Carsten og Tina

Carsten

Hej Alle

Her kommer historier fra vores rejse rundt i Verden. Meld dig til og få mail når der er kommet en ny histore.
Jeg regner med at der kommer en masse billeder fra turene som i kan nyde.



Travel Blog Posts


Carsten icon
Carsten
July 16th 2006

Vores meget lækre bil er nu afleveret til udlejningsfirmaet. Den har tjent os godt, vi har næsten kørt 3.000 miles (lidt over 5.000 km). Vi er alle enige om at det ville være fedt at have sådan en bil der hjemme. På forunderlig vis lykkedes det os at få pakket alt vores grej ned så det kunne komme ombord på flyveren. Det var ikke en triviel opgave da vi har købt en masse tøj og Cowboyboots. Efter et par timers flyvning lander vi i Chicago som er stinkende varm og med høj luftfugtighed, det er næste ikke til at trække vejret. Vi har på turen været igennem områder hvor det har været meget varmt (40 grader) men luften har været tør, så det har været nemmere at klare end den fugtige luft i Chicago. Vi havde ... read more



Carsten icon
Carsten
July 13th 2006

Efter det enorme regnskyl dagen før var vi nødsaget et ikke planlagt stop ved byen Gardiner i Montana lige uden for den nordlige indgang til Yellowstone. Senere på aftenen var himmelen klaret op og vi nød udsigten ind over Yellowstone mens vi indtog vores aftensmad. 13. juli Næste dag var målet at nå til Cody ca. 100 km uden for Yellowstones østlige udgang. Det var dog ikke så simpelt. For at komme til Cody skulle man igennem Yellowstone og videre ud igennem en lille flække, Cooke City, for derefter at køre op over nogle 8000 fod (ca. 2700 meter) høje bjerge i Shoshone Nat. Forest. Vi blev anbefalet at køre af Chief Joseph Scenic HWY. Vi måtte stoppe flere gange for at ny den fantastiske udsigt. Vi passerede passet hvor Indianerne var sluppet fra U.S. Calvary ... read more



Carsten icon
Carsten
July 8th 2006

Den trykkede stemning havde lidt svært ved at lette efter vi havde forladt Granite Creek Ranch. En forholdsvis kort køretur bragte os om på den anden side af Teton bjergmasivet og ind i byen Jackson. Det må nok siges at være et overvældende møde med turismen, trafikpropper, tøj og souvenirbutikker. Vi forsøgte fortvivlet at finde visitor centeret og måtte spørge om vej. Her blev vi udstyret med en lang liste over hoteller samt et kort over byen - så var det bare at gå på jagt. Vi fandt en hyggelig hytte som skulle være vores hjem de næste 4 dage. 8 juli Det var noget op på formiddagen før vi endelig kom ud at køre, ud på vejen som kører langs med Grand Teton bjergmassivet. Det første stykke af vejen kan man ikke se Teton da ... read more



Carsten icon
Carsten
July 3rd 2006

Der er ved at brede sig en vis træthed over at se den ene stenstruktur efter den anden. Hver dag har børnene spurgt om hvornår vi skal på ranchen. Den store dag var nu kommet. Vi havde dagen før stoppet i den nærliggende by, Idaho Falls, for at overnatte tæt ved ranchen og for at kunne indkøbe Cowboy tøj inden vi skulle op på hestene. Derfor gik næste formiddag med at få indkøbt cowboystøvler og bukser. Der blev talt med på de sidste miles hen til ranchen. Et skilt viste vej ned af en lang grusvej som bragte os langt ind i en smuk dal med bløde bakker rundt om. Som en dyb kontrast til vores hektiske tur blev vi mødt af en herlig fred. Alle var ude at ride formiddagsturen og værtinden Nessie viste os ... read more



Carsten icon
Carsten
June 28th 2006

28-30 juni Efter at have været igennem to store nationalparker kan man ikke forestille sig at der fandtes noget der var endnu mere fantastisk. Vi var derfor ikke forberedt på det syn der mødte os ude på et af udsigtspunkterne i Bryce Canyon. Et kæmpe areal fyldt med stenstøtter i alle farvetoner gående fra hvid til rød. Alle disse fantastiske former findes ingen andet sted i verden i den mængde. De er opstået ved at to forkastnings linier krydser hinanden i noget prorøst sandsten og at dette ligger så højt (2500 -3000 meter) at temperaturen konstant skifter mellem frost og tø, hvilket nedbryder stenene på denne specielle måde. Det er en oplevelse at se stenene oppefra og noget helt særligt at gå nede i mellem stenstøtterne eller Hoodoos som de rigtigt kaldes. Som så mange gang ... read more



Carsten icon
Carsten
June 25th 2006

25. juni På vej ud af Grand Canyon national park kørte vi langs den sydlige kant og benyttede en hver lejlighed til at køre ind på en udkigspost for at se ud over den fantastiske kløft. Med Grand Canyon bag os går turen videre til Zion National Park i Utah. Efter at have kørt i 4 timer igennem en varm ørken (ca. 40 grader) med underlige grus høje og flotte klipper orkede vi ikke mere bilkørsel. Da børnene i den første ”rigtige” by (Page ved Lake Powell), var ved at lave mytteri, valgte vi derfor at stoppe og tog en velfortjent overnatning på et lækkert hotel med svømmepøl og et dejligt stort værelse. Dagen blev fuldendt et stort stykke død ko og en bagt kartoffel, hvorefter vi betragtede solnedgangen fra et højdedrag i nærheden. Vinden havde ... read more



Carsten icon
Carsten
June 21st 2006

21. juni Der blev taget behørig afsked med New York med et sidste blik til Empire State Building og resten af New Yorks skyline fra fly terminalen lige inden vi gik om bord på flyveren. Meddelelsen om at flyveturen til Las Vegas tog 5 timer og 59 min rystede os noget. Det er bare 1½ timer kortere end turen fra Danmark til New York. I Las Vegas blev vi mødt af en kraftig varme der heldigvis var tør, hvilket gjorde den nogenlunde udholdelig. Efter den lange flyvetur var der ikke megen energi tilbage i os, så det blev kun til at vælte sig i et orgie af mad i hotellets buffet for derefter at vælte om kuld på sengen. 22 juni Dagen derpå fik vi et lille indtryk af denne mystiske by med spillemaskiner over alt, ... read more



Carsten icon
Carsten
June 20th 2006

Fødderne er ømme og jetlaggen hærger i hovedet, - vi er lige kommet til New York. Efter en ankomst uden de forventede lange køer ved indrejsechecket gik turen med tog direkte ind til Manhattan og ind på hotellet nogle få blokke fra stationen. Ind med kufferne, lidt omklædning til noget tyndere tøj for bedre kunne klare de 35 grader i den solbeskinnede by. Mens sulten blev stillet i en af de utallige fast food restauranter, blev planerne lagt for aftenens aktiviteter. Målet var at holde os vågne så længe som muligt i et forsøg på at få vent tiden i kroppen. Valget faldt på Empire State Building. En søndag aften ved solnedgang var tydeligvis et rigtigt godt valg. Der var næsten ingen mennesker. En ventetid på 15 min var som at gå lige igennem. På turen ... read more



Tur til USA

Published: June 18th 2006North America » United States » New York » New York » Manhattan
Carsten icon
Carsten
June 16th 2006

Hej alle gamle læsere og nytilkomne Nu tager vi igen på en stor tur med forhåbenlig mange fantastiske oplevelser. Turen går til USA og de store nationalparker i vest. Grand Canyon, Teton, Yellowstone m.fl. Vi besøger også en række byer New York, Las Vegas, Chicago for at nævne nogle. Under vejs kryder vi oplevelsesgenet med en tur på en ranch for at leve livet som Cowboy. Under hele turen vil jeg skrive om oplevelserne og bringe en masse fantastiske fotos. Er du ikke allerede på listen kan du trykke på linket Subscribe og skrive dit navn og din mail-adresse, så vil du modtage en mail hver gang jeg lægge en ny historie ud på nettet. Turen starter på søndag d. 18/6 i New York. God fornøjelse Carsten... read more



Carsten icon
Carsten
May 14th 2005

Det var dejligt at træde ud af flyveren i Cairns, vi blev ikke ramt af den trykkende hede som vi kendte fra Darwin. Det er samtidig vores sidste indenrigsflyvning, - næste gang vi sætter os i en flyver er det for at forlade Australien. Der skal derfor fuldt tryk på oplevelserne de sidste 10 dage. Er man i Cairns er man også ved Great Barriere Reef - det betyder dykning og snorkling. Vi sammensatte derfor en pakke hvor vi kom ud på Green Island og to dage ude på det ydre rev. Green Island er en sandø som har udviklet sig oven på et koralrev. Det giver gode muligheder for at tage ud fra stranden og udforske koralerne med snorkel. Tæt inde ved kysten virkede det lidt tamt, med få levende koraler. Heldigvis var der mere ... read more






Tot: 0.08s; Tpl: 0.003s; cc: 13; qc: 92; dbt: 0.0495s; 1; s:notus w:www (50.28.61.183); sld: 1; ; mem: 1.8mb