We biked the bridge


Advertisement
Published: July 16th 2008
Edit Blog Post

Et af San Franciscos ’must-dos’ er at cykle eller gå over Golden Gate Bridge - den enorme røde bro, som malere arbejdere på hver eneste dag for at vedligeholde. Vi valgte det første alternativ, bl.a. fordi der på den anden side af broen ligger en række hyggelige byer ved vandet, som kan nås i cykelafstand, og så er det meget bekvemmeligt muligt at tage en færge tilbage, når de 30 km’s cykeltur på de stejle gader har gjort det af med lårmusklernes energi, hvilket var tilfældet for mig, da vi nåede aften.

Det var en dejlig tur - omend temmelig uheldsvanger:-). Først knækkede jeg en eger på baghjulet, som omgående blev excet. Et cykelskift, og så var vi på vej igen. Men vi havde kun lige spist frokost i dejlige Sausalito, da Jakob skulle afmontere vores cykellåse fra det parkometer, vi havde stillet cyklerne op af, og endte med at banke øjenbrynet ind i parkometeret med temmelig meget blod til følge. En sød kinesisk dame var dog så flink at ile til med plaster. Således lappet sammen igen begyndte Jakob straks at finde på lidt mere maskuline historier til at forklare det flækkede øjenbryn, og han fik snart anledning til
Den anden uheldige biker smiler igenDen anden uheldige biker smiler igenDen anden uheldige biker smiler igen

Lidt plaster hjælper altid:-)
at komme på en plausibel historie. Kun en kilometer udenfor Sausalito begyndte min cykel af opføre sig mærkeligt, og jeg kunne ikke forstå, at min form var så dårlig, at det var hårdt bare at køre ligeud. Det viste sig, at mit baghjul (altså på cykel nr. 2 den dag!) var ved at foreberede sig på at punktere, hvilket den gjorde meget kort tid efter. Fantastisk!. Heldigvis havde jeg set en cykelhandel bare en halv kilometer tilbage af vejen, og de var i stand til at lappe den sammen på 20 minutter, så vi kunne komme videre. Og Jakobs historie - jo altså ifølge ham punkterede min cykel på vej ned ad en bakke, og det var så dramatisk, at han var nødt til at blokke bremsen, hvorved han væltede og bankede hovedet i asfalten:-)

Men som sagt, så var det rent faktisk en dejlig dag, og området var skønt. Dagen efter tog vi bilen over GG Bridge igen for at kunne komme endnu mere ind i landskabet. Vi besøgte bl.a. Muir Woods National Monoment, som er en nationalpark bestående af de høje Redwood træer, der kan bliver over 100 meter høje. Vi nåede også på stranden og at bade i Stillehavet bare 20 meter fra en sæl, der lå og kiggede ind på folk på stranden. Og selvfølgelig var der et Bay Watch livredderhus omend den vagthavende livredder lod lidt tilbage at ønske, hvis man havde Pamela Anderson i tankerne:-)



Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement



Tot: 0.077s; Tpl: 0.024s; cc: 5; qc: 44; dbt: 0.0321s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb