Fastfood og laengere bustur

---

Nu har vi forladt gutterne i Khajuraho, selvom det var svaert, eftersom vi var blevet rigtig gode venner med dem. Vi tog bus og tog til Varanasi, og hvor er toget bare en behagelig transportmaade hernede - i hvert fald hvis man rejser paa en lidt bedre klasse. Toget gik om natten, og vi fik begge en god nats soevn. Det er efterhaanden noget der sker forholdsvist sjaeldent hernede, da der enten er larm, sengen er et braet, hovedpuden en sten, eller der er 400 grader varmt paa vaerelset.

Varanasi var ikke den lille hellige by vi havde forestillet os. Den var sindssygt forurenet, saa i de tre dage vi var der, trak vi ikke vejret ordentligt ned i lungerne. Derudover var den kaempestor og trafikeret, og naar der endelig ikke var biler, var gaderne saa smaa og labyrint-agtige, at man ikke anede hvor man var henne. For silvan, hvor har vi en vaerre stedsans. Det goer det heller ikke nemmere, at de stort set ikke bruger gadenavne hernede.

Ganges var ogsaa ekstremt forurenet, og vi var utroligt forundrede over hvordan nogen overhovedet kunne have lyst til at bade i den - ligegyldigt hvor hellig den er!
Vi brugte dog meget tid nede ved Ganges, og saa mange ting. De har bl.a. nogen saakaldte burning ghats, som er steder, hvor der 24 timer i doegnet foretages ligbraendinger i fuld offentlighed. Dette var et noget maerkeligt syn, og vi fik det lidt daarligt, naar vi gik igennem roegen fra de braendende menneskelig. Der er 5 typer af lig, der ikke bliver braendt, men simpelthen smidt direkte i floden, pakket ind i stof. Det drejer sig om babyer, smaa drenge, hellige maend, folk bidt af en cobra, og folk som lider af en eller anden sygdom. Da vi var ude at sejle paa Ganges, saa vi rent faktisk et lig ligge og flyde i overfladen - meget speciel oplevelse.

Vi har begge to faaet det lidt daarligt i maven igen nu, og vi har besluttet at vi sikkert ligesaa godt kan vaenne os til det, for saadan vil vi sikkert have det resten af turen. I Varanasi fandt vi hurtigt ud af at vi boede meget taet paa en stor McDonalds og en bedre Pizza Hut, og paa trods af maverne har vi grov-aedt der rigtig mange gange. I Varanasi spiste vi faktisk ikke andet - for satan hvor var det rart at undgaa koriander!

D. 1. maj om aftenen tog vi en bus fra Varanasi til graensen til Nepal. Hotellet sagde det tog 7 timer, og god indisk standard tog det selvfoelgelig 10. Men vi tog vores mp3-afspillere i oerene og gav koncert til bussen, saa det gik faktisk glimrende. Vi fik dog stort set ikke sovet, saa vi var traette da vi gik over graensen til Nepal ved 5-tiden om morgenen. Herefter fortsatte en ca. 11 timers bustur til Kathmandu, hvor vi fandt ud af at nepalesere er ca. 1 meter hoeje (eller har meget korte ben), eftersom vi to smaa lave piger, ikke kan sidde med vores bukkede ben mellem to saeder. Denne bustur tog rimeligt haardt paa os, og vi kunne naesten ikke holde hovedet oppe, saa traette var vi. Derfor var vi glade, da vi endelig naaede gennem Kathmandus vanvittige trafik og frem til hotellet.
I dag har vi sovet sindssygt laenge, da vi virkelig havde brug for det, og ellers bare gaaet rundt og kigget i byen, der virker rigtig rar. Og saa har vi i oevrigt fundet ud af, at nogle restauranter importerer oksekoed, og vi har derfor besluttet at vi hurtigst muligt skal saette vores taender i den stoerste boef, vi overhovedet kan finde!

Vi har endnu ikke lagt nogle saerlige planer for Nepal, saa vi maa bare se hvad landet har at byde paa.
Mange moes
Katia og Trine

---

Comments

[Mads]

En bid af kagen
Fedt at få en bid af kagen, når det vildeste man oplever her er at slå græsplanen, mens man glæder sig over at blommetræet blomstrer trods efterårest skamfering, for derefter med solnedgangen at sætte hætte på parasollen. Jo, jo - ikke mindst derfor må man nyde de små ting: fodbold, de 20 grader, at Thor kun snakker om Lynet McQueen og ikke andet - og så at få en bid af kagen ... Tak for gode rejsebeskrivelser - bliv ved at nyde det. Mange hilsner Anne, Thor, Bjørk og Mads