelig forlænget weekend, vi var på i Mar del Plata. "Vi" er Analía, Enrique, Hans og jeg. Enrique deltog i en kongres om neurologi, så det var jo en perfekt lejlighed til at besøge familiens ferielejlighed i Mar del Plata, der ligger 400 km. syd for Buenos Aires. Vejret var kun delvist med os - med andre ord meget forårsagtigt, så det var alt mellem at have jakke og hue på og ligge på stranden og tage sol. Vejret er, som jeg har skrevet før, meget skiftende. I skrivende stund er det måske 18 grader og småregner med en kold blæst, mens vi i morgen skulle få høj sol og 30 grader. Meget mærkeligt!
... read moreSå er det vist ved at være ret så lang tid siden jeg sidst har fået skrevet noget. Det er ikke sådan, når der går hverdag i den :-) Vi er for lang tid siden kommet godt hjem fra Brasilien. Et skønt land, men Argentina er nu engang min favorit. Her er langt færre, der forsøger at snyde en - og hvis de endelig gør, så kan jeg bande dem langt væk på et sprog de forstår. Buenos Aires er også mere hyggelig, mere ren og pænere end Rio :-) (Men nu er det jo også to ret så fantastiske steder, man forsøger at sammenligne her...) Efter at være kommet tilbage til Buenos Aires er det fantastiske sket, at jeg har haft fødselsdag. 1000 tak til alle jer i Danmark, der huskede min fødselsdag. Jeg lover
... read moreSå er vi kommet hjem igen efter turen til Ilha Grande. Helt igennem en fantastisk ø og tilmed med en spændende historie. Ø'en, der ligger en times sejlads fra provinsen Rio de Janeiros fastland, har tidligere været skueplads for indianeres kamp om de gode fiskeområder. Efterfølgende har øens mange små bugter i 1600-tallet været brugt at pirater til at gemme sejlskibe og en masse tyvekoster, og myterne om endnu gemte skatte lever stadig. Senere blev øen brugt som første stop i Brasilien for slaveskibe fra Afrika, som en del af den berømte slaverute. Øen begyndte senere at blive beboet, og var efter sigende et livligt sted, indtil det brasilienske retsvæsen i 1940'erne oprette et topsikret fængsel på øen for at huse nogle af landets farligste kriminelle - frygten for fanger på flugt fik hurtig lokalbefolkningen til
... read moreSaa er vores tid i Copacabana ved at vaere slut. I morgen tidlig drager vi mod oen Ilha Grande, der ligger 3 timer i bus+1 time i baad fra Rio. Selvom man selvfoelgelig godt kunne have brugt mere tid paa en by som Rio har vi alligevel oplevet en masse fantastiske ting :-) En af de mest facinerende oplevelser har helt klart vaeret vores besoeg i Latinamerikas stoerste Favela. En favela er en slags slumkvarter med udpraeget selvstyre - ikke fordi de har faaet tildelt selvstyre, men fordi de lokale narkobaroner har taget det. Saa det er en slags by i byen, hvor man ikke betaler skat, vand eller el. Til gengaeld hersker jungleloven og vold og drab er hverdagskost. Ca. 1/3 af hele Rio's befolkning bor i disse favelaer, og den vi besoegte har 200.000
... read moreWow - Hostel 400 meter fra Copacabana. Temperaturen er fornuftig og de graa, disede skyer klaeder bjergene omkring Rio. Stranden er naesten tom (brasserne fryser!) og gaaturen var smuk med Jesus-figuren i baggrunden og Sukkertoppen for enden af stranden. Tilbage paa vores hostel, et foroevrigt fantastisk hyggeligt sted, fik vi velkomst-caipirinha og tropiske frugter. Vi var gaaet paa rov i det lokale frugt-supermarked med frugter vi aldrig havde set foer. Den lokale juicebar (a.k.a. Suco-manden) er ogsaa vaerd at naevne; for en 5'er, af den danske slags, faaes frugtjuice og blends der smager, saa englene synger. Hvem sagde eksotisk paradis? Vi bor so sagt paa et rigtig fedt hostel. Det er et Lotte og Mathias har fundet. Det er virkelig hyggeligt at faa selskab af dem - og ligeledes en rigtig fed oplevelse af moede dem
... read moreSå er det tid til endnu en lille opdatering herfra. Vi er stadig i Buenos Aires hos min gamle værtsfamilie og livet går sin vante gang. Vi har ikke lavet det store banebrydende, og åbenbart heller ikke spændende nok til at tage billeder af det, fordi mit digitalkamera er helt tomt :-) Men lejlighed til at tage billeder skal der nok blive fra i morgen, fordi kl. 10.50 afgår vores fly fra Buenos Aires til Rio de Janeiro! 10 dage i Brasilien er det blevet til. Vi starter med at være et par dage i Rio, hvor Lotte og Mathias fra Danmark allerede er. De har åbenbart fundet et super hyggeligt hostel, hvor vi også indlogerer os. Det ligger lige ved Copacabana, så om 24 timer ligger jeg der og drikker Caipirinha! Gud hvor har jeg
... read moreEfter 5 dage i Argentina har jeg endelig fået tid til at sætte mig ned og samle tankerne omkring alt, hvad vi har oplevet. Og det er ikke så lidt, selv turen herover var begivenhedsrig - 24 timer forsinket fordi bremserne på flyet fra CPH ikke virkede (altid noget, at de fandt ud af det inden flyet lettede!). Da jeg har på fornemmelsen, at dette indlæg kommer til at blive lidt langt, deles det hermed op lidt afsnit :-) Fredag, dag 1: Da vi så endelig landende i lufthavnen i Buenos Aires blev vi hentet af Manuel og hans kæreste Magi, og efter en times biltur var vi hjemme ved min gamle værtsfamilie, den familie jeg boede ved da jeg var udvekslingsstudent i det herrens år 2001. Kl. var kun 9 om morgenen, så hele familien
... read more