Drypstenshule og landsby skole


Advertisement
Vietnam's flag
Asia » Vietnam » North Central Coast » Quang Binh
November 8th 2019
Published: November 9th 2019
Edit Blog Post

En af tures højdepunkter er besøget i en af de største drypstenshuler i verden. Turen ind til huleområdet gik igennem et UNESCO område med bjerge som lignede øerne i Ha Long bugten. Området et af de største regnskovsområder i Asien med en helt unik vegetation.

Man kender til over 400 huler i området. Paradis grotten som vi skulle besøge ligger over 200 meter oppe. For at komme op til hulen skal man op af en sti som snor sig igennem junglen. Inde i hulen er der udlagt træstier så man kan komme omkring 1.000 meter ind i hulen. Hele hulen er over 31 km lang. Når man kommer ind gennem hullet til hulen, træder man ind i en kæmpe katedral med masser af drypstenssøjer. Indgangen ligger i toppen af hule så man få en fornemmelse af den enorme størrelse af hulen. Turen ind igennem hulen bringer os ind til yderligere huler som også er kæmpe katedraler. I bunden af hulen ligger spejlblanke søer hvor man kan se reflektionen af de de smukke kalkstenssøjler. Det er nærmest umuligt at vise størrelsen af hulerne på billeder da hulleloftet nærmest forsvinder ud i det uendelige.

Som en kontrast til hulerne var næste stop en besøg på den lokale skole. Her blev vi mødt af en masse ivrige børn som lige havde plukket en masse blomster blandt andet i skolens indgangsbed for at give dem til gæsterne. Vi kom ind i en af klasserne hvor børnene viste deres bøger som de lærte engelsk med. De viste også deres hæfter hvor de lærte håndskrift. Alle var meget imponeret over den utroligt nøjagtige håndskrift de havde. Måden de øvede var at kopiere det som står øverst i hæftet på pladsen nedenunder. Det var nærmest ikke til at se forskel fra den trykte tekst. I klasselokalet var der selvfølgelig billeder af Ho Chi Min og ved siden af tavlen stod hans 5 leveregler.


Additional photos below
Photos: 13, Displayed: 13


Advertisement



Tot: 0.143s; Tpl: 0.01s; cc: 23; qc: 116; dbt: 0.09s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.3mb