Da vi satte os ind i flyet på vej mod Usbekistan, føltes det som om vi brød en uskreven rejseregel. Vi har aldrig fløjet mellem lande på vores tidligere rejser, kun til og fra, og det virkede på en eller anden måde som om vi snød lidt. Landene, mente vi dengang, skal opleves som de sammenhængende områder de er, ændringerne i natur og folkeslag skal tages ind i et moderat tempo, så vi kan nå at følge med. Men da vi landede i Tashkent og kiggede os omkring, var det fedt at opleve, at vi lige pludselig, i løbet af et par timer, var landet i Asien. Ansigterne omkring os var absolut asiatiske, med skrånende øjne, røde kinder og smukke, åbne smil. Vi havde rejst langt, men det var først nu at Europa havde sluppet taget
... read more