Wine tasting og Tv-shop opdragede amerikanere

---

Lige nord for SF ligger Napa og Sonoma Valleys, som er to af Californiens helt store vinområder - alene Napa Valley kan mønstre over 400 vingårde. Christina og jeg besluttede os for en tur væk fra storbyen og ud i landskabet med en arrangeret bustur incl. wine tastings. Det viste sig at være en god idé. Dels betyder dét, at man har sin egen chauffør, at man ikke behøver spytte ud, når man smager på vinen og dels fik vi mulighed for at opleve mange amerikanere på nært hold, og det var ganske underholdende.

Vindalene er meget smukke med de grønne vinmarker, der bugter sig mellem mere afsvedne gule marker, der ikke bliver vandet. Det regner ikke mellem maj og oktober, så uden kunstig vanding er der meget lidt, der kan gro. (Og her bliver vandet meget - faktisk så meget, at mangel på vand er ét af den emner, der bliver debatteret ivrigt herovre sammen med benzinpriser, oliepriser, som påvirker folks varmeregninger og ’the credit crisis’.)

Turen indbar vinsmagning på tre forskellige vingårde plus en ekstra på et visitor centre allerede omkring kl. 10.30, hvilket vi nok vurderede var en anelse tidligt for en cabernet at blive indtaget:-) Men vinen smager jo ikke sig selv, og nogen skal gøre det, så vi gjorde vores borgerpligt.

Den første vingård hed Kirkland, og værten George var en snaksagelig gut i midten af halvtredserne, der tilsyneladende nød sit job som underholder og ikke mindst ’første-smager’ på alle vinene. Vi spekulerede lidt over, hvordan hans vittigheder lyder for de turbusser, der kommer forbi Kirkland om eftermiddagen efter, at han har guidet de første 4-5 hold turister:-). Men George kunne sine tricks med at sælge og samtidig engagere de amerikanske turister, når han fx viste den helt fantastiske ’never-seen-before’ ’it will change your life forever’ folieskærer eller lod en af de mange, der meldte sig frivilligt med stittende arme og hænder, åbne vinflaskerne med en proptrækker, der var så let at bruge, at ’it’s hard to believe’ - hvortil vi alle nikkede anerkendende og sågar klappede. Som de skeptiske danskere, vi er, og stort set de eneste udlændinge på turen, faldt det os en anelse svært, at tage TV-shopansigtet på, se overrasket ud over de vidunderlige produkter, vi blev præsenteret for og klappe med uden at sprutte af grin, men vi holdt masken og morede os kosteligt bagefter:-) Jeg behøver vel næsten ikke at nævne, at både folieskæren og proptrækkeren kunne købes i butikken nedenunder.

De øvrige vingårde manglede en George, men vi fortsatte smagningen og lærte da også en ting eller to undervejs. Til frokost gjorde vi holdt i Sonoma, som er en gammel by og superhyggelig, så vi nød at gå rundt i byen og sidde i solen og spise.

Turen var rigtig god, lærerig og ikke mindst morsom, og da vi ved 17-tiden var tilbage i SF, havde vi smagt ca. 12 vine og var rørende enige om, at den Califoniske Chardonnay klart er at foretrække.

---

Photos

Anden vinsmagning på Kirkland
bemærk lampen over Christina

Ja, vinen kommer faktisk fra rigtige vinranker.
Man er jo nødt til at checke i dette land

Dagens sidste smagning
er smilene blevet lidt bredere:-)