Tøserunden i SF


Advertisement
Published: July 21st 2008
Edit Blog Post

Efter et dejligt besøg af Jakob og også et kort visit af familien Roustgaard på matriklen her i Oakland, dukkede Christina op for at hjælpe mig i bestræbelserne på at finde ud af, hvad SF og omegn kan tilbyde i retning af mere kvinderettede seværdigheder, og nu efter en otte dages tid, tror jeg, at vi er i stand til at skrive guidebogen over ’den ultimative tøsetur i SF’. Ikke at vi har prøvet alle mulighederne for forkælelse og visakort-overophedning selv, men så ved vi i hvert fald, hvad og hvordan det kan klares:-).

Vi kender både de gængse og de mere listige shoppingområder, vi har spist os igennem en række skønne restauranter, nydt et køligt glas hvidvin i solen her og der, set de smukkeste huse på vores lange gåture, læst chick lit i stor stil - bl.a. lige op af Danielle Steels hus (!), sunget med på og klappet til Mamma Mia i biografen og så har vi selvfølgelig fået både manicure og pedicure til ca. 1/3 af prisen i Danmark. Med andre ord, vi har hygget os stort - også godt hjulpet på vej af en fordelagtig dollarkurs. Og til Eva og Ditte - ja, jeg har købt et par sko. Tænkte, at I ville blive skuffede, hvis jeg ikke gjorde det:-)

Alt har dog ikke været ren luksus, så selv om Christina måtte købe en ekstra taske, inden hun rejste, så skal det retfærdigvis også siges, at vi også kan være leveringsdygtige i en guide til SF’s (ikke særlig velfungerende) offentlige transport, som stort set kun bruges af fattige sorte og ældre mennesker med det resultat, at der bliver gloet pænt meget, når de to turister i sommerkjoler (der er alt for kolde til temparaturen her) med næsten ens røde rygsække steg på de gamle rasleapparater af busser, som de holder sig her. Men frem kom vi, og vi blev ret skrappe til systemet til sidst, hvis vi selv skal sige det.



Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement



Tot: 0.07s; Tpl: 0.023s; cc: 7; qc: 23; dbt: 0.031s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1mb