En god afslutning

---

Hej igen,
Nu har jeg taget hul paa det sidste doegn i New Zealand. Baade Kaikoura og det hostel, jeg bor paa, svarer til forventningerne.

Min nuvaerende adresse er Dolphin Lodge. Terasse med udsigt til hav og bjaerge. Hyggelig bedstemorhave med fersken-, nektarin- og citrontraer. Haengekoeje og spa. Rare mennesker.

Jeg er kun godt 100 km fra Picton, hvor jeg startede turen rundt om sydoeen. Jeg er blevet spurgt til afstande og stoerrelse, saa nu har jeg slaaet det op. New Zealand er 270.534 kvadratkilometer. Det er mere end fem gange saa stort som Danmark, men kun halvt saa stort som Frankrig. Her bor 4 millioner mennesker.

Selv om der ikke er tale om enorme afstande, har det vaeret en rundtur med mange indtryk. Varieret natur, forskellige mennesker og mange oplevelser. Selvfoelgelig er der altid noget der skal vaelges fra og noget der kikser, men jeg synes, at jeg kan vaere meget godt tilfred med de oplevelser, jeg har faaet.

Bortset fra at jeg fortalte om, at jeg starrtede den forkerte vej rundt om jorden, har jeg ikke gjort meget ud af at beskrive det, der ikke gik after planen, eller det, der kunne have vaeret planlagt mere hensigtsmaessigt. Der har ogsaa vaeret ting, jeg har glemt, eller ting, jeg foerst fik koebt, naar jeg ikke laengere manglede dem, ligesom jeg tit har skullet undvaere noget, fordi jeg havde taget det op af saekken, for at faa plads til det, jeg havde manglet i gaar. Saadan nogle aergrelser kommer der en del af paa 5 1/2 uge. Men naar jeg sidder her og kigger paa et kort paa vaeggen ved siden af, synes jeg, at jeg har oplevet meget.

Jeg vidste godt hvordan det var at rejse, naar man var 20, men det kunne da godt vare meget anderledes at vaere 50. (Det er jeg selvfoelgelig ikke, men alligevel...) Det er nu fedt at kunne konstatere, at det har aendret sig langt mindre end jeg havde frygtet.

Torsdag 5.15 tog jeg til delfin-svoemning. Vi fik vaaddragter og kom ud med baaden lige tidligt nok til at se solen komme op af havet. Den farvede bjaergtoppene bagved byen lys roede.

Der tog kun ca. 20 minutter at finde delfiner. Den foerste gang vi blev "smidt" i vandet, gad de ikke komme hen til os, men i anden omgang gik det bedre. Er der forresten nogen af jer, der ellers er gamle nok, der ikke kan huske I sad i en moerk biograf og saa "Doedens gab?"

Det er stort saadan et hav.

For at delfinerne skulle blive interesseret i at komme hen og kigge paa os, skulle vi lave en masse lyde. Det forsoegte vi saa paa. Virkelige delfiner adskiller sig fra dem i fjernsynet ved at man ikke kan koere dem i slow motion. De er nogle gange flere meter ned under en, og saa kan man se hvor de er, men det var tit,at de kom svoemmende bagfra, og saa var de meget hurtigt forbi igen. Vi havde faaet at vide, at de ville synes, det var sjovt, hvis vi ville dykke med dem, men det er temmelig avanseret at skulle dykke med snorkel og vaaddragt. Dragten holder en flydende. Jeg opdagede, at det gik bedst, hvis jeg huskede at holde vejret. Svaert, naar man skulle lave lyde, og foerst lige har laert, at man kan faa luft i gennem en snorkel. Jeg tror, jeg skulle have nogle flere traeningsture, for at holde rede i det hele paa en gang. Jeg fik taget en masse billeder af vand, baade nedefra og fra oven. Nogle af billederne er der hele eller halve delfiner i.

Det var en fantastisk oplevelse. Saa mange dyr. Saa bedoevende ligeglade. De bestemte helt og holdent om de gad os eller ikke. Vi skulle ikke komme og tro, at vi var noget. Nu skal I lige se hvordan man svoemmer, "sagde" de, og hoppede lige op af vandet i en salto med skru.

Vi var i vandet fire gange. Jeg havde frygtet, at det ville vaere hundekoldt, men det var det ikke. Jeg spurgte, og fik at vide, at vandet holdt 17 grader.

Efter den sidste svoemmetur sejlede vi rundt for at tage billeder. Det var helt vildt mange delfiner. Taet i taet. Hele tiden nogen, der var i luften. Mandskabet sagde til os, at vi skulle taenke paa, at vi kun saa de delfiner, der var i overfladen, og at der var masser laengere nede. Der var nok 3-400, sagde de, maaske endnu flere.

Naar der er saa rigt et dyreliv ud for Kaikoura skyldes det. at pladerne moedes lige udenfor kysten. Den ene plade skubber sig ind under den anden. Den samme bevagelse som paa land har dannet de sydlige alper, har i havet skabt en kaempe undervandscanyon. Den er op til 1600 meter dyb. Det er meget faa steder i verden, at der er saa dybt hav saa taet ved en kyst. I det store dyb er der enorme maengder mad til alle led i en foedekaede.

Efter lidt frokost og en tur i haengekoejen, var jeg paa en kajaktur. Jeg havde ikke forventet noget saerligt, men syntes, at det hoerte med til en god afslutning. Det blev godt nok en god tur. Vi var kun fire. Jeg delte kajak med guiden. Vi skulle se en selkoloni, men inden vi naaede dertil havde vi set masser af blaa pingviner. Ikke lige frem i flokke, vi saa hoejst to ad gangen, men de dukkede op med korte mellemrum. Naar de ligger i vandet, ligger de lige som en and. De dykker igen, og bliver vaek i noget tid. Det var ret stille, saa vi kunne hele tiden hoere dem.

Vi saa ogsaa en anden fugl, som jeg ikke helt ved hvad var for en men det lignede en pingvin, bortset fra at den kunne flyve. Det var kun lige at den kunne flyve. Den skulle laette fra en boelgetop, for at komme i luften, og kunne kun flyve i medvind, noget den heller ikke havde alt for godt styr over. Den havde rede oppe i 1600 metereshoejde, for at kunne svaeveflyve derfra, fortalte vores guide.

Vi saa ogsaa albatros. Den kunne godt flyve! Jeg tror ikke, jeg bliver god til fugle, men jeg kan da godt se, at "den maage der over, er stoerre end de andre." En albatros har et vingespaend paa 3,5 meter, men saadan opfattes det ikke af mit oeje. Jeg ville traekke to meter fra, hvis jeg blev bedt om at vurdere den. Nok fordi min hjerne tror, det er en maage, men det er det ikke. Det er en fugl paa stoerrelse med en svane. En enkelt albatros er maalt med et vingespaend paa 4,2 meter.

Det var rigtig flot kajakvejr. Guiden sagde, at hvor vi var, havde han ikke haft roere med siden april sidste aar. Han sagde ogsaa, at han aldrig tidligere havde oplevet saa mange pingviner.

Selerne holdt til paa nogle limstensklipper. Saelene saa ud til at hygge sig. Vi blev gedt om at gaette hvor dybt de kunne dykke. Det var vi ikke gode til. En sel kan dykke 220 til 250 meter. Det er dybt. Og uden snorkel 😊

Selve klipperne er meget skulpturelle. De er dannet af sammenpraessede muslingeskaller og ligger i lag. der efterfoelgede er skubbet sammen, saa linjerne har stillet sig lodret eller paa skraa. Der maa skulle mange muslinge til at bjerg.

I dag har jeg ogsaa vaeret tidligt oppe. Dog ikke foer solen. Jeg skulle paa hvaltur. Det skal man, for saadan nogen er flotte, har Nikolaj sagt. Det var de ogsaa.

Vi var "en busfuld" i baaden. Vi sad i flysaeder, og maatte ikke gaa rundt, mens baaden var i fart. Den skoed hurtigt frem ovenpaa boelgerne. Det gav ogsaa nogle ordentlige bump. men ikke saa meget at vi lettede fra saedet, ligesom i flyveren. Vi skulle ikke ret langt ud. Det var underligt at kigge ind og se hvor naer vi var kysten, da vi var ude paa hvalens dyb.

En fuldvoksen spermhval er 18 meter lang og vejer en hel masse ton. Flere end baaden vi var paa, kan jeg huske. Den kan indtage enorme maengder mad. Jeg husker det som, at guiden sagde et ton om dagen. Et dyk tog 40-60 minutter. Derefer var hvalen oppe i ca fem minutter for at faa vejret igen. Vi var dagens foerste hval-spotter-skib, saa der varikke nogen der vidste, hvor hvalen gemte sig. Skibethavdelytteudstyr, og stoppedeet par gange for at lytte om der hvar hval i omradet. Usstyret kunne spotte hval i en radius af 5 miles. Naar skipperen "hoerte" hval gik "hvalspotteren" paa daek. Vi fik at vide, at nu var der hval, men vi kunne ikke vide, om den lige var dykket.

Vi naaede at se to hvale paa turen. Ikke samtidigt - med den maade de gaar til bordets glaeder, er det bedst at spise ene. Skibet sejlede hen til hvalen, naar den kom op, og fra nogle meters afstand kumme vi se det store dyr brude vandoverfladen. Med mellemrum prustede den en en sky af vand nogle meter op i luften. Naar den havde faaet vejret, viste den sin hale og forsvandt i dybet igen. Det var forunderligt at se den elefantskrukkede gigant, der prustede af anstraenglse, vise saadan en let elegance.

Paa vej ind mod kysten igen sagtnede vi farten og laa stille ved en albatros-spotter. Der var masser af forskellige fugleomkring den. Ogsaa mindst 20 albatrosser. Det var da de svoemmedehen for at kigge paa os, atjeg opdagede, at det var en svane. Naar den ligger paa vandet ser dens vinger almindelige ud, men naar den skal i luften og folder dem ud, viser albatrossen at den har et "knae" og folder vingen ud til dobbelt laengde. Paa naerthold, kan man se hvor stor den er.

Bagefter var jeg hen paa srandgrillen og spise krebs. Det er noget man skal i Kaikoura.

Paa broem over aaen fik jeg oeje paa en fisk. Jeg mente det maatte vaere en regnbueoerred, men saadan nogen plejer ikkeat staa lige foran mig, saa jeg ventede paa at der kom nogen, for at se, hvad jeg kiggede paa, og spurgte, om det ikke var en oerred. Jo, svarede en dame, det er en regnbueoerred.

Der har vaeret en og laane computeren ind i mellem, fordi jeg sad her saa laenge. Nu er der en mere der venter, saa jeg maa heller holde. Der kan da vaere, at jeg laegger nogle billeder op, naar jeg kommer hjem.

Der er 21 timer til jeg skal flyve fra Christchurch. Turen derfra til Karup tager 40 timer. Og jeg har aendret min billet, saa jeg flyver over Hong Kong 😊

---