Amalie Mathias Gabriel og Charlottes tur til asien

En smule øre i hovedet bevægede vi os for sidste gang ud i Beijing, der i løbet af natten var blevet dækket i det smukkeste, hvide lag sne. Hurtigtoget tog os hurtigt til næste stop: Qufu. En togtur der ville have taget det meste af en dag hvis det var foregået længere inde i landet, men fordi det var ned langs den rige kinesiske kyst, var der installeret hurtigtoge. I Qufu blev vi indlogeret hos vores nye couchsurfer, amerikanske Annie, som arbejdede som engelsklærer på det universitet, hvor hun også boede. Annie fortalte os om alle sine oplevelser bl.a. på universitetet, som ikke helt var som hun havde regnet med. Men i det mindste kunne hun prale af at være ”foreign expert”, hvilket er den titel udenlandske lærere får på skolen. Da de var "foreign expert" ... read more

Har du ikke været i Xi'an, har du ikke været i Kina. Og har du ikke set Terracotta-krigerne, så har du ikke set Xi'an. Vi havde fået et skattekort fra vores hostel, og med de mange busser der kørte i Xi'an, var det en leg at finde det. Vi blev budt på varmt vand da vi ankom, og fandt ud af at vi havde fået vores reservation på 2 senge i sovesalen til halv pris fordi det var lavsæson. Vi havde på dette tidspunkt lige købt vores flybilletter hjem, og havde dermed en tidsgrænse på de ting vi gerne ville nå at se i Kina før vi skulle flyve hjem fra Shanghai. Dette betød at vi kun havde 2 dage og 3 nætter i Xi'an, hvoraf den ene var afsat til at besøge Terracotta-krigerne. Første morgen ... read more

Uden søvn ankom vi til provinsen Yunnan's største by Kunming. Nattens mørke lå stadig over byen, da hele Kina kører efter Beijing tid. Alligevel myldrede det med liv, og allerede inden vi steg ombord på bussen ind mod centrum havde vi fået morgenmad ved at købe hist og her ved de transportable gadeboder. Trods det at vi ikke så en eneste vesterlandsk turist når vi forlod vores hostel, var selve hostellet fuld af udlændige døgnet rundt, hvilket var ret skægt da Ho Chi Minh City var sidste gang vi havde set mange turister på samme sted. Første morgen kom vi afsted mens solen stod op, og det lovede til at blive en varm dag, da himlen var blå, så langt øjet rakte. Vi fandt en vidunderlig kinesisk park, som vi hurtigt faldt pladask for, hvilket siger ... read more

Vi ankom til Saigon lufthavn med lokalbus og var der 3 timer for tidligt, hvilket betød at vi var nødt til at vente 1 time på at kunne tjekke ind. Men det gjorde ikke så meget, for vi havde heldigvis forberedt os til en sådan situation ved at købe masser af proviant. Da vi som de første prøvede at tjekke ind, da indcheckning endeligt var åbnet, blev vi genet til side fordi vi ikke havde papirer på en udrejse fra Hong Kong. Og først da jetstar havde fundet nogle papirer på at de lagde al ansvar fra sig, som vi skulle skrive under på, kunne vi checke ind, og komme med flyet, og da vi landede i Singapore, havde lufthavnen stillet computere til rådighed, så vi brugte lige nogle timer på Facebook, som vi var blevet ... read more

Hvis man har læst den tredje Harry Potter bog - 'Fangen Fra Azkaban' eller set filmen, så vil man i sin hukommelse måske kunne genkalde sig stemningen, da Hogwarts Ekspressen slukker sin motorer og bliver gennemsøgt af dementorer. Der bliver meget stille i toget, og skygger bevæger sig forbi på ydersiden af de tilregnede og tilduggede ruder, der kun ligner sorte silhuetter i nattens mørke. Sådan føltes det da vi ankom til grænsen mellem Vietnam og Laos i et bjergpas midt om natten i vores sovebus. Selve det at passerer grænsen kan beskrives med en anden film - "No Mans Land". Tågen lå stadigt tykt, som den også gør i starten af denne film, og vi befandt os på land ikke ejet af nogen. Visumet i passet for Laos var stemplet "Departure", og vi gik nu ... read more