Melbourne og Bali

---

Efter en kort flyvetur på 4 timer, ankom vi til Melbourne omkring kl. 9 om morgenen. I Melbourne havde vi hjemmefra booket et hostel og vi skulle derfor kun finde stedet. Uden de store problemer (vi var jo ved at være trænede i lufthavne) fandt vi en bus ind til byen og den leverede os lige til hoveddøren. Vi skulle bo på Nomads tæt på centrum og det passede os meget fint. Omkring kl. 11 havde vi nået hostellet og fået vores baggage opbevaret. Nu var vi voldsomt sultne. Vi havde ikke spist noget siden morgenmaden kl. 4 om morgenen i New Zealand, så vi gik ud og spiste morgenmad på en Café. Efter morgenmad gik vi på sightseeing i Melbourne. Vi kunne først tjekke ind kl. 14 og havde derfor rigeligt med tid. Timerne slipper dog hurtigt væk når man går og kigger i en storby. Før vi havde set en lille del af centrum, var klokken blevet 16 og vi gik tilbage for at tjekke ind. Vi var lidt kvæstede, så resten af dagen blev brugt på hostellet med aftensmad og afslapning. Næste dag var lidt usikker for os. Mens jeg havde været syg i New Zealand, havde Camilla mødt en fyr der normalt boede i Melbourne og skulle tilbage samtidig med os. Derfor havde han tilbudt Camilla, at vise os rundt i Melbourne. Vi havde dog ikke andet end et tidspunkt og et navn på stedet, hvor vi skulle mødes. Det lykkedes dog at finde hinanden og resten af dagen havde vi en personlig guide til at vise os rundt i byen. Vores guide hed Chris og var fra Ungarn. Han viste os bl.a. op i en 88 etagers sky-skraper, hvor man kunne se ud over hele byen. Vi fandt hurtigt ud af hvor stor byen egentlig var. Med sine 8 millioner indbyggere var den næsten på størrelse med Sydney. Byen er dog ikke grotesk stor og man kan nemt føle sig velkommen. Der er alt fra hovedgader fyldt med folk i jakkesæt, til små hyggelige grafitimalede sidegader med Caféer og designerbutikker. Det er dog en travl by og det er næsten ikke en overdrivelse når jeg siger, at hver tredje person man møder, er et slipsedyr. Business er på sit højeste i melbourne og det samme er mode. Selvom det fleste butikker indeholder tøj, fandt hverken Camilla eller jeg det synderligt interessant. Unge i melbourne går meget i modetøj og butikkerne giver det samme billede. Priserne er dog ikke sænket selvom efterspørgelsen er stor og vi fandt ikke særligt meget tøj i vores backpacker-prisklasse! Den sidste dag i byen prøvede vi dog alligevel at finde noget vi gad købe. Dagen blev brugt med shopping, dog mest vindueskigning. Om aftenen havde vi planlagt at fejre, at vi var halvejs gennem vores rejse og færdige med Australien og New Zealand. Da vi ikke kendte byens gode restauranter, sprurgte vi en guide på hostellet. Hun viste os i et retning at et lille hyggeligt kvarter som ifølge hende, lå i gå-afstand. Det tog dog en time i vores finere tøj og afslappede gang, at nå til kvarteret. Her fandt vi en lille restaurant kaldet Le-pets. Her fik jeg en steak som jeg sjældent glemmer og det blev en god afslutning på de engelsktalende lande.
Dagen efter gik turen mod Bali, Indonesien. Vi havde lige 5 dage på Bali inden at vi skulle til Thailand. Vi kaldte det en ferie inde i ferien. Ligesom sidst var det besværligt at komme igennem lufthavnen. Vi var lidt mere vante til hele rumlem, men da to mænd kom og tog min kuffert af båndet, blev jeg dog lettere nervøs. Hvad værre var, så førte de mig gennem hele kuffettjekket uden at jeg skulle stå i kø. Hvilket betød at Camilla blev efterladt tilbage ved båndet og den lange kø. Efter de havde ført mig gennem det hele, stoppede de foran stedet hvor man kunne veksle penge og bad mig veksle. Jeg sagde at jeg ikke behøvede at veksle, hvorefter de tog min taske over til siden og gik tæt på mig, mens de så lige så alvorlige ud som før. Så sagde den ene” Tip, mister, tip” hvorefter jeg blev nødt til at give dem 10.000 rupiah hver. De ville åbenbart bare lige tjene lidt ”ekstra” inden de skulle hjem og havde derfor troet at de gjorde gjort mig en tjeneste, ved at hjælpe mig igennem det hele, uden at skulle stå i kø. Men der skulle jeg så stå, 20.000 rupiah fattigere og vente på at Camilla kom igennem hele rumlen, FRÆKT! Godt nok er 20.000 ikke mere end 15 kr, men det resulterede alligevel i, at vi var de sidste ude! Omkring midnat ankom vi til hotellet og var glade for de senge, som ventede på os.
Som nævnt kalde vi det en ferie inde i ferien og derfor brugte vi første dag på stranden. Vi boede i Sanur igen og kendte derfor et billigt sted at få en liggestol. Om eftermiddagen havde jeg fået nok af at ligge ned hele tiden og var blevet lidt rastløs. Flere gange havde en lokal prøvet at sælge mig en tur på en vandscooter, men jeg havde sagt nej hver gang. Nu lettere rastløs sagde jeg ja og blev smidt op på en 700cc vandscooter. Jeg tror aldrig jeg har haft så meget sjov på et kvarter, som jeg havde på den vandscooter. Der var næsten ingen andre på vandet og da den kunne gå over 70 km/t, fik den alt hvad den kunne klare. Jeg brugte bølgerne som hop og kom flere gange over 2 meter op i luften. Det kræver samtdig sin mand at holde sig på scooteren og flere gange var jeg ved at falde i. Da jeg havde brugt mit kvarter og kom tilbage på stranden, var jeg helt kvæstet af at holde fast.
Dagen efter havde vi besluttet at se en anden del af Bali og tog derfor til Ubud, som lå 1 times kørsel fra Sanur. Vi prejede en taxi og kørte mod Ubud. Mens vi kørte, tilbudte vores Chauffør at køre os forskellige steder hen, som han mente ville være i vores interesse. Vi troede at han bare ville tjene nogle flere penge, men da han sagde det ikke ville koste ekstra, sagde vi ja til at besøge en plantage. Så lige inden Ubud drejede han af og kørte ud til en lokal plantage. Her blev vi modtaget af en mand, som viste os alle de ting de groede i plantagen. Her var alt fra kaffe til vanillie og papayafrugter. Men deres hovedindtjening bestod dog af kaffe. De solgte nemlig verdens dyreste kaffe. Kaffebønnerne bliver spist af lemuer, som skider bønnerne ud igen og derefter bliver de malet. Selv på plantagen kostede en kop af kaffen 30+ kroner. Vi smagte ikke den dyre kaffe, men vi fik en smagsprøve på alt andet de lavede på stedet. Vi prøvede 4 forskellige slags te, 1 kakao, 2 slags kaffe, 1 hjemmebrændt og noget hjemmelavet chokolade. Bortset fra kaffen (jeg kan ikke lide kaffe) så smagte det hele rigtig godt, specielt teen. Underligt nok, så kostede hele herligheden ingenting, men de forventede dog, at man lige kiggede i deres butik, inden man forlod stedet. Efter plantagen blev vi kørt til Ubud og brugte resten af dagen der. Vi besøgte det lokale marked hvor omkring 100 forskellige boder, solgte det samme ubrugelige skrammel. Det er måske lidt negativt, men det meste var virkelig noget skrammel. Det bedste i Ubud, var dog vores besøg i abeskoven. Abeskoven var et helligt sted hvor de lokale aber holdt til og de var virkelig nogle aber. Vi var blevet advaret om at de kunne være lidt frække, men vi blev dog stadig lidt overraskede i indgangen. Her blev en dame drillet af et par aber og én slog hendes vandflaske ud af hånden på hende. Den største af aberne skræmte derefter de andre væk, samlede flasken op, skruede låget af og drak vandet! Sådan var det gennem hele skoven. Man kunne ikke have noget for sig selv og én abe prøvede da også at stjæle min flaske fra taske! Den sidste dag på Bali, blev endnu en gang brugt på stranden. Vi slappede af og fik frokost på stranden. Dagen efter gik turen mod Thailand og 2. del af vores rejse!

---

Comments

[Gudmund Thingholm]

Hej Camilla og Jakob, I ønskas begge en god jul og et godt nytår. Vi holder alle jul her på brobyvej, måske kommer Loise & Reegan ikke, de skal vist ud at rejse. Vejret er gråt i gråt men jul aligevel. Vi vil skåle med jer juleaften kl 19.00, så må i selv regne tiden ud. Vi vil savne dig/ jer her i Danmark, men det er spændende at læse dine referater bliv endelig ved med at sende. Julegaven venter på dig herhjemme! Kærligst: Farmor & Farfar.