Besøg:-)

---

Kan man andet end føle sig priviligeret, når man rejser til den anden side af jorden, og alligevel får besøg, hvor man er? Efter to ugers som lonely rider i NZ, kan jeg nu få snakketøjet brugt igen. Få timer efter, at jeg ankom til Oakland, kørte Jakob op ad McKinley Street i sin toplækre Pontiac sportsvogn, som vi har turet Califonien rundt i den sidste uge med taget nede og vind i håret. Det var virkelig dejligt at se ham igen, og vi har nydt at opleve en masse ting sammen i bil, på cykel og ikke mindst gåben. SF’s stejle gader er en udfordring for selv den bedste kondition, så der måtte også et par pauser til undervejs, men så er det jo fantastisk, at det ikke ligefrem skorter på madmæssige oplevelser i dette land. Vi skulle selvfølgelig forkæle ganerne med at prøve lidt af al den forskellighed, som madkulturen her byder på. Clam Chowder i skål lavet af surdejsbrød på Fisherman’s Wharf, uovertruffen sushi hos Yoshi’s i Oakland, indisk og mexikansk og så skal der selvfølgelig også lige snige sig en enkel ærkeamerikansk burger ind hist og pist ligesom blodet i mine årer efterhånden må være fortyndet en del med Starbucks Latte.

Men al den overflod af velstand, vi oplever, når vi kører rundt i sportvognen, bor lækkert og spiser godt, blev sat ret meget i relief, da vi besøgte Alcatraz fængslet, der ligger på en lille ø lige ud for SF. Der har virkelig været tale om straf, når man i perioden 1932-1963 blev sejlet ud på den ø og spærret inde i en af de mikroskopisk små celler, mens man kunne se solen skinne ind, høre mågerne skrige og i få glimt se livet i storbyen en svømmetur væk. Hvis man ikke var hårdkogt, når man blev deporteret derud, så tror jeg, at man ret hurtigt blev det. Men det var også nogle af det helt store ’crooks’ der sad i fængslet. Bl.a. den kendter gangster Al Capone.

---