Day two - The others flying high


Advertisement
Published: June 1st 2010
Edit Blog Post

Af: Lise
Da jeg vågner I min dejlige Queen size seng, er det næsten ikke til at forstå at Miami venter lige udenfor. Vi er friske og der er ingen jet lag fornemmelse, så vi smutter hurtigt ned i lobbyen for at spise morgenmad. Der var vafler med sirup, lyst toaaastbrød, og til mit og Christians store held også yoghurt med nogle grove cornflakes med rosiner. Selvfølgelig var der også de obligatoriske multifarvede sukker loops, som alle gnaskede i sig med største velbehag.
Efter morgenmaden pakker vi vores ting og går ned til vores volvo cabriolet. Det ER en rigtig fed bil, men jeg kunne godt have tænkt mig at Kred havde fået den Mustang han havde drømt om at køre i. Jeg var parat til at lave en scene i går ved Hertz, men kunne se på Kred at det ikke var en god idé. Pigen ved disken var heller ikke den mest servicemindede, så det havde nok ikke hjulpet noget overhovedet. Gad vide hvem der kører rundt i den Mustang nu. Anyways så så Kred meget tilfreds ud da han satte sig ind i bilen i går aftes. Der var næsten ingen biler på gaden kl. 01.30 da vi endelig kom afsted fra Hertz, så der var plads til at fumle rundt, hvis det var det man havde brug for. Men med imponerende sikkerhed kørte han os til hotellet La Quinta Inn, tæt ved Miamis lufthavn.
Vi smider vores kufferter ned i bagagerummet og sætter os ind i bilen. Vi skal have taget klappet ned, for det er varmt og rigtig lækkert solskin. Den knap som sørger for det er rimelig nem at betjene, og hvis det ikke var fordi vores kufferter fyldte for meget, ville det have gået som smurt. Vi må pakke bagagerummet om og leve med at Chrs kuffert skal ligge på bagsædet og se un-cool ud. Vi prøver knappen igen og vupti så sidder vi i fri luft. Skøønt, og en rigtig cool fornemmelse at cruise af sted i cabriolet mod Miami Beach.
Miami er stor og vi er helt ude ved lufthavnen, så det tager lidt tid og et par omveje ad det snirklede motorvejssystem. Men efter ca. ½ time hvor gps’en kører lidt rundt med os og forgæves prøver at få os på rette spor, lykkedes det os at nå Ocean Drive, Art Deco distriktet i Miami hvor det virkelig sker. Jeg har været så heldig at finde plads på et hotel ”smack in the middle of it all”, nemlig The Colony Hotel. Vi beslutter os til lige at cruise en tur ned ad Ocean Drive og spotte vores hotel ud. Cruise er nemlig det man gør her på Ocean Drive. Man kan ikke stoppe, bilerne kører bare i én lang parade. Og vi indser hurtigt, at vores bil ikke er noget særligt! Svært at hamle op med Ferrari, Lamborghini, Mustang, Dodge Viper og hoppende ombyggede ”big ass gangsta cars”. Efter at have lokaliseret vores hotel kører vi lidt nord på, op til det der hedder Middle Beach. Det viser sig at være en fantastisk dejlig strand, med helt almindelige mennesker. Her slapper vi af lidt, drikker en frozen limonade og forsøger at fatte at vi er i Miami.
Efter lidt standtid kører vi tilbage mod Ocean Drive, hvor vi skal tjekke ind på hotellet. Vi er ivrige efter at komme til stranden og bade, da vi i første omgang ikke havde klædt om til en svømmetur. Tjek in går fint, valet parkerings manden er nem at finde og værelset er klar før tid, så det er perfekt.
Vi klæder om og går mod stranden, alt imens vi undrer os en lille smule over den enorme feststemning der er. Og hvor få hvide der er. Stranden er fantastisk og vi lejer et par liggestole, desværre er der ikke flere parasoller tilbage, men vi klarer os. Stranden er én stor fest og scorearena. Dog er det som om at de slet ikke kan se os. Alle er latinos med ”gang tattoos” / ”scar tattoos” eller sorte, med bad ass attituder med en haltende gang så man skulle tro, at de havde en blyant i r**en. Det er virkelig en oplevelse at ligge og kigge på dem og alt det de har gang i. Vandet er varmt som et badekar og fantastisk dejligt. Jeg er kun lige ved at svømme ind i et gigantisk kondom. Oh well, så beskytter de sig da i det mindste!
Da vi går tilbage fra stranden er festen virkelig taget til. Der står mennesker og fester udenfor alle barerne og også ovre på græsset som grænser op til stranden.. Efter et hurtigt bad på hotellet vover vi os ud på gaden igen. Festen er stadig tiltagende. Receptionisten forklarer os, at det er fordi at det er søndag, og i morgen vil de alle være væk. Det har jeg svært ved at tro på, sådan som det lige nu syder og bobler af sprut, sex og hormoner. Uden for er antallet af vilde biler, crazy motorcykler og feststemte (sorte) mennesker på Ocean Drive tiltagende. Det er svært at beslutte sig for om man skal kigge på store biler, store overarme ellers store numser. Så jeg glor bare på det hele! Lækre mørke tøser, hvis røve og front parti trodser al tyngdekraft, spankuler rundt i guldbikinier og tårnhøje hæle. De store hårdtpumpede fyre slænger sig på deres fede motorcykler. Jo jo, de ligger simpelthen henslængt oven på deres R 1’ere. GSX-R’er og CBR 1000RR’er og Hayabusas som om de var en liggestol, alt imens de flasher deres ”grill” (en slags guldtandbeskytter med påsat bling bling)
Vi går rundt imellem alle disse mennesker uden så meget som at blive skævet til. Det er virkelig som om vi ikke eksisterer, og det har jeg det egentlig fint med. Hele aftenen går med at kigge og kigge og kigge.
Bombetrætte smider vi os i vores senge og falder hurtigt i søvn. Kred sover tilsyneladende hele natten uden rigtigt at bemærke hvor meget det larmer ude på gangen natten lang. Heldigvis har jeg mine ørepropper og de tager det værste. Taget den gigantiske fest få meter væk i betragtning, så er der faktisk rimelig roligt.

Advertisement



2nd June 2010

Så fandt jeg det alligevel
Fik øje på, at der var noget der hed next entry, sagde flove mudden. Jeg læser højt for Søren og som han siger, det er næsten som at være der selv. Super godt skrevet. Glæder mig allerede til næste afsnit. Knus fra mudden

Tot: 0.075s; Tpl: 0.011s; cc: 10; qc: 50; dbt: 0.0373s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb