Fredag den 13......

---

Det blev så dagen hvor alt der kunne gå galt - gik galt.
På en af restauranterne aftenen før - syntes personalet at de ville give os en isdessert fordi vi nu var kommet der så meget. Vi havde ellers undgået is indtil nu, men det så jo lækkert ud, og det gik jo nok.... Jeg mærkede kvalmen i løbet af natten - fik ikke sovet meget og kastede op om morgenen. Tania og Cristina klagede også over kvalme og Cristina kastede op under morgenmaden. Da vi kom op på værelset kastede Tania også op. Heldigvis havde Annette ikke spist særligt meget is, så hun passede os andre.
Nu var problemet at få pigerne klar, så vi kunne checke ud af hotellet og flyve til Santa Cruz på vejen mod Iguazu i Brasilien.

Da jeg skulle hente vores penge, billetter og pas i receptionen var hende der havde nøglen der ikke, så jeg måtte vente til midt på eftermiddagen. Da jeg så skulle betale for hotellet var prisen pludseligt steget fra 34 USD til 70 USD, efter en lang diskussion 'slap' vi med 60 USD hvilket det på ingen måde var værd, hmmm. Da jeg så ville betale med kort fortalte de, at de den sidste måned ikke kunne tage kort, selv om det stod højt og tydeligt at de kunne. Afsted til en bank, for at hæve penge, jeg turde ikke benytte hæveautomat af frygt for at få spist mit kort. Jeg fik hævet Bs som blev vekslet til USD for at betale hotellet i USD som var blevet omregnet fra Bs. Når pengene bliver hævet på mit kort, bliver de sikker omregnet til USD igen..... Ebberødbank, men på det tidspunkt havde jeg hverken tid eller kræfter til andet.

Vi kom af sted til lufthavnen, Cristina og jeg havde bare kvalme, men Tania havde det .rigtigt skidt. P.g.a. billeterne var der ikke noget alternativ til at rejse videre.

I lufthavnen fortsatte problemerne. Vi var kommet i god tid, så vi blev booket på et tidligere fly. Det glemte de bare at fortælle os, og vi kunne heller ikke se det på vores bordingpas. Vi sad og ventede i gaten og så det tidligere fly blive fyldt. Da gaten lukkede, kom personalet og spurgte om vi ikke skulle med flyet. Der var kun 100m ud til flyet, og vi kunne have nået det uden problemer, men der var ikke noget at gøre. Vi måtte vente på det næste fly en time senere - og viste det sig også en time forsinket. Da vi skulle boarde, fortalte de os at vi skulle af i La Paz, det var ellers et fly der fløj hele vejen til Santa Cruz. Igen var der ikke noget at gøre. Vi kom ombord. Tania kastede op hele vejen til La Paz. Vi spurgte igen om vi ikke bare kunne blive siddende i flyet, det var jo det vi havde billet til, stor uenighed blandt stewardesserne, men da vi holdt i La Paz, og det viste sig at flyet var fuldt booket på vejen til Cochabamba, og andre ville have vores pladser var der ikke mere at gøre. Jeg var på det tidspunkt så gal at aftalen blev at vi blev eskorteret gennem lufthavnen og at Tania fik en lægehjælp. Vi kom til et VIP-rum, hvor Tania blev tilset af en læge. Lægen gav Tania noget medicin der dæmpede kvalmen og en iltmaske. Så fik hun det langsomt bedre. Tania syntes det smagte af HT.
Det næste fly var også forsinket så vi ankom i Santa Cruz sent om aftenen. Heldigvis til et ok hotel, der havde smidt reservationen væk - men havde plads.
What a day!

I dagens forvirring glemte jeg at lægge min lommekniv i den indcheckede bagage. Til alt held opdagede de den ikke i håndbagagen. Det kunne jeg hygge mig med lige indtil, vi mistede flyet og fik nye boarding kort og måtte en en ekstra tur gennem securrity :-(
Ved lejlighed må jeg have et kik på Victor Inox'es aktiekurser efter 9/11-2001.

---