Paa besoeg

---

Jeg har vaeret paa besoeg hos et aegtepar, Wenche og David moedte og boede ved, de de rejste i NZ. Adrienne og Nevin boede i en lille by i den nordlige halvdel af sydoeen.

Paa vej op langs oestkysten lignede landskabet det der hjemme. Hoesttiden var ved at vaere overstaaet, og der laa halmballer mange steder, men jeg saa ogsaa en enkelt mejetaersker. Der var ogsaa majsmarker..

Hele vejen var der toert graes i laehegn og paa bakkerne. Gult, gult, gult - over det hele. Jeg valgte at koere inde i landet det sidste stykke nordpaa. Inden jeg naaede frem til Nevin og Adrienne, kom jeg igen taet paa de sydlige alper. Jeg kunne igen se Aoraki / Mt. Cook. Der var mange store groenne bjergsoeer. Ellers var det oede, toert og gult. Traerne begynder ogsaa at faa lidt efteraarsfarve. Dem der baerer frugt gloeder i roedt og orange. I byerne roeber skoleuniformene, at sommerferien er forbi. Solen gaar ned omkring 20.45. Ved den tid der hjemme, kan jeg taenke; "ak ja, nu er sommeren snart forbi." Svaert at forestille sig, at paa soendag vil jeg kun vaere naaet til erantis og vintergaekker. Her er der roser, georginer og hortensia der dominerer.

Jeg oplevede, at Nevin og Adrienne holder sig godt : ) Jeg kan godt huske, at der for 20 aar siden, var nogle aeldre mennesker Wenche og David havde boet ved. De baerer alderen godt. Men saa er de heller ikke 70 endnu.

De var der hjemme og havde besoeg. Jeg var ude at rejse. To verdener. Jeg vil tro, at de saa paa mig paa samme let overbaerende maade, som jeg ser paa de mennesker, der synes, de lige kan smutte til Nordkap, naar de alligevel er i Oslo og har et par ekstra dage.

Jeg havde vaeret fra nord til syd i deres land. Selv skulle de den efterfoelgende dag flyve til nordoeen til deres datters bryllup. De skulle for foerste gang se deres to maaneder gamle barnebarn. Ved bryllupet ville de ogsaa moede deres aeldste datter og hendes familie. Hun havde en soen paa 18 maaneder, som Nevin endnu ikke havde set. De boede helt oppe i Auckland.

Adrienne taenkte meget paa hvad toej hun ville faa brug for oppe i varmen. De skulle leje en bil. Nu havde de fortalt mig om hvilke veje der ville vaere et godt valg, naar jeg skulle koere fra deres hus, saa jeg huskede Adrienne paa, at paa Coromandelhalvoeen, hvor bryluppet skulle vaere, ville hun nemt kunne komme omkring paa tommelfingeren. Hun skulle aldeles ikke tage paa stop paa nordoeen. "Der er Maori der oppe."

I naeste uge vil jeg skifte til en tilsvarende skala. Jeg vil heller ikke smutte til Aalborg en eftermiddag, fordi jeg faar lyst til at spise en is lige der.

Da jweg i gaar forlod Nevin og Adrienne, koerte jeg til Kaikoura, hvor jeg skal vaere de sidste tre dage. Det vil jeg fortaelle lidt om i morgen.

Kan I have det godt saa laenge.

---