Toeserne her.
Planen var foerst at vi skulle vaere her i Khajuraho i tre dage, men det gik ikke helt som forventet. Nu har vi nemlig vaeret her naesten en uge, og vi tager foerst videre til Varanassi i morgen. Grunden til dette er, at vi lige efter vi havde skrevet foregaaende blogindlaeg, blev indlemmet i Khajurahos haarde kerne af unge fyre, som vi er blevet rigtig gode venner med. Vi har siden den foerste dag, hver eneste dag, haengt ud med dem i alle vores vaagne timer. De har hentet os fra vores hotel om morgenen, koert os rundt i byen og landet paa deres motorcykler, vist os en masse indisk liv, og de har hjulpet os med enormt billig overnatning (dobbeltvaerelse med toilet: 18,75 kr.). Dem vi er blevet bedste venner med er faktisk overhovederne af "banden", saa derfor har vi en hel masse "tjenere" rendene rundt, der vil adlyde vores mindste vink. Vi foeler os ret meget som et par prinsesser, og de har endda ogsaa givet os tilnavnet Rani (dronning).
Vores gode venskab med gutterne, har gjort at vi er blevet et par vaskeaegte kendisser i byen, og derfor ved alle - selv de andre turister - hvem de to danske piger er.
Vi har oplevet mange sjove forskelle mellem Indien og Danmark, og en af dem er helt sikkert, at den haarde kerne hernede drikker vanvittige maengder af te - man ser dem naesten aldrig uden en kop te i haanden.
Grunden til at vi er blevet saa gode venner med gutterne, er at vi allerede foerste gang vi snakkede med dem, blev inviteret med til et indisk bryllup. Derfor har vi vaeret hjemme hos deres familier og faaet lavet henna, laant indisk toej og smykker, og igen drukket vanvittige maengder af te. Alle er simpelthen super soede og gaestfrie, og selvom der ikke er nogen i familierne der fatter noget som helst engelsk, og vi stadig ikke forstaar noget hindi, foeler man sig meget velkommen. Samtale er der ikke meget af, men det der er bestaar i, at man kigger lidt paa hinanden, hvorefter man faar at vide at man er beautiful, og saa smaagriner alle lidt, mens alle i hele landsbyen stimler sammen om de to hvide piger.
I loebet af de sidste 4 dage har vi vaeret til to bryllupper; et hindu og et muslimsk. Til begge dele var vi fuldstandigt indisk stylede, og dette gjorde at vi begge foelte os virkeligt daarligt tilpas. Alle synes vi var helt fantastisk smukke, men vi foelte selv at vi var virkeligt grimme, da vi bare saa absurd anderledes ud, i forhold til hvordan man ser ud i Danmark, naar man goer sig paen. Men alligevel var begge bryllupper en kaempe oplevelse, og super sjovt at proeve. Derudover har det ogsaa vaeret super fedt at proeve noget indisk toej, baade en sari og et bukse-kjole-saet.
Selv om vi har faaet de her rigtig gode venner, kan de stadig fyre noget vaerre trold af, og der er vi blevet virkeligt glade for at dansk er saadan et lille sprog, saa vi kan sidde og kommentere at det da virkelig var noget bae at lukke ud. Saa kan vi sidde og grine lidt paa dansk, mens de fyrer noget af paa hindi, og saa er alt jo glimrende.
Vi tager som sagt videre til Varanassi i morgen, og det bliver spaendende, men vi kommer nu til at savne gutterne, og det at blive koert rundt paa motorcykel, selv naar det, man skal hen til ligger ca. 15 meter vaek.
Det var alt for nu.
Ses!
2 Comments -
Add Public Comment or
Send Private Message
Hej Piger
Det lyder som om I har det skoent, nyd det og tro ikke det fortsaetter, inden I ser jer om, er I hjemme i slavelivet igen. Far er glad for at høre, at I alligevel endte i en sari, men forstaar ikke I foelte jer grimme, når man taenker paa, hvad I ellers gaar i!!!
Det med motorcyklerne er mutthi stadig ikke glad for, kan i bede om at blive cyklet rundt i stedet. Haaber I er blevet af med troldebaeen. Pas godt paa jer. knus mutthi og hindi
Nu må jeg jo gå til bekendelse og indroemme at jeg foerst nu fik nosset mig sammen til at læse alle jeres blog(s(?)), men det lyder da som om i har en intet mindre end fantastisk tur. Alle os (mig minus Rob (der jo tilsyneladende er stjerne på sit studie)) på de videregående uddannelser bliver jo blå og grønne af misundelse. Men sommeren er endeligt kommet til DK, og det var da heller ikke en dag for sent. Må jeres rejse aldrig ende (selvom i forhåbentligt en dag vender hjem). Vi ses!
Seb
Add Comment
All Comments