Advertisement
Published: March 31st 2006
Edit Blog Post
Saa er der nyt fra syd for Stenbukkens Vendekreds.
Vi har sagt farvel til kiwilandet og paabegyndt vores store rejse Down Under. Foerste stop var i Australiens stoerste by, Sydney. Fire millioner mennesker (plus det loese) har valgt at stuve sig sammen her. Et valg der dog sagtens kan forstaas. Tager man et hurtigt view ud over byen vil man se et vaeld af storslaaede bygningsvaerker. Centrum er prydet af enorme skyskrabere med glasfacader og neonlys. Midt imellem dem stikker en kaempe wirestabiliseret pael op, prydet med en guldkuppel paa toppen. I daglig tale kendt som Sydney Tower der med sine 305 m. er en af de hoejeste konstruktioner paa den sydlige halvkugle. Herudover vil man se Sydney Opera House, den dansk-designede kulturhoejborg som ligger perfekt placeret ud til vandet med udsigt til den lige saa ekseptionelle Harbour Bridge.
Kommer man ned paa gadeniveau ser man folk alle vegne. Det er virkelig en storby af dimensioner. Hermed sagt, at vil man have et lige afbraek fra den hektiske bymidte, kan man soege tilflugt i en af de mange forstaeder. Vi slog os ned 20 min. bustur, vest for centrum i et omraade kaldt Glebe. Her boede vi paa et hyggeligt
hostel med masser af ligesindede backpackere som ogsaa noed at faa en kold oel og et spil poker i ny og nae.
Vi havde mange store oplevelser i Sydney. Den stoerste kulturelle oplevelse var uden tvivl vores tur i Operaen. Vi noejedes ikke blot med at se paa det imponerende bygningsvaerk udefra, men oplevede ogsaa den fantastiske akustik indvendigt da vi overvaerede en Stravinski-komponeret opera kaldet "The Rake's Progress". Da det var den foerste opera for os begge er det svaert at give den en karakter. Vi vaelger den neutrale, lidt usikre konklusion : "Ja, det var da en oplevelse. Saa har vi proevet det".
Sydney er ogsaa kendt for at have nogle gode strande i oest, saa vi satte os for at finde den kendteste, Bondi Beach. Det lykkedes dog ikke af uransagelige aarsager. I stedet ankom vi til Bronte Beach som er hjemsted for store boelger og surfere. Herligt sted at ligge og nyde det gode vejr og laere lidt tricks ved at se de lokale surfdudes.
Fredag d. 17. var det "store gaa-i-byen dag". Den irske tradition St. Patricks day er noget de gaar meget op i hernede. Der er ogsaa irskse pubs paa hvert
et gadehjoerne. Vi tog sammen med 2 engelske gutter fra vores hostel ind til byen og festede blandt lapricorns og trekloevere til den lyse(groenne) morgen.
Sidst men ikke mindst var vi paa en heldags tur op i bjergene. Godt 2 timers buskoersel ind i landet fra Sydney ligger bjergpasset Blue Mountains. Det er blot en lille del af The Great Dividing Range som gaar fra Tasmanien til Cairns, men det eneste sted hvor bjergene kan faa et blaaligt skaer. Dette skyldes...bla...bla. bla. Noget med eukaluptustraeer som indhylder bjergtoppene i nogle dampe som, naar sollyset rammer, faar dem til at se blaa ud.
Paa turen var vi ogsaa i en Wildlife Park hvor vi bl.a. saa koalaer, kaenguruer, dingoer og en stor saltvandkrokodille. Vi havde ogsaa et stop i en national park hvor vi vandrede en lille times tid og betragtede en storslaaet udsigt. En ting man kunne se var en klippeformation med tre spidser som hedder Three Sisters. Det er et meget betydningsfuldt sted for Aboriginerne. Som en ekstra bonus havde vi en meget snaksagelig buschauffoer som fortalt en masse mens vi koerte. Han var ked af hvis nogle syntes han snakkede for meget, men han forklarede at han
var under behandling. Med et smil paa laeben sagde han: "It's called mariage".
Sydney er helt sikkert et fantastisk sted som man gerne ville besoege en anden gang. Vi brugte fem dage der saa vores tid var opbrugt. Vi har mange steder vi skal naa at opleve, og afstandene mellem stederne her skal man tage serioest.
Vi steg ombord paa Greyhoundbussen og startede paa vores foerste tur op ad guldkysten.
13 timer + 1 film = godnat!!!
13 timer senere:
Vi ankom til vores foerste stop paa oestkysten, Coffs Harbour, kl. 01.00. Efter aftale med receptionisten paa det hostel vi havde udset os, laa der en noegle til os saa vi kunne komme ind og "knalde brikker"(sove).
Dette sted viste sig blot at vaere et mellemstop uden de store forlystelser. Vi vandrede op langs en flod og endte i en botanisk have. Vi var ogsaa ved stranden dog uden at bade. Paa hostel'et var der en aften pizza-movie night. Vi saa dog kun 2 film, men pizzaerne var gode.
Vi skulle finde ud af hvor vi skulle tage til naeste gang. Folk man snakkede med naevnte naesten alle Byron Bay saa det blev vores naeste
Operahusets toilet
Lidt utydeligt da det er et spy-photo stop. Heldigvis en noget kortere tur en den foerste. Dog viste de ikke nogen film. Det har vaeret det eneste beklagelige omkring Greyhound indtil nu.
Byron Bay:
Da vi ankom til Byron Bay kl. 21 blev vi hentet af en meget entuasiastisk chauffoer som paa den korte rute fra busstoppestedet til vores hostel gav en en meget hurtig sightseeing af hovedgaden. Det skal siges, at han naaede at naevne rigtigt meget.
Vi havde fundet et meget godt hostel der laa perfekt placeret i forhold til alting. Lige paa den anden side af gaden laa den populaereste backpacker bar Cheeky Monkeys. Her var vi da selvfoelgelig et par aftener. Herudover laa stranden ikke specielt langt vaek. Det var en fantastisk strand og det var superfedt at ride paa boelgerne med eller uden bodyboards.
Selve byen var i bund og grund fed. Der var en cool surfer stemning overalt, masser af butikker og en masse gode barer. Ingen tvivl om, at vi festede massivt under vores ophold i Byron. Naar ikke vi var at finde indendoers paa klubber og barer, sang vi Waltzing Matilda med en lokal gadesanger eller diskuterede med en mand der paastod han var julemanden.
Vi
havde en aften opsnuset, at man kunne spise gratis i den lokale kirke. Det var vi dog ikke ene om, men der var mad nok til alle - baade backpackere og hjemloese.
Vi brugte 5 dage i Byron og det var hvad der var plads til i vores tidsplan. Vi kunne dog sagtens have blevet der meget laengere. Byron er helt sikkert et sted man vil genopleve inden man bliver for gammel.
Heldigvis bliver det ikke vaerre af at komme laengere nordpaa. Vores naeste stop skulle blive det meget velklingende Surfers Paradise et par timers koersel fra Byron.
Surfers Paradise:
Trods navnet er der faktisk skuffende lidt surfere. Boelgerne hamler ikke op med dem i Byron Bay. Tilgengaeld har vi her i Surfers vaeret gode til at udnytte pool og spa paa vores hostel. Vi bor lidt udenfor centrum paa et godt sted kaldet Sleeping Inn Surfers. Der er et lile privat koekken i hver "lejlighed" samt bad, toilet og fjernsyn. Meget luksus i forhold til hvad vi har vaeret vandt til. De ansatte paa hostel'et er unge og friske og der er gang i noget hver dag. Vi har bl.a. deltaget i en movie night ved
pool'en hvor vi saa den nye "Pink Panther" paa storskaerm. Derudover var vi paa kaempe pubcrawl med 8 andre hostels. Det var vildt og vi var begge foerst hjemme da solen var staaet op.
Naar man ikke haenger ud paa stranden kan man strejfe rundt blandt de mange kaempe hoejhuse som inden for de sidste par aar er poppet op. Det er rent faktisk ogsaa her i Surfers at man finder verdens hoejeste beboede bygning, altsaa med lejligheder for private. Bygningen hedder Q1 og er 322,5 meter hoej. Det er "heldigvis" ogsaa her, at man finder verdens hurtigste elevator saa det tager ingen tid at komme til toppen og se den fantastiske udsigt over byen. Man kan rent faktisk set helt til Byron Bay mod syd og Brisbane mod nord. Joern Utzon har faktisk en lille indflydelse paa denne bygning ogsaa. Den er nemlig inspireret af den olympiske fakkel som blev lavet til OL i Sydney og den var inspireret af Operahuset. Saa paa med klaphat og de roed-hvide briller og skrig "DANMARK!!!"
Af mere kulinariske oplevelser har vi vaeret paa Hard Rock Cafe samt faaet drinks og dessert fra rummet paa "Restaurant at the end of the
Universe"(fra Douglas Adams boeger og at blaffe i rummet).
Til allersidst maa vi lige naevne for alle at vi har faaet solgt Murphy, den kaere bil vi koerte i paa NZ. Desvaerre til den usle pris af 375,25 $ NZD hvilket er langt under hvad den er vaerd, tror vi nok. Det er selvfoelgelig bedre end ingenting.
Nu har vi opholdt os paa en internetcafe i naesten 3 timer og vi er virkelig begyndt at koge. Derfor maa vi stoppe nu saa vi kan komme tilbage og blive koelet af i poolen.
En stor hilsen til alle der laeser med her paa siden derhjemmefra.
Paa snarligt genhoer
Mads og Andreas
Advertisement
Tot: 0.092s; Tpl: 0.014s; cc: 10; qc: 50; dbt: 0.0449s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
kello
non-member comment
reply
Hej med jer Vil lige sige tak for nye spændende rejsebeskrivelser. Vi blir nødt til at opleve stederne inden plejehjemmet kalder. Fine billeder - der er et par perler imellem. Gæt selv. - Hvad skal Mads med stativ? Er det efter pub crawls? Eller...Ha det fortsat godt. Mange hilsener From home