Sidste kapitel

---

Det billige og lidt langsomme tog fra Hangzhou satte os af kun et par metrolinier fra vores couchsurfer i Shanghai. Han var dog ikke i byen i hverdagene, og vi ankom en torsdag. Derfor skulle hans kinesiske nabo hente os. Men pga. misforståelser sad vi foran Exit 2 i et stykke tid. Der sad også en anden udlænding, tydeligvis i samme situation som os, ventende på at blive hentet af en eller anden. Lige pludselig kom der en kineser hen til udgangen, og vi håbede virkelig, at det var vores couchsurfers ven, fordi det var ved at blive mørkt. Desværre tog han fat i den anden udlænding, og de smuttede. De nåede dog kun få meter væk før de stoppede og begyndte at tale, hvilket fik dem til at komme tilbage. Kineseren kom hen til os i stedet. Han havde taget fejl af hvem han skulle hente.
Lejligheden som den franske couchsurfer boede i, stammede fra den tid hvor bl.a. franskmænd koloniserede Kinas østkyst. Den var 70 år gammel, i meget dårlig stand, i 3 etager til 4 familier med fælles bad og køkken og lignede til forveksling et dansk rækkehus. Fra gaden trådte man ind i køkkenet hvor der holdt en scooter, og i den ene af de 2 håndvask,e sad der 2 skildpadder. Kæledyr for en af de 4 familier, selvom vi troede, at det var vores aftensmad da vi så dem. Køkkenet var så mørkt og olieret, at man ikke kunne se hvad der gemte sig i hjørnerne, og det var bestemt ikke et sted vi havde lyst til at lave mad. På første sal var franskmandens lejlighed, eller snarere 'værelse' med 2 senge, et bord, en mountainbike og et fjernsyn, hvad mere kunne man ønske sig. Kl. var blevet mange så vi drog afsted mod en restaurant, og fandt et hyggeligt muslimsk spisested med billedemenu.
Shanghai er Kinas største by i forhold til indbyggere, hvis man ikke tæller byen/provinsen Chongqing med. Shanghai er 5 gange større end Danmark, og på trods af fordommene består byen ikke kun af skyskrabere, men der var derimod plads til flere ældre kvarterer a la det vi boede i.
Første dag i byen brugte vi på at slappe af. Vi havde rejst meget den seneste måned grundet vores tidsplan og var nu ankommet til vores sidste by på det halve års rejse, så den første dag i Shanghai brugte vi på afslapning. Det regnede også, så det var ikke den bedste dag til sightseeing. Vi så nogle tv-serier, var på Shanghai Art Museum, Shanghai Museum og Starbucks Coffee. På Shanghai museet så vi de forskellige kopier af malerier som vi havde købt med hjem, på art museet spekulerede vi over hvad der fik folk til at male abstrakt kunst, og på Starbucks spekulerede vi mest over hvad vi ville hjem og se af film.
Vores couchsurfer kom hjem den aften, og spurgte om vi ville ud af lejligheden den aften. Amalie havde var syg, så vi sagde nej, hvilket han virkede meget lettet over, da han vidst mest af alt trængte til at hvile efter arbejdsugen. Det viste sig, at han kun var halvt franskmand, da hans far kom fra det lille land Ny Cadedonia, som Mathias lærte hørte til kontinentet Oceanien. Efter endt highschool ~ gymnasium var han draget til Kina for at lære sproget. Her havde han arbejdet et år på en fransk restaurant, da nogle franske kunder på restauranten headhuntede ham og ansatte ham på deres tekstilfabrik i naboprovinsen. Derfor var han kun i Shanghai i weekenderne. Vi snakkede om løst og fast den aften, og dagen efter skulle han igen på arbejde på en anden fabrik i en anden provins. Derfor drog vi to sammen afsted ud i en af de slags genopbyggede gamle kvarterer som enhver storby i Kina med respekt for sig selv har. Her kiggede vi på vinduer og blev overvældet over de store menneskemængder. Det var nu også nogle hyggelige gader, og som Lonely Planet siger, så er 80 % af turisterne 20 % af stederne, og så snart man bevægede sig lidt væk fra hovedåren var Shanghai næsten hyggelig i forårssolen. Vi endte snart ved The Bund, Shanghais varemærke, og stedet som man skal se når man kommer til byen. The Bund er et område tæt på floden der viser europæernes og amerikanernes kolonisering i starten af det 20. århundrede, og her er der fyldt med Art Deco bygninger fra 30'erne i bedste Chicago og New York style. Fra denne side af floden har man også god udsigt til det pompøse varetegn på Shanghais skyline The Pearl Tower. Vulgært og enestående står det og knejser i det økonomiske centrum af byen. Vi afsluttede dagen med at gå langs Shanghais eneste gågade forbi flotte og fancy indkøbscentre med kendte mærker.



Da Adam kom hjem om aftenen tog vi ud for at opleve Shanghais natteliv sammen med ham og en fransk ven af hans. Efter et par pool-spil, tog de os med op på toppen af en boligbygning, hvor det ikke helt var meningen man skulle op. Efter at have kravlet på stejle stiger, kom vi op til en mørk glaskuppel højt over gaderne, hvorfra vi kunne se Shanghais tinder og de tindrende stjerner. Da vi havde nydt udsigten endte vi på en bar fyldt med udlændinge. Her var der som alle steder i Kina meget tilrøget og også høj musik og vi søgte derfor tilflugt på den tilhørende terrasse. Her var der intet lys, og alligevel fandt vi et par britter sludrende over en øl. Vi faldt i snak med den ene, der kunne berette om sine eventyr i Bhutan, det sted som vi aldrig var nået til på vores rejse, og han fortalte på en sådan måde at vi var sikre på at vi ville dertil på en senere rejse. Lige pludseligt var han væk, og pga. mørket fik vi aldrig hans ansigt at se. Da sulten overmandede os fik vi smagt den lokale barbecue endnu en gang. Denne barbecue blev købt ved en grill på gaden lige foran baren, hvor ejerne solgte diverse madvarer på spyd, som de så grillede på forlangende. Natten var dog stadig ung og Adam mente ikke at vi kunne få glip af et ægte kinesisk ungdomsdiskotek. Så ind og bestille 3 store mojitos og efter terningespil og yderligere 3 drinks, blev der danset til den lyse morgen. På vejen hjem blev der dog lige tid til et par spyd barbecue hos grillen uden for, som heldigvis stadig var åben, på trods af at klokken var blevet 4 og solen var begyndt at lysne himlen.



Følgende dag startede lidt for tidligt ifølge os, men Adam ville vise os et godt shoppested før vi skulle ud og dase i en park. Det var da også et virkelig godt marked og Amalie fik købt sig et par kinesiske briller. Solen skinnede og maverne var sultne og efter 7 år sad vi i en dejlig stor park og spiste picnic på et tæppe sammen med Adam og endnu en fransk ven. Adam var dog helt vild efter at vise os noget han havde taget med i parken og snart gik han mellem trækronerne på en line spændt ud mellem to træer. Det så både flot og sjovt ud og vi måtte da også forsøge os. Ikke helt så flot, men mindst lige så sjovt var det for os at stavre af sted på den tynde og ustabile line. Snart kom især kinesiske tilskuere, som syntes det var sjovt at se på de skøre udlændinge gå på line. Solen varmede dejligt og tiden fløj af sted, Amalie fik sig en dejlig lur i solen, og før vi vidste af det var det tid af komme hjem og få aftensmad. Her tog Adam os ud til hans yndlingsrestaurant, som viste sig at være den restaurant, vi havde besøgt vores første aften i Shanghai. Vi bestemte os for take-away, og ville gerne hurtigt hjem, så da maden kom skyndte vi os bare af sted – og glemte derfor alt om penge og regning. Vi blev dog anråbt af servitricen og skyndte os straks at undskylde og selvfølgelig betale.



Mandag var det igen arbejdsdag for Adam, så da vi vågnede var han væk. Vi sagde farvel til skildpadderne og den gamle mand, og slentrede ned til det lokale Steamed Buns sted for at få en dosis morgenmad. Vi havde besluttet at tage til en gammel bydel, men da vi kom, var den bare



overfyldt, så i stedet købte vi et par is, satte os ned til floden, og fik taget et billede med nogle kinesiske piger, der skulle vise sig at være turens sidste gruppebillede. Vi havde ikke brug for at blive længere og fandt hurtigt vej til Shanghais kunstnerdistrikt – for høje priser og for mange mennesker, men stadig hyggeligt at mase sig frem mellem de små gader og butikker og se på moderne kinesisk kunst. Noget af det mest fascinerende var dog en stor bygning foran kunstnerdistriktet, som havde flere hundrede gennemsigtige vinger. Vi ved ikke hvorfor eller hvad den bygning blev brugt til, men flot så det ud.



Efter dette søgte vi mod et gammelt boligkvarter, som er blevet moderniseret og nu det sted, man skal ses, hvis man er noget. Vi følte dog ikke et behov for at forbruge flere dages budget på en kop kaffe og tog straks videre til et nærliggende antikt marked, som havde set sit snit til at tjene penge på uvidende turister og havde sat priserne langt højere end hvad rimeligt var. Vi havde dog netop vækket vores shoppe-gen og med udsigten til at skulle hjem den følgende dag, måtte vi bare fylde vores tasker, så vi løb til metroen, som tog os til det marked, Adam havde vist os den forrige dag. Her blev der for alvor shoppet og handlet indtil solnedgang, som vi nød fra flodens side ved The Bund.



Sidste dag efter 6½ måneds rejse vågnede vi til en solrig og lidt blæsende dag. Det var underligt at tænke på at næste gang vi skulle sove i en seng, ville det blive vores egne hjemme i Danmark. Men først havde vi en hel del ting vi skulle nå. Vi havde stillet vækkeuret og greb lige noget morgenmad 'to go' før metroen tog os til et andet stort marked. Her blev der handlet og råbt efter os, og da vi ikke kunne klare det mere og selv Amalie sagde at vi skulle væk, tog vi metroen til centrum af byen, hvor vi mødtes med det polske par, vi første gang havde mødt i Hong Kong. En hyggelig, kinesisk frokost blev indtaget på ægte vesterlandsk vis med lang tids snak efter tallerknerne var blevet taget ud. Polakkerne studerede i Shanghai, og de var interesserede i at snakke med os om vores studievalg, og hvilke erfaringer de havde erhvervet. Da vi lige manglede de sidste ting tog polakkerne os med til et andet marked, som var endnu mere fyldt end de to forrige og som heldigvis lukkede stort set da vi ankom. Heldigvis, fordi vi var godt trætte af et blive anråbt: ”Tasker, tasker, tasker for dig smukke dame”, ”Gode priser til dig, herre”, ”Kom ind og kig her, kom ind og kig her” og så videre. Farvel til polakkerne, lige forbi en dvd-butik og lidt mad og så hjem og pakke for sidste gang på denne tur. Sidste køb blev Adams line inden vi steg på metroen, som tog os til lufthavnen, hvor vi steg på flyet som tog os til Doha i Qatar. Vores sidste stop inden Danmark, var også vores første stop før Kathmandu og det var sjovt at være tilbage og tænke på alt det vi havde oplevet. Vi fandt vores gate, og hvor var det underligt at se alle disse høje mennesker efter 2½ måned i Kina, hvor vi stort set kun havde set sorte hårtoppe i metroen – og så talte alle de høje mennesker endda dansk!



Da vi endelig landede i Kastrup, tog det en krig før vores bagage ankom, og Amalie nåede på toilettet 2 gange af bare spænding, før vi kunne gå igennem ankomstdørene og ud til vores ventende familier. Det var fantastisk at se dem igen og der blev krammet, knust, kysset og knebet en tåre.



Nu er det efterhånden halvanden måned siden vi kom hjem og vi er så småt faldet til igen og har fået tid til at fordøje oplevelserne og skrive om dem til jer. Vi har snakket om, hvorvidt vi er blevet ældre, mens vi har været afsted. Der har været flere overvejelser. I de fleste af de lande vi har været i, har vi jo været et år ældre end vi selv mente, fordi de tæller alder anderledes. Vi har også begge haft fødselsdag, mens vi har været væk og er dermed blevet et år ældre. Vi har også oplevet, set og smagt meget, som vi ikke har prøvet før. Måske er vi blevet lidt klogere og lidt mere modne og ansvarsfulde – et er i hvert fald sikkert: Vi har haft en uforglemmelig og fantastisk tur, som vi altid vil kunne tænke tilbage på med et smil på læben.







Tak fordi I har villet følge vores rejse i de skrevne ord.



Rejsende og kærlige hilsner fra



Mathias og Amalie

---

Photos

Shanghais skyline
Udsigten fra The Bund med Pearl Tower i venstre side.

Adam
Vores flinke couchsurfer i gang med en baglæns saltomortale ned fra linen.

Tilskuere
Efter lidt tid fik vi mange tilskuere. Her er det Mathias der viser sine evner foran publikum.

Parkudstilling
I parken, hvor vi gik på line, stod disse flotte buske og gav stemning af cirkus og musik.

Bygning med vinger
eller?