1. del af Thailand

---

Den 5. december landede vi udenfor Phuket, Thailand. Underligt nok, så er der ikke den store beskyttelse i Thailandske lufthavne og vi var ude efter 30 min. De 20 min. var køer pga. dårlig organisering, men det var forventet. Udenfor lufthavnen stod vi lidt og kiggede på hinanden, da vi ikke havde nogen planer. Vi havde dog besluttet at tage til Phuket og fandt derfor en airbus, som tog os til byen. Camilla så dog lidt skræmt ud da hun så bussen, da den for længst ville have været skrottet i Danmark. Moteren var helt blottet og resten af bussen så ligesådan ud. Det var dog mega billigt og vi heldigvis også det rigtige sted. Efter en times kørsel ankom vi til centrum og nøj hvor udlændinge er nemme at spotte. Akkurat som vi kom ud af bussen, ville flere forskellige have os med i deres tuk tuks (Halv motercykel, halv bil) og taxier. Heldigvis teamede vi os op med 3 andre backpackere og fandt en ordentlig pris midt i rodet. Vi fik smidt 5 personer, med fuld oppakning ind i en lille tuk tuk og kørte afsted. En halv time efter ankom vi til hostellet, som heldigvis også havde plads til os, for vi havde ikke booket noget som sædvanligt. Selvom det var et hostel, så fik vi et rum med eget badeværelse og fjernsyn, Luksus! Resten af dagen gik med at opleve og vænne sig til den thailandske mad og kultur. Vi spiste på lille sted ved siden af vores hostel og fik vores første Thai måltid. Det var lige så godt, som jeg havde forventet. Dejligt frisk, koncentreret og spicy. Vi fandt ud af at kongen havde fødselsdag netop den dag og derfor var byen faktisk lukket ned. Kongen betyder rigtig meget for folket og landet generelt. Når kongen taler offentlig omkring emner og forbedringer, som han mener burde kunne lade sig gøre, så retter politkerne sig efter det. Ellers mister de støtten fra befolkningen og derved ansvaret. Det er da modsat Danmark må man sige. Der hænger også billeder af kongen overalt i Thailand, han er virkelig elsket!
Vi havde ingen faste planer for den første del af Thailand og dagene i Phuket gik med at vænne os til landet og planlægge vores tur. Det blev dog også til 2 dage ved Patong beach hvor afslapningen var helt i top. Vi besluttede at bruge Stray-selvskabet igen, ligesom i New Zealand. Det var også nødvendigt, da vi egentlig kun havde få dage før vi skulle mødes nogle af Camillas venner i Bangkok den 22. Strayturen ville derfor være kort sammenlignet med sidst og vi ville ikke have nogen stop på turen. Lidt stresset, men en god måde at se Thailand og Laos hvis man er lidt presset.
Næste stop var Bangkok fordi vi gerne ville se byen og fordi at Stray kørte fra Bangkok. Phuket til Bangkok var en lille 12 timers bustur, puhh. Vi ankom til til Bangkok om aftenen og kunne hurtigt mærke forskel. Selv sammenlignet med storbyen Phuket, er Bangkok enorm, beskidt og vildt stor. Inden vi var kommet ud af bussen, var der folk som bankede på ruderne og råbte tilbud om kørsel til vores hotel. Der var meget stressende og tilsidst sagde vi ja til en chauffør. Han krævede 500 baht for at køre os til et hotel tæt på stedet hvor Stray-kontoret var. Vi fandt senere ud, at han havde snydt os til over dobbelt af den normale pris, ÆV! Trætte og meget sultne, sagde vi dog ja til tilbuddet. Vi blev læsset ind i en tuk tuk og kørte i en time gennem Bangkoks gader. Selv efter 10 min. var vi begge enige om at Bangkok var et sted vi aldrig ville bo. Byen har ingen charme og virker komplet uoverskuelig. Vi blev sat af uden for hotellet, som tilfældigvis lå tæt på Khao san road (turistgaden i Bangkok). Vi tjekkede ind og gik tilbage til Khao san road, da vi var meget sultne og sikke en gade det var. Hele gaden var lyst op af reklamer og emmede af liv. Der var små madboder, tøjbutikker, turister og thailændere der gjorde deres bedste for at få penge ud af os. Her fik vores første Pad-thai (normal nuddelret) på en kantsten midt på Khao-san road. Udmattede som vi var, gik vi dog ikke på opdagelse og tog tilbage til hotellet. Efter en god nats søvn og med lidt lys, virkede Bangkok lidt mere venlig. Vi brugte dagene på at få booket vores tur med Stray og kigge på byen der aldrig sover. Dagen inden at vi skulle med Stray, blev vi lokket med på tuk tuk tur af en chauffør, som kun ville have 20 baht (4 kr.) for en stor sightseeing tur. Vi blev dog hurtigt klar over, at det var et scam. Chaufføren snakkede om, at hvis jeg skulle købe et jakkesæt, skulle jeg gøre det et bestemt sted, fordi at de gav til ofrene for oversvømmelsen. Selv munken i et tempel vi besøgte var med i spillet og anbefalede det samme sted uden vi spurgte ham. Så før vi vidste det, ankom vi til stedet, sad i en sofa og kiggede på kataloger med jakkesæt og kjoler. Jeg var lettere irriteret over behandlingen, men kunne stadig se at kvaliteten var helt anderledes, end de mere turistprægede steder. Så jeg blev målt op og bestilte et jakkesæt med hele pakken.
Den 10. december om morgenen begyndte vores tur med stray. Vi skulle møde op på kontor og møde vores første gruppe på turen. Klokken 8 var vores lille 6 personers gruppe afsted mod vores første stop, Chiang Mai. Normalt var der et stop inden Chiang Mai, men pga. oversvømmelser kunne vi ikke komme derhen. Vores guide hed Wan (stray-kælenavn) og var fra Israel. Ellers havde vi som sædvanlig personer fra hele kloden med og det tydede alt sammen meget godt. Men hvad der var helt nyt, var at der ingen Straybus var. Det betød at vi skulle rejse med offentlig transport gennem hele thailand, før der ventede en bus på os i Laos. Ifølge vores guide var det fordi Thailand havde for vane at kræve udenlandske selvskaber alt for mange penge, bl.a. for eksempel at eje en bus. Vi ankom til Chiang Mai om aftenen efter endnu en dag i en bus og blev indlogeret. Der var en hel del ting at lave i Chiang Mai og de mest populære var eksempelvis elefantridning og riverrafting. Jeg gik dog helt uden for standard og valgte éne person en 3 timers tur på en quadbike. Så morgenen efter blev jeg hentet alene og kørt ud til startstedet. Det var åbenbart ikke sæson for den slags ture, så jeg var alene med 2 guider på min tur. Det gjorde mig absolut ingenting, for så skulle vi ikke vente på nogen. Jeg blev givet en 250 cc semi automatisk atv og så kørte vi ellers afsted. Jeg kørte i midten og fulgte efter en ung fyr, som bestemt kunne lide at give den gas. Bag ved mig kørte vores mekaniker, som samtidig holdte alle mine ting fordi der ikke var andre i gruppen, Lækkert! Efter 10 min. kørsel havde jeg vænnet mit til det og vi satte farten op. Vi kørte en time op af et bjerg på veje, som virkelig ikke kan bruges af andet end quadbikes. Store huller, grene, sandhuller og hvad der ellers kan blokere en normal vej. Det var noget af et adrenalinrus at køre 40 km/t på en small vej med huller ved siden af en skrænt der gik 20 meter lige ned. Vi stoppede efter at have kørt 1200 meter op og fik en kop te, mens ens muskler fik lov til at slappe af igen. Derefter gik det ned igen og det blev ikke mindre vildt af den grund. Da vi igen nåede bunden havde vi stadig en del tid tilbage. Guiden sagde, at vi havde kørt turen meget hurtigere end normalt og vi derfor havde tid til at lege. Så han sagde: ”Follow me, if you can!” og så gjorde jeg virkelig mit bedste, men nøj han kunne køre. Vi kørte gennen en bane, som de havde lavet dirkete til quadbikes og man kom virkelig ud at flyve. Da vi endelig var tilbage, kom en dame hen til mig og så noget sur ud. Hun sagde noget på thailandsk og så grinnede min guide mens jeg absolut ikke fattede noget. Han forklarede at damen var lidt negativ fordi at man normalt tager et billede af gæsterne der kører (så kan de lige tjene lidt flere penge). Men fordi jeg havde kørt for stærkt, kunne hendes kamera ikke fange et ordentlig billede af mig. Ups altså!

Vi blev i Chaing Mai et par dage, fordi at første stop som sagt, ikke var muligt på daværende tidspunkt. Indtil videre havde Thailand ikke vist mig den charme, som jeg havde hørt så meget om. Men det ændrede sig bestemt i Chiang Mai. Sikke en vidunderlig by! Vi fik kun set midten, kaldet den gamle by, som var omringet af en slags menneskabt voldgrav. Selve byen var ikke smuk at se på, men stemningen var helt anderledes end Phuket og Bangkok. Jo der var turister, men det virkede mere normalt og der var ingen, som konstant prøvede at sælge os noget. Med sine små markeder, restauranter, barer, hjemlige hoteller og meget venlige indbyggere, er det én af mine absolut ynglingsbyer på hele turen. Fordelen ved at rejse med Stray, er at guiden kender alle de gode små steder og derved gør oplevelsen dét bedre. Én nævneværdig aften tog vi til en gigantiskThailandsk barbeque buffet. Der var flere hundrede mennesker, som alle havde betalt de 200 baht (40 kr.) det kostede. De sad alle ved deres eget bor med egen fundue/grill og hentede deres friske råvarer ved endeløse tagselvborde. Her blev tingene grillet eller kogt dirkete på bordet efter egen smag. Vi fik vores eget bord og gik i gang med at smage. Der var alt fra kylling, blæksputte, krabbe og alle slags fisk til hvad end tilbehør man kunne tænke sig. Det er svært at forklare udvalget, men jeg har dog aldrig været så mæt selvom jeg kun lige skulle smage det forskellige. Efter maden var vi i højt humør og fortsatte med at prøve Chiang Mais byliv, som bestemt også kan anbefales. Hveranden bar har livemusik og øl til ingen penge. Ligeosm med maden endte jeg også med at få lidt for meget, men det blev dog en aften jeg alligevel sent vil glemme.
Efter nogle dejlige dage i Chiang Mai, blev det tid til at tage videre. Næste stop med stray var grænseovergangen til Laos. Byen hed Huay Xai og lå lige ned til floden, som man skulle krydse for at komme til Laos. Det var en meget lokal by og vi nåede ikke rigtig at se det store af den, da vi skulle tidligt op og krydse grænsen. Nu galdt det Laos i en uges tid!

---