Advertisement
Published: January 3rd 2009
Edit Blog Post
I dag er det Thomas' fødselsdag. Vi skulle selv lave vores morgenmad, der var sat forskellige ting frem i ”stuen” og børnene fik prøvet lidt forskellige ting af; chokopops, guldkorn, ricekrispiens og weet-bix. Det var ikke alt, der faldt i lige god jord, men da der også var toatsbrød, blev alle mætte. Vi måtte dog hente Nutellaen og kaffen i bilen.
Dagen startede lidt grå med lidt småregn, der dog blev værre og værre som vi kørte derudaf. Vi kom afsted kl. 8.10 og havde ikke alt for god tid, til at nå til Milford Sound til bådturen kl. 11.30, som vi satsede på. Da der ikke er mulighed for at tanke derude, ville Mona gerne lige hav fyldt tanken op, selvom Thomas mente, at det nok skulle gå. Det tog selvfølgelig lidt ekstra tid og Thomas kørte pænt derudaf. For stærkt skulle det snart vise sig! Politiet holdt ved siden, satte blinket på og vinkede os ind til siden. Ups... vi kørte faktisk også uden kørekort, da vi have ladet nogle ting ligge på værelset. Han var nu meget flink, men en bøde blev det til. Han målte os til 73 km/t., hvor vi kun måtte køre 50. Han stod
lige i udkanten af byen, lige før hvor fartgrænsen er 80, så vi synes faktisk, han var lidt lusket. Nå den var jo god nok, så der var ikke så meget at gøre ved det. Politimanden kunne dog godt se, at det var en dårlig fødselsdagsgave; 170$.
Vi fortsatte derudaf, men nu meget opmærksomme på fartskiltene. Den første del af vejen fra Te Anau var meget god, men desværre blev regnen stadig værre.
På vej til Milford Sound så nogle helt fantastiske nærmest marker med lupiner. Det så helt vildt flot ud med alle de lyserøde, hvide, blå og lilla farver.
Jo nærmere vi kom, jo stejlere blev klipperne omkring os. Især ved tunellen rejste de sig bare lodret op i vejret. Vi har nok set omkring 1000 vandfald i dag, der væltede ned over klipperne helt vildt højt oppe fra. Wauw sad vi bare og udbrød den ene gang efter den anden. Vi var dog også glade for, at vi ikke var i camperen på det sidste stykke, da det var både op og ned, ud og ind af mange ensporede broer og veje.
Da vi ankom, tog vi alle regntøj på og gik ned til bådene. Vi havde en voucher til en billet med en af bådene og de havde heldigvis plads, det var nu ikke fordi, de så ud til at have helt vildt travlt. De viste sig, at børnene også kunne komme gratis med, så vi fik 4 billetter for 60$. Der var ca. 15 min. til vi kunne komme ombord, så vi nåede også lige på toilettet.
Der var en del med båden, men den var langt fra fyldt op. Vi havde en god sejltur selvom det stadig stod ned med regn (det regner normalt omkring 6 meter om året i Milford Sound. Enkelte år op til 9 meter, så det var næsten forventelig at det skulle regne). Kaptajnen fortalte, at mange af de vandfald vi kunne se, ikke var der, når det er tørvejr, hvilket var svært at forstille sig, da det væltede ned med vand fra de meget stejle klippevægge, der var på begge sider af fjorden. På et tidspunkt sejlede vi meget tæt på et af vandfaldene, så alle udenfor blev rigtig våde. Sejlturen var på 1½ time og vi spiste frokost undervejs (sandwich).
Da vi kom i land igen holdt der en gratis shuttlebus, som vi kunne køre med tilbage til P-pladsen. Dejligt, da regnen var blevet endnu værre. Vi hoppede hurtigt ind i bilen og begyndte at køre tilbage. Vi havde håbet på, at vejret ville klare op, så vi kunne stoppe ved alle udsigtspunkterne på tilbagevejen. Ved et af de første hoppede Thomas og Mona ud for at se nogle flotte klippeformationer, nærmest skulpturer lavet af floden. En lille gåtur på 10 min. men de blev simpelthen så våde og kunne ikke engang tage billeder. Bilen dukkede helt til, så det tog lang tid, før vi kunne køre igen. Mona var ude ved et af de næste, men sigtbarheden var ikke særlig god, så resten blev droppet. Vi havde håbet, at kunne tage en gåtur undervejs tilbage, men det var ikke muligt med al den regn, selvom vi have regntøj på.
Ved 15.30 tiden var vi i Te Anau og regnen var stadig lige slem. Thomas og Mona gik en tur for at tjekke spisesteder. De fandt en italiensk restaurant, der dog først åbnede kl. 17.30. Vi gik lidt rundt i byen og fandt ud af, at der var et bibliotek, der havde åbent til kl. 17. Her fik vi tjekket mails og surfet lidt. Børnene fik for første gang set vores blog, hvilket de synes var meget sjovt.
Vi fandt et supermarked, hvor vi fik købt lidt guf til nytårsaften, frugt, kiks, boller og drikkelse, som vi kan have i bilen, da det ikke er nemt med børnene, når de bliver sultne og ikke kan lide den mad, der er at få.
Da vi kom til restauranten, var der allerede kommet mange, men vi var heldig at få et bord. Desværre gik der en time fra vi bestilte, til vi fik vores mad. Vi kunne godt se, at de havde hamrende travlt, men med to sultne børn, der ikke har fået det store at spise hele dagen, er det bare ikke sjovt! Da pizzaerne endelig kom, var de til gengæld så store, at kun Thomas kunne spise op, selvom alle var helt vildt sultne.
Vi skyndte os at køre tilbage til vores B&B, hvor vi børnene fik et hurtigt bad, hvorefter vi hyggede os med fjernsyn, dagbøger og guf. Newzealænderne ser ikke ud til at fejre nytåret specielt festligt, som vi jo gør i Danmark. Ligesom omkring jul er det svært at komme i rigtig fest/hygge stemning, når det er så lyst, fuglene synger og solen bager, når det altså ikke lige regner som det har gjort det meste af dagen i dag.
Advertisement
Tot: 0.074s; Tpl: 0.011s; cc: 8; qc: 24; dbt: 0.0519s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb